DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.52562#0027
Hades’s munding.
21
2—3), som det ses af vasebillederne (fig. 4). Efter den al-
mindelige fremstilling, der gennem vasemalerierne og litte-
rære citater kan følges hojt op i 6. århundrede, er denne
pithos Kentaurernes fælles vinfad, og uhyrerne lokkes til af
vinens duft og beruses deraf. Denne forestilling bærer dog
klart nok præg af at være en senere omdannelse af en ældre
sagnform, opstået efter Dionysos-dyrkelsens indførelse og
sammenkædet med den: Dionysos har givet vinfadet til Folos
med påbud om kun at åbne det for Herakles1. Men Hera-
kles’s kamp mod Kentaurerne er ældre i Grækenland end
Dionysos-dyrkelsen. Kentaurernes rus er et motiv, der er
lånt fra andre sagn, hvor det passer bedre. Meningen med
at låget tages af er oprindelig den, at vejen til og fra de
dødes rige herved åbnes. Beviserne herfor kan dog ikke
fremlægges i denne sammenhæng; det må ske i forbindelse
med en udredning af Kentaurernes oprindelige natur.
Også for det andet herhen hørende sagn må jeg nojes
med i al korthed at fremsætte min opfattelse og de hoved-
momenter, som taler for at tyde det på tilsvarende måde.
Herakles får af Eurystheus befaling til at indfange og bringe
ham det erymanthiske vildsvin. Efter det almindelige sagn
er Eurystheus konge i Mykenai, og hans herredomme over
Herakles får en meget spidsfindig forklaring. Men alt dette
er forst blevet til, efter at æventyr-figurerne Eurystheus og
Herakles er bievne indordnede i de heroiske slægtsrækker.
Oprindelig har sagen hængt langt simplere sammen. Eury-
stheus er en forkortet form (et hypokoristikon) af det fulde
navn Eurysthenes. Sådanne forkortelser, der var alminde-
lige i den familiære omgang, hører i sagnene især hjemme
ved personnavne, der hyppig førtes på læben og var meget
populære. Eurysthenes »den vidt herskende« er een af de
sædvanlige folkelige betegnelser for helvedes konge2, der
1 Således hos Diodoros 4, 12, 3—8.
2 Ligesom det næsten enstydige Eurynomos, se Kunstmuseets
årsskrift 1917 s. 142.
21
2—3), som det ses af vasebillederne (fig. 4). Efter den al-
mindelige fremstilling, der gennem vasemalerierne og litte-
rære citater kan følges hojt op i 6. århundrede, er denne
pithos Kentaurernes fælles vinfad, og uhyrerne lokkes til af
vinens duft og beruses deraf. Denne forestilling bærer dog
klart nok præg af at være en senere omdannelse af en ældre
sagnform, opstået efter Dionysos-dyrkelsens indførelse og
sammenkædet med den: Dionysos har givet vinfadet til Folos
med påbud om kun at åbne det for Herakles1. Men Hera-
kles’s kamp mod Kentaurerne er ældre i Grækenland end
Dionysos-dyrkelsen. Kentaurernes rus er et motiv, der er
lånt fra andre sagn, hvor det passer bedre. Meningen med
at låget tages af er oprindelig den, at vejen til og fra de
dødes rige herved åbnes. Beviserne herfor kan dog ikke
fremlægges i denne sammenhæng; det må ske i forbindelse
med en udredning af Kentaurernes oprindelige natur.
Også for det andet herhen hørende sagn må jeg nojes
med i al korthed at fremsætte min opfattelse og de hoved-
momenter, som taler for at tyde det på tilsvarende måde.
Herakles får af Eurystheus befaling til at indfange og bringe
ham det erymanthiske vildsvin. Efter det almindelige sagn
er Eurystheus konge i Mykenai, og hans herredomme over
Herakles får en meget spidsfindig forklaring. Men alt dette
er forst blevet til, efter at æventyr-figurerne Eurystheus og
Herakles er bievne indordnede i de heroiske slægtsrækker.
Oprindelig har sagen hængt langt simplere sammen. Eury-
stheus er en forkortet form (et hypokoristikon) af det fulde
navn Eurysthenes. Sådanne forkortelser, der var alminde-
lige i den familiære omgang, hører i sagnene især hjemme
ved personnavne, der hyppig førtes på læben og var meget
populære. Eurysthenes »den vidt herskende« er een af de
sædvanlige folkelige betegnelser for helvedes konge2, der
1 Således hos Diodoros 4, 12, 3—8.
2 Ligesom det næsten enstydige Eurynomos, se Kunstmuseets
årsskrift 1917 s. 142.