DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1930)
DOI Artikel:Pander, Arist: Vigilius Erichsen 1722-1782: nogle bidrag til hans virksomhed i Rusland
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0183
NOGLE BIDRAG TIL HANS VIRKSOMHED I RUSLAND
En af de saare faa danske Kunstnere, der i kkc alene er kendt ude i Verden, men direkte har øvet sin Indflydelse paa
et stort Folks Kunst er V i g i l i u s Er i c h s en. Vor Medarbej der, den russiske Museumsmand, Dr. A r i s t Pander,
fremdrager her et hidtil udyrket Materiale om vor Landsmands Virke i Rusland under Elisabeth I og Katharina II.
DEN internationale Orientering i det 18. Aarhun-
k dredes Aandsliv har i høj Grad bidraget til, at
* man rundt omkring i Europa til Løsning af
hjemlige Opgaver begyndte paa i stor Udstræk-
ning at indbyde og indkalde fremmede Kunstnere. Intet
laa nemlig denne Tidspe-
riode fjernere end maalbe-
vidst at fremme de natio-
nale Kunstretningers ufor-
styrrede Udfoldelse og de-
res naturlige Vækst inde-
fra. Dette gælder navnlig
om de Lande, hvor det
skortede paa en egen ind-
groet og traditionsbunden
Kulturudvikling, som i Vir-
keligheden danner det
uundværlige Grundlag for
enhver frugtbar kunstne-
risk Virksomhed.
Af samtlige europæiske
Lande var i det 18. Aar-
hundrede Rusland utvivl-
somt den mest attraaede
Tumleplads for udenland-
ske Kunstnere. Overklas-
sens Tilbøjelighed til i et
og alt at efterligne vest-
europæisk Skik og Brug
garanterede dem paa For-
haand en venlig Modta-
gelse, ligesom Manglen
paa indfødte Talenter — i
hvert Fald i Aarhundredets
første Halvdel — a priori
udelukkede enhver alvorlig
Konkurrence.
Allerede Peter den Store og hans nærmeste Efterfølgere
havde indbudt forskellige udenlandske Kunstnere til at
komme til Ruslands nye Hovedstad. Men først under hans
Datter, Kejserinde Elisabeths Regering (1741—1761) tog
denne Modebevægelse rigtig Fart. Kunstakademiets Grund-
læggelse i St. Petersborg i 1757—58 og den derved frem-
kaldte Genoplivelse af den kunstneriske Virksomhed maatte
under de ovenfor antydede Forhold ganske naturlig give
Stødet til en forøget Tilstrømning af fremmede Kunstnere,
først og fremmest Malere. Mange af dem, der foretog den
lange og besværlige Rejse til Sagnets lokkende Rige, gjor-
de det paa egen Regning og Risiko; kun de færreste var i
Besiddelse af faste Kontrakter, de trygt kunde bygge paa
— men næsten alle forlod de Rusland med en pæn Spare-
skilling i Baghaanden.
Saaledes kom i disse Aar (1756—1759) bl. a. følgende
navnkundige Kunstnere til St. Petersborg: Grev Pietro Ro-
tari (1757) og Stefano Torelli (1758), som begge kom fra
Dresden, hvor Forholdene paa Grund af den preussisk-
østrigske Krigs Udbrud ikke indbød til en fortsat Virksom-
hed; Louis Tocqué (1756),
Louis Joseph Le Lorrain
(1758), Jean Michel Mo-
reau (1758), Jean Baptiste
Leprince (1758) og Louis
Lagrenée (1759) kom fra
Paris; Kobberstikkeren
Georg Friedrich Schmidt
(1757) fra Berlin, og den
danske Portræt- og Minia-
turmaler Vigilius Erichsen
(1757) fra Kjøbenhavn. En
Del af de nævnte Kunstne-
re forlod St. Petersborg ef-
ter et Ophold paa nogle
faa Aar, medens andre bo-
satte sig der for et længere
Tidsrum, som f. Eks. Vigi-
lius Erichsen, den store
danske Pioner i Udlandet.
»Han er den første dan-
ske Maler, hvis Navn end-
nu alment kendes og æres
som et klassisk Navn«,
skrev engang for mange
Aar siden Karl Madsen om
Vigilius Erichsen — men
ikke desto mindre er det
den Dag i Dag ikke videre
bevendt med vort Kend-
skab til hans Liv og Virk-
somhed. Det kan nemlig
ikke nægtes, at Litteraturen om Vigilius Erichsen ikke nær
staar i Forhold til hans kunstneriske Indsats, især under
hans Virksomhed i Rusland. En større selvstændig Af-
handling om ham findes overhovedet ikke, hverken paa
Dansk eller paa Russisk. Selv i de nyeste, mere omfattende
Fremstillinger af russisk Malerkunst, som f. Eks. Karl
Ståhlin’s: Ueber Russiand, die russische Kunst ... (Heidel-
berg 1913) eller den samme Forfatters: Ans den Papieren
Jacob von Ståhlins (Konigsberg 1926), Alexander Benois’:
The Russian School af Painting (London 1916), E. Tho-
masen’s: Russernes Malerkunst (Kjøbenhavn 1919), Louis
Réau’s: L’art russe. 2. Bd.: De Pierre le Grand å nos jours
(Paris 1922) eller E. Gollerbach's: Portrætkunsten i Rus-
land i det 18. Aarhundrede (Petrograd 1923, paa Russisk)
er Vigilius Erichsen enten slet ikke nævnt eller kun ganske
V. Erichsen: Elisabeth I fjfr. I, 1).
97
En af de saare faa danske Kunstnere, der i kkc alene er kendt ude i Verden, men direkte har øvet sin Indflydelse paa
et stort Folks Kunst er V i g i l i u s Er i c h s en. Vor Medarbej der, den russiske Museumsmand, Dr. A r i s t Pander,
fremdrager her et hidtil udyrket Materiale om vor Landsmands Virke i Rusland under Elisabeth I og Katharina II.
DEN internationale Orientering i det 18. Aarhun-
k dredes Aandsliv har i høj Grad bidraget til, at
* man rundt omkring i Europa til Løsning af
hjemlige Opgaver begyndte paa i stor Udstræk-
ning at indbyde og indkalde fremmede Kunstnere. Intet
laa nemlig denne Tidspe-
riode fjernere end maalbe-
vidst at fremme de natio-
nale Kunstretningers ufor-
styrrede Udfoldelse og de-
res naturlige Vækst inde-
fra. Dette gælder navnlig
om de Lande, hvor det
skortede paa en egen ind-
groet og traditionsbunden
Kulturudvikling, som i Vir-
keligheden danner det
uundværlige Grundlag for
enhver frugtbar kunstne-
risk Virksomhed.
Af samtlige europæiske
Lande var i det 18. Aar-
hundrede Rusland utvivl-
somt den mest attraaede
Tumleplads for udenland-
ske Kunstnere. Overklas-
sens Tilbøjelighed til i et
og alt at efterligne vest-
europæisk Skik og Brug
garanterede dem paa For-
haand en venlig Modta-
gelse, ligesom Manglen
paa indfødte Talenter — i
hvert Fald i Aarhundredets
første Halvdel — a priori
udelukkede enhver alvorlig
Konkurrence.
Allerede Peter den Store og hans nærmeste Efterfølgere
havde indbudt forskellige udenlandske Kunstnere til at
komme til Ruslands nye Hovedstad. Men først under hans
Datter, Kejserinde Elisabeths Regering (1741—1761) tog
denne Modebevægelse rigtig Fart. Kunstakademiets Grund-
læggelse i St. Petersborg i 1757—58 og den derved frem-
kaldte Genoplivelse af den kunstneriske Virksomhed maatte
under de ovenfor antydede Forhold ganske naturlig give
Stødet til en forøget Tilstrømning af fremmede Kunstnere,
først og fremmest Malere. Mange af dem, der foretog den
lange og besværlige Rejse til Sagnets lokkende Rige, gjor-
de det paa egen Regning og Risiko; kun de færreste var i
Besiddelse af faste Kontrakter, de trygt kunde bygge paa
— men næsten alle forlod de Rusland med en pæn Spare-
skilling i Baghaanden.
Saaledes kom i disse Aar (1756—1759) bl. a. følgende
navnkundige Kunstnere til St. Petersborg: Grev Pietro Ro-
tari (1757) og Stefano Torelli (1758), som begge kom fra
Dresden, hvor Forholdene paa Grund af den preussisk-
østrigske Krigs Udbrud ikke indbød til en fortsat Virksom-
hed; Louis Tocqué (1756),
Louis Joseph Le Lorrain
(1758), Jean Michel Mo-
reau (1758), Jean Baptiste
Leprince (1758) og Louis
Lagrenée (1759) kom fra
Paris; Kobberstikkeren
Georg Friedrich Schmidt
(1757) fra Berlin, og den
danske Portræt- og Minia-
turmaler Vigilius Erichsen
(1757) fra Kjøbenhavn. En
Del af de nævnte Kunstne-
re forlod St. Petersborg ef-
ter et Ophold paa nogle
faa Aar, medens andre bo-
satte sig der for et længere
Tidsrum, som f. Eks. Vigi-
lius Erichsen, den store
danske Pioner i Udlandet.
»Han er den første dan-
ske Maler, hvis Navn end-
nu alment kendes og æres
som et klassisk Navn«,
skrev engang for mange
Aar siden Karl Madsen om
Vigilius Erichsen — men
ikke desto mindre er det
den Dag i Dag ikke videre
bevendt med vort Kend-
skab til hans Liv og Virk-
somhed. Det kan nemlig
ikke nægtes, at Litteraturen om Vigilius Erichsen ikke nær
staar i Forhold til hans kunstneriske Indsats, især under
hans Virksomhed i Rusland. En større selvstændig Af-
handling om ham findes overhovedet ikke, hverken paa
Dansk eller paa Russisk. Selv i de nyeste, mere omfattende
Fremstillinger af russisk Malerkunst, som f. Eks. Karl
Ståhlin’s: Ueber Russiand, die russische Kunst ... (Heidel-
berg 1913) eller den samme Forfatters: Ans den Papieren
Jacob von Ståhlins (Konigsberg 1926), Alexander Benois’:
The Russian School af Painting (London 1916), E. Tho-
masen’s: Russernes Malerkunst (Kjøbenhavn 1919), Louis
Réau’s: L’art russe. 2. Bd.: De Pierre le Grand å nos jours
(Paris 1922) eller E. Gollerbach's: Portrætkunsten i Rus-
land i det 18. Aarhundrede (Petrograd 1923, paa Russisk)
er Vigilius Erichsen enten slet ikke nævnt eller kun ganske
V. Erichsen: Elisabeth I fjfr. I, 1).
97