Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

E R N

S T GOLDSCHM

FRANKRIGS MALERKUNST — DET XVIII. AARHUNDREDE
DENS FARVE — DENS HISTORIE

(G. B. N. F.)


var vel trods alt det, Menneskeskrøbeligheden dragedes og
drages imod, saavist som den pauluske Pæl i Kødet er
kronisk som Syndefal-
det.
Men hver Tids Kunst
har sit Venusbjerg. Og
var det her ogsaa vidt
som Horisonten og fa-
gert som den rosen-
fingrede Dagning, det
er ikke tilstrækkelig til
at forklare dette Aar-
hundredes Magt over
Sindene. Kendsgernin-
gen, at Ludvig den
XV.s Hofmalere sejr-
rigt konkurrerer med
selve Højrenaissancens
kosteligste Navne for
den Skranke, hvor Pu-
blikums inappelable
Kunstdomme fældes -—
Auktionsbordet. Endda
det ikke er sarte Geni-
ers enkelte Værker, her
er Tale om, men helt
forbløffende Kraftpræ-
stationer. Mer end fir-
ciffrede Tal for flere af
de Kunstneres Arbejder,
man har Bog over.
Men her dæmrer For-
staaelsen.
Det var ikke en ud-

ET attende Aarhundredes Malerkunst i Frankrig.
Et Forargelsens Tegn. En Driftens Brand, der
aad de sidste

M Bolværk mod
Syndfloden. Den, af
hvis røde Bølger den
»Døende Marat« skulde
dukke frem. Vartegnet,
der viste mod ny Havn
og advarede mod den
gamle Hjortepark, der
var sunket til Bunden.
Et Par Menneske-
aldre gik, før der dyk-
kedes efter Vraget.
Det blev Brødrene
Goncourt, der tog En-
treprisen. Dette sjæld-
ne Firma. Denne Celi-
stin-Floridor med to
Mænds Styrke og een
Tanke. Utrættelig Sam-
lerglæde, kunstnerisk
Klarsyn, digterisk In-
tuition — lykkeligere
Hænder kunde ikke
komme til. Og fra de-
res aandfulde Mono-
grafier over det 18.
Aarhundredes Kunst og
Kultur førte ogsaa
straks kortlagte Veje.
De fyldtes til Træng-
sel.

Det genfundne Rige

Franfois Boucher (1703—70): Damen med Muffen. Privateje, Paris.

levet Epoke, ikke et

119