Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Hinweis: Ihre bisherige Sitzung ist abgelaufen. Sie arbeiten in einer neuen Sitzung weiter.
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 7.1930

DOI Heft:
Nr. 1 (Januar 1930)
DOI Artikel:
Borch, Orla Valdemar: Aaret, der svandt
DOI Artikel:
Munk Olsen, Ivan: N. Thorssons matte porcellæn med guld-dekoration
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0016

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
miteen tog den gamle men gode Idé op og sendte Indby -
delse ud til vore Nabolandes Kunstnere om at deltage i den
aarlige Foraarsudstilling?
Et aarligt stort skandinavisk Kunststævne, der igen gjor-
de Kjøbenhavn til Brændpunktet for Nordens Kunstliv,
var vel nok en alvorlig Overvejelse værd. Der er noget
meningsløst i, at saa nære Nabofolk lever i næstendels
komplet Uvidenhed om hinandens Ydelser paa Kunstens
Omraade.
Det logiske har ganske vist aldrig været Kunstnernes
stærke Side, der er Videnskabsmændene anderledes følge-
rigtig indstillede paa, hvad der kan virke gavnligt og ud-
viklende for deres Kunst. Selv om der vel nok, set fra et
Lægmandsstandpunkt, flyder lidt for mange overflødige
Kongresmiddage i Kølvandet, saa er Videnskabsmændenes
Princip i det store og hele rigtigt.
Tænk hvor morsomt det egentlig vilde være, for alle
danske Kunstnere og kunstinteresserede, hvert Foraar at

kunne drage Sammenligning med Nabolandenes og vor
egen Kunst.
Der er sikkert ingen, der nærer Tvivl om, at det vilde
være af stor og frugtbargørende Betydning for alle Parter.
Og saa meget lettere maatte det kunde gøres, da der
saa vidt vides ikke afholdes aarlige officielle Forårsud-
stillinger i nogle af de andre skandinaviske Lande. I hvert
Fald er Udstillingsbygningerne i Oslo og Helsingfors af
ny Dato og Liljevalcks Kunsthandel er et rent privat Fore-
tagende.
Var det ikke en Form for praktisk Skandinavisme, der
var værd at gøre en Indsats for, og prøve paa at genoptage
igen?
Hvor vilde det være begivenhedsrigt her nede paa Char-
lottenborgs gamle Arena, aarligt at opleve en ædel Kappe-
strid mellem alle Skandinaviens ypperste Kunstnere.
Og der er nok af dem, selv om der i visse specielle Til-
fælde, desværre altid er én mindre end man selv tror.
O. V. Borch.

N. THORSSONS MATTE PORCELLÆN MED GULD-DEKORATION
Vor kunstindustrielle Medarbejder omtaler de seneste Udsendelser fra Den kongelige
Porcellænsfabrik : Nils Tho rss o ns Vaser og Fade i mat Porcellæn med Gulddekoration

UNDER sit Arbejde med det
matte, let forglødede Porcel-
læn, hvis Masse er i Slægt
med det saakaldte Jernporcellæns,
har den unge Nils Thorsson levet sig
saaledes ind i Stoffet og de Mulig-
heder dette frembyder som Udtryks-
middel for hans Fantasi, at han har
turdet betjene sig af en festligere og
mere forfinet Dekoration. Han har
derfor givet Afkald paa Benyttelsen
af de alvorlige, sepiabrune og blaa-
sorte Farver og den fejende Pensels
summariske Udtryksmaade, der, naar
den er mest levende, kan eje noget
af Epigrammets Prægnans, og har
opdyrket en mere ren og differentie-
ret Ornamentik, der med sine lette,
arabeskagtige Rankemotiver harmo-
nerer udmærket med det fremmed-


Mat Porcellæn med Guld

tilført det matte Porcellæn en yder-
ligere Tillokkelse. De tidligere persi-
ske Fayencer, visse Arter spansk
Lustrekeramik, samt ældre kinesisk
Porcellæn, har ganske aabenbart
været Forbilleder, som han uden di-
rekte Efterligning, har omdannet i
Overensstemmelse med de Fordrin-
ger, hans kunstneriske Intentioner
krævede. Man møder i hans Skaale
og Vaser ikke alene den kinesiske
Himmelhund og den springende
Hjort, men ogsaa de fantastiske
Fugle og den løbende Hare, som hø-
rer til Orienten og den orientalsk
paavirkede Keramiks faste Bestand
af Motiver. De spiralagtige Opkras-
ninger i Guldgrunden er ligeledes en
Teknik man er fortrolig med fra
gammel Fayence, den er her anvendt

artede Stof og har vist sig at være saare velegnet
for Anvendelsen af Guld

med stor Skønsomhed og betoner udmærket den
fantastiske Dyreverdens rent ornamentale Præg.

De Forestillinger om noget kosteligt og rigt som
den gyldne Farve altid fremlokker, har Nils Thors-
son i sine Skaale søgt at give Udtryk for, ved lige-
som at indelukke Dekorationen, saaledes som en
Blomsts gyldne Støvdragerroset skærmes af de bæ-
gerformede Kronblade. I flere af disse Arbejder
har Kunstneren udsparet et rundt Felt, over hvis
sarte, vandblaa Grund det figurlige Motiv er paa-
ført i Guld. Virkningen af denne translucide Farve,
der er lagt over den svagt elfenbensgule, kridthol-
dige Glasur i Forbindelse med det stilfærdigt ly-
sende Guld, er af en egen liflig Skønhed.
Det er let at se, hvor Nils Thorsson har hentet
sine Impulser til de dekorative Motiver, med hvilke
han med en let Haands smidige Penselføring har

...IHHW"
Mat Porcellæn med Guld


Som i alt hvad denne unge, begavede Keramiker
har udført, mærker man hans store Fortrolighed
med de tekniske Problemer og hans eftertænk-
somme Indleven sig med de Opgaver, han har fo-
resat sig at løse paa den mest formaalstjenlige
Maade.
Hans Arbejder ejer den sjældne Egenskab, at
de kan glæde Kenderen saavel som den mere jævne
Køber, idet hin vel fornemmelig vil beundre det
Maadehold og den beregnede Omtanke, Kunstne-
ren her har lagt for Dagen, medens denne maaske
mest føler sig fængslet af den festlige Glans, der
er skænket dette nye Porcellæn gennem en decent
og meget livfuld Dekoration.
Ivan Munk Olsen.

2
 
Annotationen