DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.56299#0024
i8
I den Sal i Glyptoteket, hvor Torsoen er opstillet lavt for at muliggøre
nærmere Studium, er paa den modsatte Væg paa en høj Gesims anbragt en
Afstøbning af den for at give en Forestilling om dens Virkning i høj Op-
stilling. Meget bliver da langt skønnere end ved Nærbetragtning: Skyggen
mellem Kappen og Figurens Side, Kappens dekorative Afslutning med Zigzag-
folder, Bevægelsen, idet Drengen med frygtelig Kraft slynges ned paa højre
Knæ og højre, fjedrende Fod. Langt lettere forestiller man sig ogsaa i det
Høje Figurens oprindelige Farvevirkning: det lyse Marmorlegeme mod den
røde eller blaa Kappe. Hver Form er beregnet »paa Plads«, og Maaden, paa
hvilken Lemmerne forbinder og forskyder sig, bliver først forstaaelig og rigtig
i det høje Stade.
Men foruden dette, der for en græsk Billedhugger var selvfølgeligt, er der
endnu den Mærkelighed, at Figuren virker større paa Afstand end nærved;
dens monumentale Kraft stiger med Fjernheden. Her er noget, ingen Pen
kan forklare, en Form viden, der nærmer sig det mystiske, et genialt Greb,
der ikke kan meddeles ved Tradition. Om Skopas selv har skabt Figuren,
véd vi ikke, men den er ham i hvert Fald værdig.
Et lille Kvindehoved (Tav. 24) fra Patras, der kan have hørt til en Votiv-
eller en Gravfigur, minder ved Type og Frisure om en Gruppe Kvindebilleder,
af hvilke det kendteste er det saakaldte Kaulbach-Hoved i Mtinchen, Billeder
hørende til den store Marmorkunstner Praxiteles’ Kreds. Hovedet er græsk
Original, Udførelsen fin og graciøs, men saadanne Miniaturstykker stod na-
turligvis langt under Mesterens egenhændige Værker.
Alene ved sit Format og ved sin Bestemmelse som Tempel tagudsmykning
(Akroter) kommer derimod en anden Torso den store græske Kunst nærmere
end det lille Marmorhoved. Figuren (Tav. 23) stammer fra et Tempel i Her-
mione i Argolis og forestiller en Luftgudinde eller en vingeløs Nike. Lignende
Akroteriehgurer kendes fra Tegea og Epidauros, og sidstnævnte Sted var
Templets Gavlfigurer og en Del af Tagskulpturerne udført af Timotheos, en
af det 4de Aarhundredes navnkundigste Billedhuggere og sammen med Skopas
Medarbejder ved Udsmykningen af Halikarnas’ Mausoleum. Med disse Epi-
daurosværker er denne Torso nær beslægtet. Den følger Timotheos’ Stil, hvis
Særkende er den raffinerede Karakteristik af Kvindelegemer, hyllede i slør-
lette Gevandter. Ved at tænke den oprindelige Bemaling til, forstaar man
først Virkningen af en saadan Figur, hvis blaa Chiton risler over Legems-
fladen med fine Folder og spalter sig, saa baade højre Bryst og højre Ben
kommer tilsyne. Og som Baggrund for det hele en mægtig, purpurrød Kappe,
af hvilken kun Brudstykker er bevaret. Med begge Hænder, venstre udstrakt
I den Sal i Glyptoteket, hvor Torsoen er opstillet lavt for at muliggøre
nærmere Studium, er paa den modsatte Væg paa en høj Gesims anbragt en
Afstøbning af den for at give en Forestilling om dens Virkning i høj Op-
stilling. Meget bliver da langt skønnere end ved Nærbetragtning: Skyggen
mellem Kappen og Figurens Side, Kappens dekorative Afslutning med Zigzag-
folder, Bevægelsen, idet Drengen med frygtelig Kraft slynges ned paa højre
Knæ og højre, fjedrende Fod. Langt lettere forestiller man sig ogsaa i det
Høje Figurens oprindelige Farvevirkning: det lyse Marmorlegeme mod den
røde eller blaa Kappe. Hver Form er beregnet »paa Plads«, og Maaden, paa
hvilken Lemmerne forbinder og forskyder sig, bliver først forstaaelig og rigtig
i det høje Stade.
Men foruden dette, der for en græsk Billedhugger var selvfølgeligt, er der
endnu den Mærkelighed, at Figuren virker større paa Afstand end nærved;
dens monumentale Kraft stiger med Fjernheden. Her er noget, ingen Pen
kan forklare, en Form viden, der nærmer sig det mystiske, et genialt Greb,
der ikke kan meddeles ved Tradition. Om Skopas selv har skabt Figuren,
véd vi ikke, men den er ham i hvert Fald værdig.
Et lille Kvindehoved (Tav. 24) fra Patras, der kan have hørt til en Votiv-
eller en Gravfigur, minder ved Type og Frisure om en Gruppe Kvindebilleder,
af hvilke det kendteste er det saakaldte Kaulbach-Hoved i Mtinchen, Billeder
hørende til den store Marmorkunstner Praxiteles’ Kreds. Hovedet er græsk
Original, Udførelsen fin og graciøs, men saadanne Miniaturstykker stod na-
turligvis langt under Mesterens egenhændige Værker.
Alene ved sit Format og ved sin Bestemmelse som Tempel tagudsmykning
(Akroter) kommer derimod en anden Torso den store græske Kunst nærmere
end det lille Marmorhoved. Figuren (Tav. 23) stammer fra et Tempel i Her-
mione i Argolis og forestiller en Luftgudinde eller en vingeløs Nike. Lignende
Akroteriehgurer kendes fra Tegea og Epidauros, og sidstnævnte Sted var
Templets Gavlfigurer og en Del af Tagskulpturerne udført af Timotheos, en
af det 4de Aarhundredes navnkundigste Billedhuggere og sammen med Skopas
Medarbejder ved Udsmykningen af Halikarnas’ Mausoleum. Med disse Epi-
daurosværker er denne Torso nær beslægtet. Den følger Timotheos’ Stil, hvis
Særkende er den raffinerede Karakteristik af Kvindelegemer, hyllede i slør-
lette Gevandter. Ved at tænke den oprindelige Bemaling til, forstaar man
først Virkningen af en saadan Figur, hvis blaa Chiton risler over Legems-
fladen med fine Folder og spalter sig, saa baade højre Bryst og højre Ben
kommer tilsyne. Og som Baggrund for det hele en mægtig, purpurrød Kappe,
af hvilken kun Brudstykker er bevaret. Med begge Hænder, venstre udstrakt