Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Lomalo. Akvarel

p



N

A


Forfatteren Herbert Melby e fortsætter Rækken af sine Biografier af franske
Kunstnere med en Karakteristik af den herhjemme lidet paaagtede Paul Sign ac

MEDENS Alverden mener at burde demonstrere
et indgaaende Kendskab og et barnligt Snob-
beri overfor det moderne dancings Hekse —
sabbat, der i vore Dage raser om Hjørnerne
af den øverste Del af Rue Pigalle i Paris, er det en sør-
gelig hurtigt talt Kreds, der har Anelse om den Rolle, Ste-
det har spillet i Kunsthistorien. Da Jongkind i 1846 van-
drede ind fra Holland,
havde han sit første
Atelier paa Hjørnet af
Place Pigalle, Place
Pigalle Nummer 1.
Atelier’et danner
Tidsskel i Kunsthisto-
rien. Dengang drej-
ede det sig ikke om en
amerikaniseret Simi-
liforlystelse, men om
en Kunstner af Jong-
kinds Dimensioner.
Uden Jongkind var
baade Impressionister
og Divisionister utæn-
kelige. Begge Retnin-
ger nedstammer paa

det intimeste fra Jongkind, en lille Smule fra Boudin og
i allerhøjeste Grad fra den Delacroix, der paa Salonen i
Paris 1824 havde faaet den afgørende Farvepaavirkning
fra Constable, og som i Midten af Fyrrerne havde naaet
den Overbevisning, at Rubens var den største Maler, der
havde levet. Goncourt’s Journal nævner Jongkind med en
Slags Beundring i 1871, og allerede i 1882 gør samme
Goncourt opmærksom
paa den Indflydelse
fra Jongkind, der
spores paa Salonen i
Luft, Himmel og i det
hele taget i Landska-
berne. Naturalismens
literære Apostel Zola
besøgte Jongkinds
Atelier og skrev i Ja-
nuar 1872 i »La
Cloche« en overmaa-
de klarsynet Artikel
om Jongkind, der
kunstnerisk betegner
Menneskets Erobring
af Naturen, og om
hvorledes det er for-

Gadeparti. Akvarel


43