Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

BOGANMELDELSER

KARL MADSEN
Franske Illustratorer fra det XVIII Aarhundrede. Udgivet af Foreningen for
Boghaandværk. (Jespersen & Pio’s Forlag).

Skagens Malere og Skagens Museum.

ARL MADSEN er den fødte Aladdin i den
Række af Noureddin’er fra Høyen til Wanscher
der har siddet
og trukket figurlige eller
bogstavelige Diagonaler
i en Sandkasse for at
finde den sande Kun-
stens Lampe i Danmark.
Hans Syn var aldrig
blændet af Bogstøv og
som hans Udvikling lyk-
kelig holdt ham fri for
Katederet og dets selv-
skrevne Krav ogsaa paa
overleveret Teori og Sy-
stematik blev hans Op-
fattelse altid i den aller-
egentligste Forstand per-
sonlig.
En Personlighed, der
af Naturen i en tilsynela-
dende uanseelig Skikkel-
se er overdaadigt udsty-
ret med en Malers Øje,
en Digters Øre og en
Samlers Næse.
Vor specialiserede
Tidsalder lader sjældent
saa mange Sanser kom-
me til fuld Udvikling. 1
en anden Epoke var
Karl Madsen sikkert ble-
vet Statsmand —■ lad os
til al Overflod tilføje, at
han jo ogsaa har en Di-
plomats Tunge —■ en
Politikens og Kunstens

Ambassadør, en kræsen Mæcen og utrættelig Skønheds-
dyrker, hvis Ry for Aandrighed og udsøgt Smag, vilde
have faaet Fyrstehoffer-
ne til at kappes om hans
Gunst. Heldigt at vort
demokratiske Samfund i
en Museumsmands og
Kunstskribents ulige be-
skednere, men almennyt-
tige Lod, havde en rig
Arbejdsmark at byde
ham.
Og dog —• rig?
Det er ikke Meningen
her at efterspore den
ministerielle Uforstand,
den bogstavrette Lovfor-
tolkning og vel ikke
mindst de spidse Albuer,
der fjernede Karl Mad-
sen fra Ledelsen af det
Museum, der skylder
ham mere end nogen an-
den, og endnu mens han
stod midt i Arbejdet med
hele sin rige Aands fulde
Kraft, og hvad væsent-
ligst er, endnu før man
selv i Kikkert, kunde faa
Øje paa en Efterfølger,
der naaede ham blot til
Skulderhøjden. Men det
er Stedet til at pege
paa den beklagelsesvær-
dige Mangel paa Frem-
syn, der har præget f.
Eks. de skiftende Besty-



More au le. jeune: Nyctimene forvandles til Ugle.
Ovids Forvandlinger. Udg. 1767—71.

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII1IIIIIO

65