Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

FORAARSUDSTILLINGERNE 1 DEN FRIE OG PAA
CHARLOTTENBORG
Mens Den Frie i Aar præges af de indkaldte Dnge, er det paa Charlotte nborg
de ældre, der med den afskedstagende Professor Einar Nielsen i Spidsen i Forbindelse
med H e rm an Vedel og Niels Hansen giver dette Aar s Foraars-Udstilling sin Karakter

EN Blodoverførelse kan undertiden udrette Under-
værker, men det er et farligt Middel der maa
anvendes med Forstand. I saa Henseende er
det imidlertid forsigtige og erfarne Folk i Den Frie, der,
trods Svækkelsestilstanden har været en udtalt Kendsger-
ning gennem Aar, nærmest har indtaget Fornyelsen efter
hømopatisk Re-
cept. Og da
man endelig
denne Gang
gik over til en
større Dosis
skyndte man
sig aabenbart
samtidig at
sætte andre af
Udstillingens
fornemste Livs-
ytringer ud af
Funktion, for-
mentlig for at
Resultatet ikke
skulde blive for
overvældende. I
hvert Fald sav-
ner man Navne
som Fritz Sy-
berg, Kræsten
Iversen, Utzon-
Frank, Bjerg,
Larsen Stevns
m. fl. Følgen er
kun blevet den,
for de nye til-
kommende for-
holdsvis tilfredsstillende, at det ganske afgjort er dem,
der præger dette Aars Stævne.
Ganske vist møder Mester selv, Høvdingen i Højsædet,
Jens Ferdinand Willumsen frem i Aar. Men ogsaa med
Opbud af al Ærbødighed tilsat en ubetinget Beundring
for den Vitalitet, der stadig driver en gammel og erfaren
Kunstner ud i nye Eksperimenter, tør man dog vist rolig
sige, at naar Løsningen som her bliver Billeder, hvis svage
Tegning staar i skærende Modstrid til den Energi og Sik-
kerhed Maleren tidligere har arbejdet med, og hvis To-
talindtryk ovenikøbet bundfælder sig som To- eller Tre-
farvetryk enhver billig tysk Fabrik kunde have leveret bed-
re eller ligesaa gode, havde i alle Tilfælde Helhedsindtryk-
ket af Udstillingen været heldigere tjent med disse Værker
foruden.
Saa ser man alligevel med større Sympati paa den gamle
Poul S. Christiansen. Han har stadig sin smukke Farve i

Behold, og selv om ogsaa alt andet ganske vist svig-
ter, er den alene i Stand til at adle Kunstnerens sene
Høst.
Af Kataloget fremgaar, at Joakim Skovgaard’s Folke-
visebilleder er Udkast til Udsmykning af Bryllupssalen paa
Kjøbenhavns Raadhus. Skade, at det ikke atter er Sverige
eller Norge el-
ler ligegyldig
hvilken anden
civiliseret Stat,
at Arbejderne
er bestemt for.
Det er paa
ingen Maade
tænkt eller sagt
af Ondskab
tværtimod. Her
er nemlig virke-
lig en kunstne-
risk Eksport vi
—• og Modta-
geren i høj
Grad ogsaa —■
kunde være
tjent med. Paa
dette Omraade
udøves i Øje-
blikket sikkert
ingen Steder
bedre Kunst.
Sagen er kun, at
vi nu saa man-
ge Gange og i
snart sagt alle
Slags Materia-
ler, har set disse eller ganske tilsvarende Opgaver løst, at
vi ikke længere er helt saa friskt indstillet paa dem som
de sikkert fortjener. For at det ikke er Værkerne det er
galt med, overbeviser man sig let ved fra dem at vende sig
til Jais Nielsens (her gengivne) store Forarbejde til Fres-
co-Udsmykning paa Set. Elisabeth Søstrenes Hospital.
Hvor er det, for blot at holde os til Kompositionen, ikke
svagt ved Siden af den gamle Mesters selvfølgelige Sikker-
hed. Og heller ikke Studierne, der er ophængt i samme Sal,
synes Jais Nielsens store dekorative Begavelse værdig. De
er for spinkle og ufriske til at virke anderledes end blot og
bar Pastichekunst.
Det er heldigt, at vi allerede i et tidligere Nr., har bragt
en Lykønskningsartikel om de to Jubilarer Karl Schou og
Knud Kyhn, for sandt at sige opfordrer deres Repræsenta-
tion her ikke til Skaaltaler. Det skulde da lige være en
virkelig Anerkendelse af det gode Navn og Rygte en Kunst-

/. F. Willumsen: Rendentore Festen i Venedig 1929 (H. 87. B. 96.)


49