Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Fodstykke til Altertavle fra Midten af det 14. Aarhundrede (Florentinsk Skole). Den hellige Jomfru i Afmagt ved Kristi Grav. Kunstmuseet, Kjøbenhavn.


BOGANMELDELSER
KUNSTMUSEETS AARSSKRIFT 1926—28
(G. B. N. F.)
Vi gennemgaar Kunstmuseets Aarsskrift, der for første Gang foreligger under den nye
Redaktion, og ledsager Artiklen med Gengivelser bl. a. af nogle af de betydeligste Ny-
erhvervelser siden sidste Udsendelse (der ikke før har Været reproduceret i Samleren.)

Statelig som sine Forgængere i sit ydre ulastelige
Antræk, fremtræder sidste Bind af Kunstmuseets
Aarsskrift. — Det aabenbart almægtige Ny Carls-
bergfond, der jo lige har sat sig et værdigt Monu-
ment foran Fælledparken (i hvert Fald et Monument med
en stolt og i dette Tilfælde virkelig talende Inskription:
Skænket Københavns Kommune af Ny Carlsbergfondet)
og dertil har haft den ærefulde Opmuntring ganske uventet
at se en af sine Bedstemænd dekoreret med en extraordi-
narius Medlemsplads, honoris causa, af det kongelige
Akademi for de skønne Kunster, en Ære, der sikkert ikke
er mindre dyrbar, fordi den bl. a. deles med en anden af
Kunstens Store fra selve det 1000 Aars festende Sagarige,
har nu ogsaa etiketteret Statens Museum for Kunst, eller
i alle Tilfælde dets officielle Aarsskrift, hvad vel kommer
ud paa ganske det samme.
Der har ganske vist rejst sig Røster, der mener, at den
stoute Brygger næppe havde fundet sig synderlig beæret
over at blive klistret op som Forrider i et saadant Hæfte,
men da ingen kan udtale sig afgørende herom, behøver
Udgiverne ikke af den Aarsag at faa urolige Drømme. Og
forøvrigt slutter denne Indledning paa det smukkeste med
den fattige, men dydige, danske Stats Tak til de Notabili-
teter, »i hvis Hænder denne hans Arv (Ny Carlsbergfon-
det) til os paa forskellig Maade har været betroet
og blevet ikke mindre betydningsfuld«. En Tak, der jo

rigelig opvejer — hvad den unægtelig mangler i Vellyd
— i sart og taktfuld Opmærksomhed mod den døde Hæ-
dersmands Minde.
Herefter virker det nærmest for beskedent, naar Glypo-
tekets Direktør kun har indrettet sig paa den første Fjerde-
del af Aarsskriftets 224 Sider. Men iøvrigt er hans Bidrag:
Glyptotekets romerske Portrætbuster, meget læseværdig!,
og vi hylder af et ærligt Hjærte den glimrende Skribent og
europæisk berømte Videnskabsmand, hvis Kunstforstand
vi blot ikke vil paatage os at maale. Det er ogsaa fuld-
stændig overflødigt. En Mand i Dr. Frederik Poulsens Stil-
ling har Anledning nok til at fastslaa den — ingen skal
heller beskylde ham for at forsømme Lejligheden.
Nærmere Tilknytning til Statens eget Museum har imid-
lertid det Emne, som den bekendte Tizian Kender Oscar
Fischel har behandlet. Samlingens i 1926 erhvervede store,
formentlige Tizian Portræt af en ukendt Mand. Desværre
er det blot Titlen der besørger Tilknytningen, selve Artiklen
er en saa besynderlig Samling af endda ikke altid organisk
sammenhængende Ord og Sætninger, at man med Fischels
Navn i Betragtning formodentlig maa gaa ud fra, at selve
Meningen undervejs er gaaet tabt i Oversættelsen.
Til Gengæld fejrer tysk Kunstforskning i Direktør G.
Falcks interessante Artikel om Kunstmuseets Portræt af
Christian den II, helt pæne Triumfer. Det er egentlig lidt
beskæmmende, at dette fortræffelige Billede af en af vor

H3