Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

For den blegnæbbede noget gammelagtige li!le Dreng
var Besøg paa Christiansborg Slot den kæreste Fritids-
anvendeise. Ind! gennem den imponerende høje Port, op ad
de mange mange Trapper naaede mati de anselige Sale,
hvor Billederne var
ophængt. Barnets
ukultiverede Smag
just ikke til de vær-
difuldeste Kunst-
værker, men til de
mest iøjnefaldende.
Cignaris Josef og
Potifars Hustru,
Honthorsts Dron-
ning Margrete og
Kong Albrecht af
Sverig, Salvator
Rosas Jonas blandt
Niniviterne, impo-
nerede ved Størrel-
se og Farvepragt,
og i den danske Af-
deling var det Son-
nes Slagbilleder,
Marstrands Kirke-
sejladsen til Lek-
sana, lidt senere Carl Btochs Kristian den Anden og Sam-
son, der tiltrak sig Opmærksomheden. Ved Læsning,
mundtlig Vejledning og egen Iagttagelse vaktes efter-
haanden Forstaael-
se for det mere
værdifulde, navnlig
i den nationale Ma-
lerkunst, medens
den udenlandske
traadte i Skyggen
under Indtrykket af
de idelige gentagne
Udtalelser om de
gamle Oldenborge-
res ringe Kunstfor-
stand, om hvad de
kunde have erhver-
vet og hvor lidt
i Sammenligning
hermed det vejede
til, som de fyldte
»Kunstkamme-
ret« med. Først
Slotsbranden 1884
vakte Forstaaelsen
af, hvad der kunde
være gaaet tabt, og
paa Charlottenborg
beskuede man med øget Veneration hvad der blev reddet.
Lyse og gode Barndoms- og Ungdomsminder!
Der kom en anden Tid, hvor Følelserne overfor den
kongelige Malerisamling blev andre. Vredens og den mag-
tetøse Indignations. Vi saa den gamle Afdeling vanrøgtet og
tilsidesat i blaseret Overlegenhed, halv ødelagt ved unæn-
5$

/Ya/zs -S/zzP/z; Æ/zc/zer-P/zzsf/rz/zo/z

N*. A. A&zM^aar^.- Fzzzzr Azzcf/zrzfn&fe. Gave jfzrz Pro/essor Dr. p/zz/. C/. tVz/cÆe/zs

somme Restaurationer. Vi saa den danske Afdelings Ind-
købsmidler anvendt til navnløs Epigonkunst, medens man
fornemt gik forbi den unge Kunsts bedste Frembringelser.
Men lykkeligvis fulgte herpaa en tredie Periode, den,
i hvilken vi endnu
lever, den, der saa
vort kære gamle
Museums Renæs-
sance. I disse Aar,
hvor Rejser til Ud-
landet er vanskelig-
gjort, fordyber
man sig med for-
højet Glæde i det
vi selv besidder. I
det nyordnede Mu-
seum kommer dets
gamle Skatte til de-
res Ret som aldrig
tilforn/og ved Si-
den af disse, fryder
vi os over de Ny-
erhvervelser, som
Museumslederen
har erobret en for
en under et møj-
sommeligt utrætteligt Arbejde. Der er formentlig begaaet
Fejlgreb, som en kritisk Eftertid vil berigtige; men man kan
ikke leve paa aldrig at tage Fejl, og er der egentlig nogen
Mening i at bruge
eller misbruge vort
nye eneste Kunst-
organ tit subtil Pin-
dehuggerkritik? Er
der ikke mere
Grund til i sund
national Følelse at
glædes over vort
Museum, der be-
skedent, som det
fremtræder, dog
ve) kan hævde sin
Plads blandt Euro-
pas offentlige Sam-
linger?
GUSTAV PhULIPSEN
Alle mere frem-
ragende Samlere er
samfundsnyttige,
fordi de — naturlig
vis ubevidst
bejder til Bedste for
Museerne. Statens
Museer — altsaa ogsaa Museet for bildende Kunst —
kommer nemlig, før eller senere, i Besiddelse af næsten
alle de værdifuldeste Værker i privat Eje.
De bedste Samlere plejer at raade over adskilligt mere
Forstaaelse af Kunst og Blik for det ægte og sjældne, end
over rigelige Pengemidler. De bliver derfor mere og mere

&
ar-