Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

findsoimheden og den sikre smag. — En anden billedhugger, der
ogsaa henter sine motiver fra cirkus, musichalls og varieteer, hed-
der Colette Gueden. Og ligesom Zac anvender hun ogsaa et
skinnende blankt materiale, det hvide nikkel. Skal man søge at
rubricere denne form for skulptur, maa det nærmest blive under:
kombineret silhouet-relief-friskulptur. Figurerne er nemlig skaaret
ud i metalplader som flade papsoldater, men er saa anbragt paa
en sokkel (som regel af tykt glas) og vredet og krænget til den
ene og den anden side, saaledes at der skabes een illusion af pla-
stisk form. Figuren kan saaledes ses fra alle sider, og der kom-
mer ofte et mærkeligt halvt malerisk og halvt strengt linjeagtigt
spil, der giver disse smaafigurer en særlig interesse — det er an-
tydningen af de almengyldige plastiske Problemer, som her
fremstilles i den enkleste form. Selv om det jo drejer sig om flade
silhouetter, arbejdes der direkte med rundskulpturens egentlige ele-
menter, komposition af lys, skygge og linje.
Keramisk skulptur er vi jo her i landet ikke uvant med at tage
stilling til — men dog som regel de fornemmere grene af kera-


Colette G ue de n : Ballet

Leon Zac: Jass


miken, porcelænet og stentøjet. Det grove lertøj og fajance røres
der sjældnere ved, da dets omraade ganske naturligt er ret be-
grænset. Den franske Keramiker Paule Petitjean har imidlertid ta-
get dette under behandling og gjort det i en saa enkel og »grov«
form, at stoffet her har vist plastiske skønhedsmuligheder. Mate-
rialet er i sig selv saa lidt interessant, at skulpturen ikke maa
være gennemarbejdet paa en saadan maade, at man fristes til at
tage fat i genstanden for at undersøge den nærmere. De maa
bygge paa en klar, stærk helhedsvirkning, som fortæller alt, hvad
der skal siges straks ved første øjekast.
Naar man har set lertøjet bragt i kunstnerisk anvendelse, har
det næsten altid været behandlet »for fint« med detaljeret model-
lering og spinkle farver — saaledes at det keramiske stof saa
dobbelt simpelt ud. Her træffer man den rette, runde, glatte form-
givning med gullige og brune jordfarver sat paa i fede plastiske
klatter — det er en klog og dygtig udnyttelse af et groft og van-
skeligt materiale.
Ebbe Sadolin.

MINDRE
I England er der udkommet en Bog, der
har et for os meget interessant og over-
raskende Emne: »Den tyske Indflydelse i
dansk Literatur 1750—1770«. Forfatteren
er J. W. Eaton, og Bogen er udkommet i
Cambridge. Hvormange danske Literatur-
historikere der er godt inde i denne Perio-
de, er ikke godt at vide, men et saa spe-
cielt Værk findes vistnok ikke paa dansk.
Forfatteren paapeger, hvordan visse tyske
Literater paa en Maade søgte Tilflugt i Kjø-
benhavn fra den altoverskyggende franske
Paavirkning, som fandt Sted i Tyskland.
Beskyttede af Frederik V.s Bevaagenhed,

M E

D

D


dannede de en hel Koloni, som arbejdede
sig ud af Rationalismen og uden om det
franske Væsen ind i Sturm- und Drangpe-
riodens Romantik. Eaton gaar grundigt i
Lag med den daværende danske Literaturs
Værker og Udøvere.

*
Det er rimeligvis kun lidet kendt, at den
uforlignelige Maler Greco ogsaa var en
udmærket Billedhugger. Der findes en
»Opstandelse« af ham i Hospitalet i Taver-
na i Spanien, og i Byen Talaverilla i Estra-
madura findes der, foruden et Alterbillede

L E L S E R
af Greco, ogsaa en omtrent meterhøj Ma-
donnastatue, der med Sikkerhed antages
for at være udført af den store Kretenser.
I Arkiverne i Toledo har man fundet Do-
kumenter, hvorefter man kan se, at el
Greco har forpligtet sig til at levere et Al-
terbillede samt en Statue af den hellige
Jomfru til Kirken i Talavera, — det gam-
le Navn for Talaverilla, — og nu kan de
faa Turister, hvis Vej falder gennem den
Del af Estramadura, se baade Alterbille-
det og Statuen paa nøjagtigt det samme
Sted, som det har staaet fra det Øjeblik,
el Greco afleverede det til Kirken.

41