Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

kunde være deres Moder, roiig og mild; De kan tro, det
var smærteligt for os ogsaa, Rudolfo har været )idt syg
bagefter. De veed han er Dansk, hans Adresse er: Signor
Carlo Rudolfo via deiia Scaia 43. — Deres Søn og Frisch
viide have taget paa Landet i Nærheden af Fiorents, jeg
tii Neapei, vi vare aile rejsefærdige, da Vorherre iagde sig
derimeHem. —
NYE RUSLA
Dr. Æ<?x,

Nu har jeg, kjære Frue, søgt at skiidre Dem den sidste
Tid af Deres kjære Søns Liv, maatte dette bidrage tit at
tindre Deres Sorg, han døde vel tidtigt, men jeg er vis paa,
at han vit attid teve i Agtetse og Kjærtighed i deres Minde,
som kjendte ham. Deres ærbødige
NDS PARNAS
sz/z z ^zz/zz/arc/z Nr. 5 /zazz&pgy/zo'ife
fcra^zzr zzzzzzz/z/c^ar^ yiør Revo?zz?zo/ze;z.

W^^ELLIJS sidste Roman »Kotik Letajef« er hett og
K ^ hotdent viet tit Skitdringer af den underbevidste
^ Sphære. Den er et dristigt Eksperiment, et Gen-
nembrud til endnu ukendte Omraader i Menne-
skets Psykik: en Kæde af etementære Aabenbaringer i
Barnesjæte lige fra Fødsten. Betlij har skabt en Skote af
Efterføtgere. Hans Stit og Sprog er et Unikum i Rusland.
Den sidste store Digter i Rustand, som døde netop i
de første Omvættningsaar, er Alexander Æ/o/r. Hans Dybde,
hans musikalske Sangevne, hans kulturelte Højde og hans
fortrydende tyriske Kraft, hæver ham stærkt over alte i
den sidste Menneskeatder. Foruden Digtning af ren Poesi,
efterlod han fintbyggede Dramaer, indeholdende de ro-
mantiske og brede Symboter (»Batagantjik«, »Rosen og
Korset«). Denne Romantiker, Synrbotist, denne forfinede
Æstet, skabte før sin Bortgang et Værk, som vit gøre
hans Navn udødelig. Det er Poemet »De totv«, som er
enestaaende i sin Dristighed og Kraft, t det er med for-
bavsende Klarhed tegemtiggjort denne uhyre Blanding af
stort og nedværdigende, af guddommetigt og dæmonisk,
af vetsignende og forbandet, hvis Navn er Revolutionen.
Han har forstaaet at finde de kunstneriske Midter for at
fremstille det centrate i sin Epoke: den største Tragedie
paa den Vej, som fører gennem Blodets Skræk tit den
nye Verdens Fødsel.
Btandt Poeterne tige før Omvæltningen er KonsfanA'n
BaimonZ — den gamle Poesis Høvding: t sin Digtning er
han fuld af Saft, Farver, Livskræfter, som er dionysisk
stormende og smittende frisk. Hans Digte læses over hele
Rusland fra Estraden. Hans høje Kultur har beriget Rus-
land med skønne Oversættelser fra næsten alle europæiske
poetiske Mesterværker. Balmont er Nyskaber af nye For-
mer uden Afrivning fra Sprogets Organisme.
IVaderef Bryso/( er en anden betydelig Digter, som sna-
rere er Digtnings-Professor end elementær Digter. Han er
lærd, dyb, mangesidig og hans strenge, smedede Poesi er
haard, kold og ren som Staal. 1 Prosa har han givet en
prægtig middelalderlig Roman »Den flammende Engel« —
et Mesterværk af stilistisk Bedrag.
Streng klassisk Prosaist og Poet er ligeledes /van An-
n/n i lige Linie Turgenjefs og Tjekhofs Arving saavel i
Stil som i tndhold, et fremragende Talent fra det bort-
dragende Rusland. Hans Sætningers Renhed, hans Vær-
kers Fuldendthed, Ideernes Bredde, (som har henrykket
Georg Brandes i »Herren fra St. Francisko«) sammen med
poetisk Skønhed i hans klare Digtning, har givet ham
den fortjente betydelige Plads blandt Nutidens Literatur-

Skabere i Rusland. Han beskrev i sin Prosa det døende
Godsejer-Rusland, den russiske Landsby, som den i Virke-
ligheden er, uden Forkærlighed og Idealisering. Efter
Emnet er han beslægtet med den unge Grev Æexef 7Vd-
sZo/, den farvefuldeste Figur paa det moderne russiske
Parnas. Men ham skal vi overdrage til Revolutions-Peri-
oden, fordi han staar Ansigt til Ansigt med Dagen i Dag.
Af betydelige Digtere, som virkede umiddelbart før Re-
volutionen, skal nævnes Aeodor -So/ognd. Han har givet en
Roman af uforgængelig Værdi i gogolsk Art, »Den lille
Dæmon«, som i skarp Form fremstiller den uhyre Magt
—Middelstandssumpen. Sologub er iøvrigt karakteristisk
i sine overordentlige Fantasterier og i sin egenartede Fa-
buleringslyst.
Ganske i en Afkrog, ensom i sin Originalitet, stod før
Revolutionen 5ergejc/-ZenLs/d, som Gorki regner for den
bedste Ord-Mester i Nutidens Ord-Kunst. Hans Stil be-
sidder en vis ukendt Magt. Allerede hans første Fortæl-
linger fremkaldte en bestemt Bevægelse i Læsernes Ver-
den. Maaske han derfor er den mindst »literære« men den
mest umiddelbare og ejendommelige. Hans Noveller
»Dybder« og »Marken sørger« er sande Perler i den nye
Prosa. Men hans sidste Roman, »Forklarelsen«, med sin
store og høje Tanke, med Sproget, som glimret* med Ords
og Farvers Rigdom, med sine forbavsende Stemninger af
Sjælens Renhed, taler klart om dette Navns Storhed.
Et rigt Talent, som maler Folkets Skik, Landets Liv,
Bøndernes brogede Verden, er /man Hans Fretn-
stillingsmaade er saa sammentrængt og rig paa træffende
Ord og nye rige karakteriserende Midler, at efter ham sy-
nes selv Turgenjeff fersk og langtrukken.
Sotn en ideel Type for den gode gamle russiske Lite-
ratur staar Koro/en/ro, sotu døde netop i de haarde Revo-
lutionsstorme. Maaske der i hele den russiske Literatur
ikke findes nogen Kunstner, som legemliggør saa fuld-
kommen den russiske idealistiske Intelligent-Skikkelse.
Med en krystalren Sjæl tjente han hele Livet igennem ude-
lukkende Humanitets-Idealer. Han besad et betydeligt
kunstnerisk Talent, som han viede helt og holdent til lave
og undertryktes Tjeneste. Alt, hvad han skrev, et* gen-
nemtrængt af den dybeste Menneskekærlighed. Blandt
hans Værker er sande kunstneriske Mønstre paa høj Ædel-
hed og Renhed. Hans sidste Arbejde, »Min Samtidiges
Historie«, hvor han i fire Bøger i Form af fuld Yndighed
fortæller om sit Liv, er i Virkeligheden hele den russiske
Intelligens' Kamp-Epos mod den czaristiske Regering. Med
ham gik bort den sidste Mohikaner af russisk Idealisme.
93