Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

OLE HASLUNDS HUS I 20 AAR

Ole Haslund kan i disse Dage fejre 25 Aars Jubilæum som Kunsthandler,
mens det er 20 Aar siden, han og H e y m a n rykkede ind i den gamle Gaard paa
Østergade. Det er herfra vi bringer nogle Interiør og et historisk Tilbageblik-

AT Tingenes inciterende Evne er stor, betænker de fleste
ikke tilstrækkeligt. Den Mand, som sætter sig ved et stort,
l djærvt Renæssancebord af Valnøddetræ, arbejder sikkert
bedre, lytter bedre
efter Impulserne end
hvis han sad ved et
trangt og stilløst
Skrivebord. Og den
Skønjomfru, som
kryber op i Hjørnet
at en Rococosofa, fø-
ler sig anderledes i
Samklang med Om-
givelserne og derfor
gennemstrømmet af
ligevægtig Velvære,
end hvis hun maatte
nøjes med en Mek-
kaplydssofa med de
uhyrlige Ligvogns-
klunker!
Der har været Ti-
der, hvor man om
de fleste Menneskei
kunde anvende det
latinske Ord: »nec
aspera terrent«: selv det afskyeligste afskrækker ikke! Og man-
ge aner den Dag i Dag ikke, at deres Kulturtrin at Mennesker
med Smag tildels bliver bedømt efter deres Dagligstuemøbler, og
at deres barbariske Forsyndelse mod de simpleste æstetiske Love
bliver takseret efter det spøgefuldt paradoksale franske Mund-

Madam Schacks Gaard« havde tilhuse. Sandsynligvis ved flere, at
det er den berømte gamle »Kongelige Kontrerfeyer« Karel van
Manders Residens. Her har han malet sine djærvt karakteriserede
Billeder, digtet sine
snurrige Vers til
»Snugftobaeckens«
Pris og holdt privi-
ligeret Gæstgiveri
for Hofsinder og
fremmede Magters
Gesandter, mens
hans ferme og ge-
skæftige Kone solg-
te alle Høkervarer,
Flæsk, Ost og Sæbe,
til Hoffet. 1 disse
Sale blev der poku-
leret svarligt af de
fornemme Gæster,
mangfoldige Ankere
Rostockøl er blevet
tømt og adskillige
»Fløjter« Spanskvin
er havnet som en
Regn af Glassplinter
paa Gulvet, naar der
er blevet drukket paa »konglig Majestæts« Sundhed.
løvrigt har Karel van Mander den samme bjergsomme Sam-
lerevne og den samme alsidige Smag som udmærker de to nu-
værende Indehavere. Man kan sige, i saa Henseende, at van Man-
ders Aand har udspaltet og specialiseret sig i Firmaet Haslund


held: »c’est pire qu’un crirne, c’est une faute!«
Ole Haslund og Svend Heyman har en stor Del af Æren for,

og Heyman. Hans »Kunstkammer« rummede alle mulige Koste-
ligheder, Møbler, Vaabner, »Lejeværker«, »Skilderier«, Stik og

at Kjøbenhavnerne
endelig har ladet
sige belære om dis-
se Sandheder. De
har forjaget Lig-
vognsklunkerne og
Mekkaplydset. De er
Pionererne i Kampen
for den gode Smag
i Hjemmene.
I tyve Aar har de
nu resideret i det
gamle Østergadehus,
(og Synet af de to
kjøbenhavnske Dio-
skurer, i Reglen
sportsklædte og be-
væbnede med kyklo-
piskeEmpire-Monok-
ler, er velkendt blandt
Medborgerne).
Det er blevet en
Kendsgerning, at
man med Tillid tør
allerede et Sympton,

Malerier.

Naar


man gaar en Rund-
gang gennem de
mange Stuer og her-
lige gamle Sale, er
det let at danne sig
et Skøn over, i hvor
høj Grad Hof og
Adel dengang be-
gunstigede Kun-
sten.
Senere blev Øster-
gadehuset, som alt
ovenfor bemærket,
Skuepladsen for vo-
re dydige og uanta-
stelige Fædres Ad-
spredelse, og den
gamle Gaards Ryg-
te var mildest talt
en Smule medtaget,
da Haslund og Hey-
man overtog den og

henvende sig til disse Mænd. Er det ikke
at de har kunnet holde fast ved Kompagni-

indrettede deres omfattende Møbel- og Antikvitetsforretning i de
historiske Rum.

skab og Venskab i tyve Aar, medens andre i Reglen vender hin-
anden Ryggen i Væmmelse og Foragt, naar de har en kort Tids
Kendskab til hinanden? Men i disse to Mænds Samarbejde kombi-
neres kunstnerisk Indsigt og veltrænet Smag med Købmandsdyd.
Resultaterne af denne, saa at sige kunstige Krydsning, mellem
Kunstneren og Købmanden er blevet en blomstrende Forretning,
et sundt pulserende Omsætningsliv i den historiske gamle Gaard.
De fleste Kjøbenhavnere har forlængst glemt, at det er denne
Bygning, hvor »Kongens Klub«, Arvtageren efter »Selskabet i

løvrigt havde Ole Haslund allerede dengang i fem Aar med
Held søgt at sammensmelte kunstneriske og forretningsmæssige
Hensyn. Han havde købt en ældgammel Rønne i Klosterstræde og
fyldt dens tre Etager med sine gode Sager. Ideen syntes dengang
sikkert dristig, næsten fræk, men den unge Kunstner og Møbel-
tegner var ikke alene smagsikker, men tillige smart, en Egenskab,
som var sjældnere i hine længst forsvundne Dage end nu, og som
til alle Tider har været sparsom at finde blandt Kunstnere. Has-
hinds Smartness skjulte sig ovenikøbet paa den lumskeste Maade

95