Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

UDENLANDSKE

KUNSTUDSTILLINGER

KLASSISKE ATELIERARBEJDER — MODERNE FR1LUFTSKUNST

BRIANDS smukke Tanke: Europas forenede Stater spø-
ger aabenbart hos nogle ledige Diplomater, der ønsker
fastslaaet, de er Guldgalonerne værd, ogsaa i Fredstider.
1 hvert Fald mindes vi ikke at have set saa talrige og
talstærke fremmede Kunst-Kollektioner indenfor vort be-
skedne Lands (Hovedstads) Omraade som
i Aar.
Amerika, Estland, Tyskland, Frankrig.
Det er da en Post. Den sidste (Rodin Ud-
stillingen) tæller dog vist ikke med. Det
var et Foreningsanliggende og ønskedes be-
tragtet som saadant. Egentlig beklageligt
som Foreningen Fransk Kunst er temmelig
eksklusiv og altsaa uden Føling med en
større Offentlighed. Naa, i Forvejen er
Rodin den fremmede Billedhugger, vi har
fyldigst repræsenteret, kun Sinding kommer
vel i saa Henseende ved Siden (men de
havde jo ogsaa begge samme danske Mæ-
cen). Alligevel havde den spirituelle Fransk-
mand, hvis Smag blot er saa højst proble-
matisk, haft Bud til videre Kredse. Tiden
er ikke overernæret af Romantik. Og selvom
det her just ikke var sundhedsbefordrende
Brød, det var dog højst fantasifulde Stene.
Men som sagt, der bliver Udstillinger nok
tilbage til at alle rimelige Ønsker om man,
saa vil sige til Luftforandring er blevet ho-
noreret. Spørgsmaalet er kun om der i det
hele taget var noget Ønske, eller berettiget
Krav. Vi mener nej.
Taine, der maaske blev overvurderet, men
senere nedsænket altfor dybt i Glemselen,
pegede med megen Vægt paa Afstamnin-
gens, Omgivelsernes og Øjeblikkets Betyd-
ning for et Kunstværk. Det gælder i Almin-
delighed og for den levende Kunst, der end-
nu ikke er afklaret og udvalgt, kan en Flyt-
ning simpelt hen blive katastrofal.
Man skal ikke rykkes mange Breddegra-
der, før et Landskab fuldstændig forandrer
Karakter, og at en Naturstudie der set i
egen Atmosfære synes rigtig og smuk i ny
Luft ikke længere fortæller det samme.
Den tyske Udstilling var i saa Henseende belærende.
De gamle Mestres Atelierarbejder fængede. Vi er ogsaa af
samme Stamme, og selvom den Tilskuer, der har oplevet
Værkerne paa Hjemstedet frøs med Niirnbergs dejlige
Madonna, der syntes saa underlig hjemløs i disse kedsom-
melige Sale, saa bragte dog denne navnløse Mesters san-
de Mesterværk, som de fleste af Arbejderne i denne Afde-
ling et let forstaaeligt og indtrængende Bud til enhver,
hvis Aand ikke fuldstændig er sat i Benzin. Ganske mod-
sat den moderne Afdeling. Trods megen teknisk Færdig-
hed og sikkert en god Del malerisk Kultur var Helheds-
indtrykket forstemmende. Vi oplevede det samme paa den
estniske og amerikanske Udstilling som vi kender det

fra andre fremmede Udstillinger fra vor egen Tid.
Det kan selvfølgelig give Stof til megen selvglad Medi-
tation over egen Fortræffelighed, (og man har heller ikke
nægtet sig noget), men mon det alligevel ikke er bedre at
komme ned fra denne Stratosfære og med Gassen af
Ballonen betragte egne Sejersvindinger i
det Fremmede. Saa langt, er vi vist allerede
modtagelig for en Diskussion om den Slags
Opbud er Offrene værd. Og dyrt koster det
som Regel. Garanterne for den store tyske
Kunst-Udstilling gaar nok rundt og rasler
med Nøgleknippet i Lommen endnu, forme-
delst der ikke er andet at rasle med.
Var det ikke Umagen værd at søge anden
Løsning paa et Spørgsmaal, der virkelig er
værd at løse, fordi selve Hensigten er sund
og god.
De ledende Kunstnersammenslutninger i
de forskellige Lande kunde f. Eks. søge
dannet foreløbig en intereuropæisk Union,
hvis første Opgave skulde være at udvirke
Udstedelse af en Række Fripas (Frirejser i
Lighed med Ordningen under Trafiketaten)
indenfor hvert Lands Omraade og til Afbe-
nyttelse for unge og yngre ubemidlede
Kunstnere udvalgte eller accepterede af
Unionen. I Forbindelse hermed skulde de
lokale Afdelinger forestaa Bureauer, hvor
man anviste ledige Ateliers og paa anden
Vis var tilrejsende Kunstnere til Hjælp og
Raadgivning. Organisationen heraf vilde
paa ingen Maade være uoverkommelig og
burde selvfølgelig økonomisk yderligere
støttes af Regeringerne, der i Forvejen hyp-
pig giver betydelige Tilskud til de førnævnte
udsendte Udstillinger. Og mens deres Re-
sultater for den levende Kunsts Vedkom-
mende altsaa oftest er negative, vilde denne
gensidige Udveksling ogsaa for Turistsagen
kunne blive en afgjort Værdifaktor. Det
giver nemlig sig selv, men kunde godt op-
stilles som Betingelse, at hver Kunstner, der
havde nydt godt af disse Rejser, paa den
første officielle hjemlige Udstilling, de del-
tager i, skulde udstille mindst eet Arbejde fra det Land, de
havde gæstet. Det vil tilføre de respektive Udstillinger en
alle Vegne højst tiltrængt Fornyelse og Emnevariation og
lade Publikum i mere udstrakt Grad end nu opleve frem-
mede Egne set med Øjne, de har Forudsætning for at føl-
ge. Betydningen for Kunsten selv behøver ikke at uddybes.
Selvfølgelig vil en saadan Plan støde paa kraftig Mod-
stand, men kan vore fortræffelige Museumsfolk og Etats-
raader ikke klare sig med den klassiske Kunst, maatte man
vel kunde enes om en pæn Middag paa Skydebanen en
Gang aarlig samt manglende Dekorationer efter Tur.
Og saa iøvrigt lade almindelige Dødelige komme til at
bestille noget fornuftigt. A. F.

Niirnberger Madonnaen.


141