DOI Heft:
Nr. 6 (Juli 1927)
DOI Artikel:Hvidt, Daniel: En Stravinsky Opførelse
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0167
EN STRAVINSKY OPFØRELSE
si WVOR man dog ofte forbavses over den Manget
H paa Forstaaelse, vore Teaterledere og Instruk-
M H tører viser for Scenebittedets rent etementære
Æ Æ Virkninger. Naar man forsøger at komme med
en Kritik til Teaterfolk, faar man stadig det Svar, at Publi-
kum ikke bryder sig om kunstnerisk Virkning, at man lige-
frem holder dem borte, naar
man forsøger saadanne Ting.
Dette Svar viser blot, at man
aldeles ikke herhjemme har no-
gen Forstaaelse af, hvad det
drejer sig om. Man har ogsaa
herhjemme hævdet, at Film skul-
de være saa ukunstnerisk og
grov i Virkningen, som muligt,
for at kunne gribe det primitive
Publikum, indtil man nu begyn-
der at lære af det store Udland,
hvor man har en mere fintmær-
kende Fornemmelse for, at jo
mere afstemte de kunstneriske
Virkninger er, desto mere Tilløb
bliver der af Pubiikum. Det min-
der om den gammeldags Opfat-
telse: at Svinestierne helst skul-
de være saa snavsede som mu-
ligt, det holdt Svinene mest af,
mente man — indtil man en
skønne Dag opdagede, at de slet
ikke døde, naar der var rent i
Stien, tværtimod, de befandt sig
rigtig godt. Der er formodentlig
heller ikke noget Teaterpubli-
kum, der vilde dø af kunstnerisk Renlighed.
D. 27. Maj blev Stravinsky's mærkelige »Historien om
en Soldat« opført af Foreningen »Ny Musik« i Forbindelse
med Folkescenen. Det var saaledes for et kunstnerisk In-
tetiigenspublikum, og den sædvanlige Undskyldning kunde
altsaa ved denne Lejlighed ikke gælde. Alligevel var Isce-
nesættelsen i en saadan Grad ukunstnerisk og ødelæg-
gende for Virkningen, saa man fik det Indtryk, at Hr.
Svend Methling, der havde Ansvaret, ikke alene manglede
Smag, men ogsaa Forstaaelse af, hvad Instruktion over-
hovedet drejer sig om. I Stedet for at skabe en Ramme,
der paa en jævn og virkningsfuld Alaade illustrerede Stra-
vinsky's ejendommelige og karakteristiske Musik, gjorde
han Rammen til en Dyrehavsbakke med Flitter og Gøgl,
hvor Dekorationer og Skuespillere halede. Opmærksomhe-
den hver til sit Hjørne, bort fra Helheden. Hvis Instruktion
ikke er Samling og Koncentrering om Virkningen, hvad er
den saa til?
Teksten omhandler den gamle Legende om Soldaten, der
sælger sin Sjæl til Djævelen, og minder i sin abstrakte
Symbolik om de gamle middelalderlige Mysterier. Scene-
billederne bør derfor virke som rolige, plastiske Tableau'er.
Orkestret var anbragt til venstre paa Scenen, hvor de
forsvandt mod et for mørkt Tæppe, — til højre sad Oplæ-
seren. Han var i Modsætning til
Musikerne sminket og havde
stor, blond Paryk, hvilket virke-
de stødende, da han sad foran
den lille egentlige Scene og læ-
ste op om, hvad der i Øjeblik-
ket foregik deroppe. Det føltes
altsaa, som om han burde høre
til hos Publikum, og hans Ma-
skering virkede derfor falsk.
Endvidere var det et Fejlgreb at
lade Baggrunden paa Scenen
være sort, — da derved den enk-
le Virkning gik tabt, der frem-
kommer ved, at Figurerne ses
som Silhouetter, som levende
plastiske Dekorationer. Mod den
sorte Baggrund havde man sat
et altfor lyst Sætstykke i græsse-
lig tysk Smag, der skulde illu-
strere Soldatens Hjemegn. Bag-
grunden burde have været graa,
— graagul — graarød eller
graagrøn — eller maaske aller-
bedst forgyldt, hvilket havde
fremhævet det uvirkelige Præg,
og Kulissen — hvis der skulde
være en saadan, — burde have virket paa samme Maade
som Baggrunden paa gamle, primitive Billeder, byzantiske
f. Eks. Jeg kunde ogsaa tænke mig det som de landskabe-
lige Dekorationer, vore Oldemødre yndede at brodere paa
Puder eller andre Genstande.
I Scenen med den syge Prinsesse, burde hele Billedet
være afsluttet om den Seng, hvori hun — i Følge Manu-
skriptet skulde ligge; i Stedet for havde man begaaet den
Uhyrlighed at sætte hende paa en Lysberg & Hansen'sk
Sofa, omgivet af Terp'ske Puder, paa Gulvet en rødskær-
nret Standerlampe, og som Baggrund en Dekoration, fore-
stillende en Dobbeltseng. Hvilken Mangel paa Forstaaelse
af, hvad en almindelig Publikum'er føler, naar han sidder
skjult i Tilskuerrummet.
Det eneste, der virkede, som det burde, var Fremstillin-
gen af Soldatens Rolle. Han var saa enke) og rolig, som
han skulde være — /mn var den levende, plastiske Deko-
ration! Daniel DUnT
si WVOR man dog ofte forbavses over den Manget
H paa Forstaaelse, vore Teaterledere og Instruk-
M H tører viser for Scenebittedets rent etementære
Æ Æ Virkninger. Naar man forsøger at komme med
en Kritik til Teaterfolk, faar man stadig det Svar, at Publi-
kum ikke bryder sig om kunstnerisk Virkning, at man lige-
frem holder dem borte, naar
man forsøger saadanne Ting.
Dette Svar viser blot, at man
aldeles ikke herhjemme har no-
gen Forstaaelse af, hvad det
drejer sig om. Man har ogsaa
herhjemme hævdet, at Film skul-
de være saa ukunstnerisk og
grov i Virkningen, som muligt,
for at kunne gribe det primitive
Publikum, indtil man nu begyn-
der at lære af det store Udland,
hvor man har en mere fintmær-
kende Fornemmelse for, at jo
mere afstemte de kunstneriske
Virkninger er, desto mere Tilløb
bliver der af Pubiikum. Det min-
der om den gammeldags Opfat-
telse: at Svinestierne helst skul-
de være saa snavsede som mu-
ligt, det holdt Svinene mest af,
mente man — indtil man en
skønne Dag opdagede, at de slet
ikke døde, naar der var rent i
Stien, tværtimod, de befandt sig
rigtig godt. Der er formodentlig
heller ikke noget Teaterpubli-
kum, der vilde dø af kunstnerisk Renlighed.
D. 27. Maj blev Stravinsky's mærkelige »Historien om
en Soldat« opført af Foreningen »Ny Musik« i Forbindelse
med Folkescenen. Det var saaledes for et kunstnerisk In-
tetiigenspublikum, og den sædvanlige Undskyldning kunde
altsaa ved denne Lejlighed ikke gælde. Alligevel var Isce-
nesættelsen i en saadan Grad ukunstnerisk og ødelæg-
gende for Virkningen, saa man fik det Indtryk, at Hr.
Svend Methling, der havde Ansvaret, ikke alene manglede
Smag, men ogsaa Forstaaelse af, hvad Instruktion over-
hovedet drejer sig om. I Stedet for at skabe en Ramme,
der paa en jævn og virkningsfuld Alaade illustrerede Stra-
vinsky's ejendommelige og karakteristiske Musik, gjorde
han Rammen til en Dyrehavsbakke med Flitter og Gøgl,
hvor Dekorationer og Skuespillere halede. Opmærksomhe-
den hver til sit Hjørne, bort fra Helheden. Hvis Instruktion
ikke er Samling og Koncentrering om Virkningen, hvad er
den saa til?
Teksten omhandler den gamle Legende om Soldaten, der
sælger sin Sjæl til Djævelen, og minder i sin abstrakte
Symbolik om de gamle middelalderlige Mysterier. Scene-
billederne bør derfor virke som rolige, plastiske Tableau'er.
Orkestret var anbragt til venstre paa Scenen, hvor de
forsvandt mod et for mørkt Tæppe, — til højre sad Oplæ-
seren. Han var i Modsætning til
Musikerne sminket og havde
stor, blond Paryk, hvilket virke-
de stødende, da han sad foran
den lille egentlige Scene og læ-
ste op om, hvad der i Øjeblik-
ket foregik deroppe. Det føltes
altsaa, som om han burde høre
til hos Publikum, og hans Ma-
skering virkede derfor falsk.
Endvidere var det et Fejlgreb at
lade Baggrunden paa Scenen
være sort, — da derved den enk-
le Virkning gik tabt, der frem-
kommer ved, at Figurerne ses
som Silhouetter, som levende
plastiske Dekorationer. Mod den
sorte Baggrund havde man sat
et altfor lyst Sætstykke i græsse-
lig tysk Smag, der skulde illu-
strere Soldatens Hjemegn. Bag-
grunden burde have været graa,
— graagul — graarød eller
graagrøn — eller maaske aller-
bedst forgyldt, hvilket havde
fremhævet det uvirkelige Præg,
og Kulissen — hvis der skulde
være en saadan, — burde have virket paa samme Maade
som Baggrunden paa gamle, primitive Billeder, byzantiske
f. Eks. Jeg kunde ogsaa tænke mig det som de landskabe-
lige Dekorationer, vore Oldemødre yndede at brodere paa
Puder eller andre Genstande.
I Scenen med den syge Prinsesse, burde hele Billedet
være afsluttet om den Seng, hvori hun — i Følge Manu-
skriptet skulde ligge; i Stedet for havde man begaaet den
Uhyrlighed at sætte hende paa en Lysberg & Hansen'sk
Sofa, omgivet af Terp'ske Puder, paa Gulvet en rødskær-
nret Standerlampe, og som Baggrund en Dekoration, fore-
stillende en Dobbeltseng. Hvilken Mangel paa Forstaaelse
af, hvad en almindelig Publikum'er føler, naar han sidder
skjult i Tilskuerrummet.
Det eneste, der virkede, som det burde, var Fremstillin-
gen af Soldatens Rolle. Han var saa enke) og rolig, som
han skulde være — /mn var den levende, plastiske Deko-
ration! Daniel DUnT