Samleren: kunsttidsskrift — 7.1930

Page: 31
DOI issue: DOI article: DOI article: DOI Page: Citation link: 
https://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/samleren1930/0057
License: Creative Commons - Attribution - ShareAlike Use / Order
0.5
1 cm
facsimile
hvis Beretningerne om, at han
har arbejdet for Hertugerne
Henri II (1608—1624) og
Charles IV (1625—1675) af
Lothringen, for Kong Ludvig
XIII af Frankrig og for for-
skellige lothringske Dignitarer
beror paa Kendsgerninger.
Paa et Punkt i det mindste
synes Overleveringen om hans
senere kunstneriske Produktion
i hvert Fald at holde Stik. Der
sigtes til de hist og her an-
førte Benævnelser af de af La
Tour i hans franske Periode
udførte Billeder. Saaledes hø-
rer vi bl. a. om en Fremstil-
ling af den hig. Peter, udført
for Minimer-Ordenen i Lune-
ville; for Guvernøren af Nancy,
M. de la Ferté, skal han mel-
lem 1644 og 1652 have malet
følgende Billeder: Kristi Fød-
sel, den hig. Sebastian og Petri
Fornægtelse. Endelig nævnes
der en Fremstilling af den hig.
Sebastian »dans une nuit«,
malet for Kong Ludvig XIII;
den samme Kilde oplyser, at
Kunstneren allerede paa et
tidligere Tidspunkt havde udført
et andet Eksemplar af samme
Billede for Hertug Karl IV af
Lothringen. Man er i høj Grad
fristet til at identificere det ene
af disse to Eksemplarer med
det ovenfor nærmere analyse-
rede Billede paa Kaiser Fried-
rich Museet i Berlin, men des-
værre mangler vi de fornødne

Photo Bulloz


G. L a Tour: En Fængselsscene.

Epinal, Museum

positive Holdepunkter. Den
samme Vanskelighed umuliggør
ogsaa Identificeringen af de
øvrige, i den ældre Litteratur
La Tour tillagte Malerier med
de faa kendte og bevarede Bil-
leder af ham. Man maa nemlig
altid regne med den Mulighed,
at Kunstneren har udført flere
Eksemplarer af et Billede, som
Køberne syntes om, saaledes at
den fælles Benævnelse alene al-
deles ikke kan anses for en til-
strækkelig Garanti for Billeder-
nes Identitet.
Vort mangelfulde Kendskab
til La Tour’s Virksomhed i det
Hele taget tillader os endnu
ikke definitivt at bedømme
hans Rolle i Datidens kunst-
neriske Udviklingsproces, men
selvom han kommer til at nøjes
med en anden Rangs Stilling,
maa man ikke overse, at navn-
lig hans tidligere Billeder, som
f. Eks. »Zigøjnerskerne« og
»Sebastians Beklagelse« utvivl-
somt viser en høj malerisk Be-
gavelse. Under alle Omstæn-
digheder vilde en Undersøgelse
af La Tour’s kunstneriske Ud-
viklingslinie have berettiget
Krav paa Interesse som et Bi-
drag til Belysning af de inter-
nationale kunstneriske Afhæn-
gighedsforhold i 1. Halvdel af
det 17. Aarhundrede, navnlig
med Hensyn til de lokale Sko-
lers Betydning.
Arist Pander.

RØNTGENUNDERSØGELSE

DET er ejendommeligt, at Tekniken
først saa sent er begyndt at ud-
nytte Røntgens epokegørende Op-
findelse i den Udstrækning, som af Op-
finderen selv blev angivet i Aaret 1895,
da han til »Det fysikalsk-medicinske Sel-
skab« i Wiirzburg udgav sin Beretning:
»Om en ny Art Straaler«. Han meddelte,
at Straalerne kunde anvendes ved Under-
søgelse af saa forskellige Stoffer som Pa-
pir, Træ, Glas, Gummi, Metaller, Farver
og Salte.
Først for nylig har Fabriker, navnlig
Metal- og Porcelænsfabriker, indført en
systematisk Kontrol ved Røntgengennem-
lysning, saaledes at det f. Eks. er muligt
at kontrollere Støbefejl og lignende i Me-
tallets indre Dele.
Den store praktiske Betydning behøver
ikke her nærmere at præciseres.
Nu har forskellige tekniske Skoler i
Tyskland, bl. a. »Technische Hochschule«
i Dresden, ogsaa eksperimenteret en Del
med Undersøgelse af gamle Malerier.
Siden 1895 er selve Røntgenmetoden
naturligvis blevet betydelig teknisk for-

bedret saa at Gennemlysningen sker med
en saadan Klarhed, at den for Øjet skjul-
te Fejl fremtræder næsten ligesaa tyde-
ligt paa den fotografiske Plade som den
synlige.
Man har i mange Museer Verden over
kunnet iagttage, at Billedernes Betegnelse,
alt efter de vekslende Direktørers Menin-
ger, betegnedes med forskellige Navne;
Billeder, der f. Eks. var betegnet som
»Rubens Skole« kunde godt pludselig bli-
ve hævet op til højere Værdighed ved at
faa selve Mesterens Navn, for maaske
efter en Aarrække atter at maatte tilbage
til den gamle Plads, naar nye kritiske
Øjne kom til. Hvor mange falske Billeder,
der den Dag i Dag hænger rundt om i
vore Museer, er ikke godt at vide, men
det er sikkert ikke faa.
En meget betydelig Hjælp ved den vi-
denskabelige Undersøgelse af de gamle
Mesterværker vil denne Røntgen-Undersø-
gelse blive. Ikke alene, naar Billedets Hi-
storie skal bestemmes, men ogsaa naar
man staar overfor det Tilfælde at skulle
fjerne Overmalinger; det forekommer og-

A F MALERIER

saa, at man under det synlige Farvelag
formoder et andet og bedre Billede af
den samme Mester, eller Lærreder fra en
Mesters Haand antages at være blevet
overmalet af mindre geniale Elever. Det
var dog altid svært i et saadant Tilfælde
at tage en Beslutning om Fjernelse af
Overmalingerne eller ikke, selv om For-
modningen om Vinding grænsede til Vis-
hed.
Efter de Resultater, som »Technische
Hochschule« i Dresden har opnaaet, vil
den Slags Problemer i Fremtiden kun eksi-
stere i de Lande, hvor man ikke følger
med Tiden. Her vil fremdeles Museums-
direktørerne bryde deres Hjerner, medens
et Glimt af Røntgens Tryllestraaler hur-
tigt og objektivt kunde lede dem paa Spo-
ret i mange Tilfælde. Dette gælder og-
saa, hvor det drejer sig om Tvivl angaa-
ende en Signaturs Ægthed.
Den differerende Farvekonsistens, ja
blot Farvens forskellige Alder vil Rønt-
genstrålerne kunne afsløre.
IV. Haste.

31
loading ...