DOI Heft:
Nr. 3 (Marts 1930)
DOI Artikel:Borch, Orla Valdemar: To kunstnere
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0086
TO KUNSTNERE
De to Malere
Karl Schou
og Knud
Kyhn fyldte om-
trent samtidigt i
forrige Maaned
henholdsvis 60 og
50 Aar, og er nu ef-
ter en omstridt Te-
aterchefs Mening
endelig indtraadt i
de voksnes Lejr, i
hvert Fald opnaaet
Konfirmationsalde-
ren. Ja, Karl Schou
kunde jo alt for 10
Aar siden samtidig
med sit Jubilæum
fejre sin aandelige
Modenhed, hvad
den for nylig af-
holdte retrospekti-
ve Udstilling af Kunstnerens Arbejder paa den Frie fastslog.
Der har nogle Aar været ret stille om Karl Schous Navn.
Der er ganske vist heller ingen Baal og Brand over hans
Kunst. Den sætter ikke ligefrem Problemer under Debat.
Men den ejer en Styrke og Intensitet i Opfattelsen af de
rent koloristiske Fænomener, der leder Tanken hen paa
selveste Corot.
Karl Schous Farver har i sine sølverne graa og spindel-
vævsfine Toner en dæmpet melodisk Skønhed over sig som
en Elegi af Schubert.
Han er vel nok størst
som Landskabskunst-
ner, og paa hans store
Udstilling saa man yp-
perlige Eksempler paa,
hvor langt han, udeluk-
kende ved Farvens
Hjælp, ogsaa rent form-
mæssigt kunde naa.
Et typisk form- og
farvemæssigt Arbejde er
hans Landskab fra 1929
Vinterbillede fra Gade-
vang i sine fint og næn-
somt stemte Valører. Og
dog kan Karl Schou og-
saa som Figurmaler
præstere noget helt yp-
perligt. Lidt ældre Ud-
stillingsbesøgende kan
fra den gamle Frie Ud-
stilling i Farimagsgade
sikkert erindre, hvilken
Opsigt hans Billede af
Damen med Hund
i sin Tid vakte
blandt alle kunst-
interesserede. Det
var i de Tider, hvor
Zahrtmann i sit
kunstneriske Livs
Efteraar glødede
mest hektisk og
brændende, og hvor
Willumsen i ung
sammenbidt Trods
og Haan mod alt
det fastslaaede og
vedtagne sprængte
Væggene med sit
geniale Værk Ef-
ter Stormen. Men
midt i Kamplarmen
fra det sejrsstolte
Stormorkester to-
nede som fra en
fjern molstemt Sækkepibe Karl Schous følsomme Røst.
Man standsede uvilkaarlig og fordybede sig i dette mær-
kelige melodiske Billede af den unge Kvinde i den let rosa
Kjole, der med bøjet Hoved betragter en forpustet Hund, der
absolut ikke havde Chancer for at tage nogen Skønheds-
Præmie paa en Hundeudstilling, og Kvinden selv er med
sit kantede, spidse Ansigt heller ikke ligefrem nogen Skøn-
hedsdronning. Men i et saadant Arbejde viser Karl Schou
sine rige Malerevner ved med sin Kunst at adle Motivet
og gøre det til denSkøn-
hedsaabenbaring, det
uomtvisteligt er.
Knud Kyhn husker
man ogsaa fra den gam-
le Bygning i Farimags-
gade. Der stod et Sus af
Vejr og Vind over hans
Arbejder fra Dyrelivet i
Skov og ved Strand.
Selv om han ikke har
tilsat noget af sin Styr-
ke, virkede hans Pen-
selføring dobbelt bred
og kraftig paa Omgi-
velserne dengang. Ma-
lerglæden, Naturfølel-
sen og Foraaret er sta-
digvæk i hans Kunst.
Og ingen her paa Bjer-
get gør ham hans Be-
vægelsesmotiver efter i
naturlig Friskhed og
Dristighed.
O. V. Borch.
Karl Schou: En Have, Vinter
Knud Kyhn: Kinesisk Hund
48
De to Malere
Karl Schou
og Knud
Kyhn fyldte om-
trent samtidigt i
forrige Maaned
henholdsvis 60 og
50 Aar, og er nu ef-
ter en omstridt Te-
aterchefs Mening
endelig indtraadt i
de voksnes Lejr, i
hvert Fald opnaaet
Konfirmationsalde-
ren. Ja, Karl Schou
kunde jo alt for 10
Aar siden samtidig
med sit Jubilæum
fejre sin aandelige
Modenhed, hvad
den for nylig af-
holdte retrospekti-
ve Udstilling af Kunstnerens Arbejder paa den Frie fastslog.
Der har nogle Aar været ret stille om Karl Schous Navn.
Der er ganske vist heller ingen Baal og Brand over hans
Kunst. Den sætter ikke ligefrem Problemer under Debat.
Men den ejer en Styrke og Intensitet i Opfattelsen af de
rent koloristiske Fænomener, der leder Tanken hen paa
selveste Corot.
Karl Schous Farver har i sine sølverne graa og spindel-
vævsfine Toner en dæmpet melodisk Skønhed over sig som
en Elegi af Schubert.
Han er vel nok størst
som Landskabskunst-
ner, og paa hans store
Udstilling saa man yp-
perlige Eksempler paa,
hvor langt han, udeluk-
kende ved Farvens
Hjælp, ogsaa rent form-
mæssigt kunde naa.
Et typisk form- og
farvemæssigt Arbejde er
hans Landskab fra 1929
Vinterbillede fra Gade-
vang i sine fint og næn-
somt stemte Valører. Og
dog kan Karl Schou og-
saa som Figurmaler
præstere noget helt yp-
perligt. Lidt ældre Ud-
stillingsbesøgende kan
fra den gamle Frie Ud-
stilling i Farimagsgade
sikkert erindre, hvilken
Opsigt hans Billede af
Damen med Hund
i sin Tid vakte
blandt alle kunst-
interesserede. Det
var i de Tider, hvor
Zahrtmann i sit
kunstneriske Livs
Efteraar glødede
mest hektisk og
brændende, og hvor
Willumsen i ung
sammenbidt Trods
og Haan mod alt
det fastslaaede og
vedtagne sprængte
Væggene med sit
geniale Værk Ef-
ter Stormen. Men
midt i Kamplarmen
fra det sejrsstolte
Stormorkester to-
nede som fra en
fjern molstemt Sækkepibe Karl Schous følsomme Røst.
Man standsede uvilkaarlig og fordybede sig i dette mær-
kelige melodiske Billede af den unge Kvinde i den let rosa
Kjole, der med bøjet Hoved betragter en forpustet Hund, der
absolut ikke havde Chancer for at tage nogen Skønheds-
Præmie paa en Hundeudstilling, og Kvinden selv er med
sit kantede, spidse Ansigt heller ikke ligefrem nogen Skøn-
hedsdronning. Men i et saadant Arbejde viser Karl Schou
sine rige Malerevner ved med sin Kunst at adle Motivet
og gøre det til denSkøn-
hedsaabenbaring, det
uomtvisteligt er.
Knud Kyhn husker
man ogsaa fra den gam-
le Bygning i Farimags-
gade. Der stod et Sus af
Vejr og Vind over hans
Arbejder fra Dyrelivet i
Skov og ved Strand.
Selv om han ikke har
tilsat noget af sin Styr-
ke, virkede hans Pen-
selføring dobbelt bred
og kraftig paa Omgi-
velserne dengang. Ma-
lerglæden, Naturfølel-
sen og Foraaret er sta-
digvæk i hans Kunst.
Og ingen her paa Bjer-
get gør ham hans Be-
vægelsesmotiver efter i
naturlig Friskhed og
Dristighed.
O. V. Borch.
Karl Schou: En Have, Vinter
Knud Kyhn: Kinesisk Hund
48