Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

borteliminere det lidt kvalme, der er over Materialbehand-
lingen, har han som en kraftig Disharmoni anbragt eller
paahængt det lueforgyldte Elskovspar i Relieffets højre
Side, desværre uden det forønskede Resultat, da Gruppen
ikke har mere Forbindelse med Relieffet end den Opsyns-
mand, der gravitetisk vandrer frem og tilbage i Salen for
at regulere den store Tilstrømning af Publikummere.
Willumsens Relief er en umenneskelig Hævn over de
samtidige Kunstfæller, som han uvist af hvilken Grund maa
have et godt Øje til. Salen, hvori Relieffet er opstillet, er
blevet rationelt sønderslaaet. Skovgaards, Rings, Paul
Christiansens og Ejner Nielsens Arbejder er underlig til-
fældig ophængte og taaler slet ikke Naboskabet. Særlig
Joakim Skovgaards Kristus i de Dødes Rige er stedmoder-
lig behandlet, hvor det nu er anbragt i et ubarmhjertigt
fladt Lys, saa det næsten er umuligt at se. For Øjeblikket
er det, som der i Salen musiceres af to Orkestre, behand-
lende hver sine Motiver, i det ene Hjørne et Strygeensemble
og i det andet Hjørne et hundrede Mands Hornorkester
med paagaaende Blikklange. Willumsen udtalte sig om sit
Relief før sin Bortrejse noget lignende som, at hans Ar-
bejde til at begynde med vilde vække Forargelse og For-
undring. »Der skal Tid til at vænne sig til det, thi dets
Lige findes intet Sted i Verden.«

Og dog — der var da en Gang en tysk Maler, Raderer
og Billedhugger Max Klinger, der ogsaa forargede og for-
bavsede med sine forbløffende Ydelser. En Samtidig skrev
om ham for cirka 28 Aar siden: »Han er paa en Gang
Digter og Maler, hans Raderinger og andre Arbejder
kunne skurre ved uskønne Enkeltheder og ligefremme For-
tegnelser og gøre Beskuerne raadvilde ved deres filosofi-
ske Rebus-Pointer og desorientere ved deres dulgte Ironi,
men de eje ofte en betagende Skønhed i Udtryk, Skikkel-
ser, og dekorativ Holdning og Komposition en storladen
Naturstemning, en Magt, der tvinger ens eget Syn ind un-
der Kunstnerens, og en særegen Evne til at stille alt, hvad
de røre ved, i en ny Belysning«.
Det var omkring Aarhundredskiftet, men hvorledes ser
vor Tid paa Max Klinger?
P. S. Skønt Skovgaard-Willumsen Salen har været un-
der Omordning de sidste to Aar, har Museets initiativrige
Ledelse endnu ikke naaet at faa Belysningsforholdene i
denne Sal bragt i Orden, saa paa de enkelte Aftener, Mu-
seet er aabent, kundgør en lille beskeden Haandskrivelse
paa den forjættende Sals Dør, at Adgang tilstedes ikke -—
foreløbig. Om der deri ligger en dyb formuleret Visdom
eller — faar staa hen.
O. V. Borch.

MINDRE
VILH. TH. FISCHER
Nestoren mellem vore Dyremalere, den
trofaste Iagttager og Skildrer, Vilh. Th.
Fischer, en af Charlottenborgs ældste Ud-
stillere og en flittig Medarbejder ved Den
kgl. Porcelænsfabrik, er i disse Dage af-
gaaet ved Døden. I sidste Nr. af Samlerens
Kunstner Leksikon findes foruden en typisk
Prøve paa hans Kunst den afdøde Malers
Data.
SELSKABET FOR GRAFISK KUNST
(Japan Kreds 1928.)
Som Medlemsblade er i Aar udsendt to
lige saa monumentale som dekorative gra-
fiske Arbejder. Prisen bærer Harald Hen-
riksens smukke om end lidt blege Farve-
træsnit af Roskilde Domkirke. Kraftigere i
sin Virkning, men knapt saa kunstnerisk
følt, om man vil mere rutinemæssigt, frem-
træder Ernst Køie’s Farveradering »Efter-
aar ved Gudhjem«. Bladene, der forelig-
ger i signerede Eksemplarer og kun i det
Oplag, der dækker Medlemsantallet, er
sikre paa Samlernes Interesse.
KUNSTINDUSTRIMUSEETS
TIDSSKRIFTS LÆSEKREDS
Det er en udmærket Ide den energisk
arbejdende Ledelse af Kunstindustrimuseet
her har haft, at indbyde til et billigt Fæl-
lesabonnement paa de store udenlandske
Kunstblade. For nogle faa Kroner om
Aaret kan man faa tilsendt et Tidsskrift

M E D D E
til Gennemlæsning paa det Omraade og i
det Sprog, man føler sig mest knyttet til.
Nærmere Oplysning og en Liste over Tids-
skrifter kan man faa tilsendt ved en Hen-
vendelse til Museet.
VALDEMAR ANDERSENS
MINDEUDSTILLING
(Charlottenborg November 1928.)
Noget nyt Bidrag til det Billede, man
allerede havde dannet sig af den afdøde
Kunstner, giver denne Mindeudstilling ikke.
Som hyppigst ved den Slags Lejligheder
har man taget for meget med. Helheds^
indtrykket forflygtiges. Men selvfølgelig un-
derstreger Udstillingen, hvilken udmærket
dekorativ Begavelse og særlig hvilken
fremragende Plakatkunstner, ubestridt Før-
stemanden paa sit Omraade herhjemme,
vi mistede i den altfor tidlig afdøde Teg-
ner.
CHRISTIAN ELLING:
SLOTTE OG HERREGAARDE
i Barok og Rokoko.
(P. Haase og Søn.)
Under Fællestitlen: Kunst i Danmark
har vort for virkelig Oplysningsliteratur
mest energisk arbejdende Forlag, Haase
& Søn, paabegyndt Udsendelsen af en
Række Kunstbøger. Hovedvægten lægges
paa Billedstoffet og det er ogsaa i det

L E L S E R
foreliggende Tilfælde upaaklageligt baade
i Udvalg og Reproduktion. Den suppleren-
de Tekst giver alt, hvad man med Billig-
hed kan forlange paa en saa indskrænket
Plads, og søger man yderligere Oplysnin-
ger, er der vedføjet en fyldig Litteratur-
fortegnelse. En Mangel er det derimod, at
Heftet ganske mangler Indholds- end sige
Navnefortegnelse, ikke engang en Liste
over de 50 Billeder findes.
Manglen er jo imidlertid let at afhjælpe
i de kommende Udsendelser, og i det store
og hele har alle Venner af dansk Kunst
kun Grund til at være Forlaget taknemlig
for denne sidste nye Landvinding.
KUNSTSALEN I NØRREGADE
(Hans Frandsen.)
Med en paaskønnelsesværdig Energi la-
der Kunstsalens Indehaver den ene Ud-
stilling afløse den anden. Den sidste Maa-
ned har saaledes set en omfattende, in-
struktiv Fremvisning af ældre grafiske Ar-
bejder og deres Fremstilling samt i disse
Dage et smukt Udvalg af den afdøde Ma-
ler og Raderer Tom Petersens efterladte
Arbejder, væsentlig Tegninger, hvoraf de
fleste er omhyggelige Studier til hans
folkeyndede Raderinger, der ogsaa for Ef-
tertiden vil bevare Værdien gennem deres
nøjagtige topografiske Redegørelse. En
detailleret Nøjagtighed, som ikke mindst
disse efterladte Tegninger vidner højt om.

Ved en beklagelig Ombrydningsfejl var i Professor Axel L. R o m d a h l s Artikel i Samlerens Ooya Nr. Ooyas M ålnin g a r et Par af Siderne byttet om.
Pag. 154 for 152, der herved rykkes frem, saa Rækkefølgen for hele Artiklen bliver: Pag. 151, 154, 152, 153, 155.

176