Samleren: kunsttidsskrift (2.1925)

gørende med de Resultater, Tidens religiøse Søgen ender i.
— Spørgsmaalet er da dette for moderne Malerkunst, som
den i al Almindelighed for det meste repræsenteres: Hvor-
længe vil den, specielt den danske Malerkunst, kunne blive
ved at leve sin sorgløse, artistiske, æstetiske Existens paa
en afsluttet Kunsts ydre Form, en Form, der har haft sine
Dekadenter, er blevet vendt og drejet i alle Variationer i de
sidste tyve Aar, og hvad gøres i de Kredse, der anses
for de førende, for at tilføre Malerkunsten et nyt Grundlag
af, lad os ikke tale om religiøse, men blot menneskelige,
Værdier. Fler sigtes direkte til den meget talende og pro-
klamerende expressionistiske Ungdom, hvad har de i den
Retning ydet med Expressionismen og hvad er Expres-
sionismen i sig selv?

Hvis man erkender det ovenfor fremsatte Udviklingsløb
af Malerkunsten, saa følger deraf ogsaa, at det er umuligt
at se paa Expressionismen som afsluttende Led, eller som
den exotiske, fuldmodne Blomst, dens Udøvere gerne vil
have den gjort til. Saa er den tværtimod en Begyndelse, et
Kim, et Barn i Vuggen, der ved sin Fødsel ganske vist
ikke udmærkede sig ved Skønhed, men som maaske med
Tiden kan vokse sig køn.

Expressionen maa nemlig opfattes som et uartiku-
leret Skrig efter et nyt Ideal af en udtømt og vildledt
Tid, et famlende Forsøg paa Indledningen af en ny
Kunst. Den har i Bund og Grund været et Bevis paa,
hvor langt man omsider var kommet bort fra Vurderingen
af de virkelige Værdier, et Tegn paa Menneskets hele ud-
vendige Maade at opfatte paa, og en Dom over den. Thi
for at gentage det med rene Ord, Grunden til, at Maler-
kunsten er gaaet i Staa og famler sig frem, er ene at
søge i, at den intet virkeligt indre Ideal har at gaa efter,
og af ydre alt for mange. Men er det just det, de unge
Expressionister og deres Trompetere har ment med
Expressionismen? Det er det vel ikke, eftersom man ikke
har hørt andet i de sidste seks, syv Aar, end at nu var de
Vises Sten fundet. Deres skæbnesvangre Fejltagelse med
Hensyn til deres Stilling og Opgave, at den har været en
Begyndelse og ikke en Afslutning, og det viser sig nu, og-
saa med Hensyn til egne Evner, har gjort, at Expressionis-
men har været et Slag i Luften, og at man nu er lige saa
vidt som for en ti-tolv Aar siden.

Det har været betegnende for hele Tidens Dilettantisme
indenfor Malerkunsten, at den forlod Naturalismen netop i
det Øjeblik, den begyndte at blive interessant, for gennem
en Rabalderromantik, som Expressionismen, at dække over
et Indre, der var hult. Naturalismen, der kunde have været
den lige Vej til Maalet, hvad jo f. Eks. Isakson tilfulde har
bevist. Medens man for det meste paa den ene Side var op-

tagen af at kopiere Naturen, paa den anden gennem et
storartet teatermæssigt Udstyr mente at kunne overgaa
den, aflokke den det elementæreste og simpleste Natur-
studium, med de primitiveste Midler, Værdier, der har væ-
ret medbestemmende for en hel ny Naturopfattelse.

Spørgsmaalet angaaende Malerkunstens videre Udvik-
ling og den kunstneriske Opgave, som den foreligger, altsaa
Optagelsen af en ydre Form, der skal udfyldes med et
Indhold, er i Virkeligheden ensbetydende med Spørgsmaa-
let om Malerkunstens Genforening med det virkelige Liv.
Ikke med Døgnets Liv og eventuelle amerikanske Chanser,
men det Liv, der ved indre Selvprøvelse og ud fra de mest
mulige selvindvundne kunstneriske Erfaringer giver sig i
Lag med en ærlig Søgen, samt denne Opgaves Overtagelse
af ansvarlige og maalbevidste Kræfter, og dermed bli-
ver et Spørgsmaal om hele dens Existens. Thi for det
første er det vist meget tvivlsomt, om det virkelige Liv her-
efter vil bryde sig om at faa menneskelige Idealer forkyndt
i anden Form end sociale Foranstaltninger, forbedret Ti-
mebetaling o. s. v. Og dernæst, hvor staar de Kræfter
rede, der under Trykket af de usleste Kaar, og uden Tilhold
i nogen Lejr vil sætte Livet ind paa at skabe en gedigen
Kunst, og derved tiltvinge den Indflydelse, at der findes
enkelte ideelle Forsøg, skal ikke benægtes, men her gør
vist hverken en eller ti Svaler nogen Sommer.

Expressionistisk Fællesbevægelse og Cezanneplagiat har
kun hjulpet med til en Ting, Opløsning og Undergang.

Det er forbavsende, at saa megen kunstnerisk Optimis-
me kan lægges for Dagen, som Tilfældet er i en Tid, hvor
man er bekymret for det meste andet. For et almindeligt
Menneske kan det kun være Bevis paa, hvad man reg-
ner Kunst for, og under hvilken Synsvinkel, man har
den behov. Thi netop Malerkunsten staar foran sin Skæbne-
time. Her hjælper ingen kunstnerisk Renaissance mere;
kunstnerisk Renaissance turde have gentaget sig saa tit i
de sidste halvtreds Aar, at man i den Retning har løbet
Linen ud, her gælder det Kunstnernes indre frivillige revo-
lutionære Syn paa hele Stillingen, der for en Gangs Skyld
er uafhængig af Zinnober og Vert emeraude. Og for
Kunstneren, der ser sin Kunstforms hidtidige Betydning som
ensidig artistisk æstetisk Skønhedsdyrkelse afsluttet, er der
ingen Grund til Optimisme. For ham er der kun ét at gøre,
i Stilhed optage det overleverede æstetiske Begreb og nu
endelig i ellevte Time benytte det efter sin oprindelige Be-
stemmelse som et Middel fremad mod Erkendelse og Høj-
nelse og ikke saaledes som Naturalismen lærte, som et Mid-
del til Forfinelse og Nydelse, Effekt og Raffinement, der nu
ganske vist har gjort Kunsten til et skarpslebet Vaaben, men
som man imidlertid har tabt den indre Kraft til at føre.

Edvard Weie.

EN ENGELSK BOGSAMLING TIL OVER EN HALV MILLION KRONER

FRA SLUTNINGEN AF DET 17. AARHUNDREDE

Ved en Auktion hos Sotheby i London i
Slutningen af Juli, blev det bekendte »Eaton
Hall Library« solgt og indbragte det be-
tydelige Beløb af over 24,000 £. Bibliothe-
ket, som var samlet i Slutningen af det
17de Aarhundrede af en Oberst Sotheby,
indeholdt mange kostbare og interessante
Sager. Den højeste Pris for en enkelt Bog

var 2375 £ for en First Folio Shakespeare.
For 2 Caxton Tryk bundet sammen: The
Chronicles of England og The Description
of England, begge fra 1480, betaltes 3100
£ af en Amerikaner, Dr. Rosenbach. Før-
ste Udgave af Walter Bigges: Summarie
and True Discourse of Sir Francis Drake’s
West Indian Voyage 1589 gik for 1550 £

til Quaritch. For 1450 £ erhvervede Dr.
Rosenbach sig T. Hariot’s A brief and true
report of the new found Land of Virginia
1590. Den højeste Pris paa Auktionen var
3300 £, som Muller fra Amsterdam betalte
for et fra Begyndelsen af det 14de Aarhun-
drede stammende Manuskript til Biblen paa
Latin.

6