Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

HENRIK GREVENOR: FRØYDIS HAAVARDSHOLM

Som Supplement til Dr. B u g g e s biografiske Oplysninger bringer vi her Dr. Grevenors
Artikel i Norsk Biografisk Kunstner leksikon om F r ff y d i s H aavar d s holm.


Haavards-
holm, Frøy-
dis, Tegner,
malerinde og deko-
rativ kunstner, f.
paa Tromsø 1. april
1896, datter av læ-
rer Amund H. og
Josefine Nielsen.
Gift i Oslo 2. sep-
tember 1929 med
Hans Henrik Holm,
f. paa Ljan 18.
januar 1896, søn av
grosserer Thorvald
H. og Lydia Baut-
ler.
F. H. kom til
Kristiania i 1900
og sluttet allerede i
1913 i gymnasiet
for at bli elev av
billedhugger Utne,
hos hvem hun stu-
derte i to aar. Sam-
tidig gik hun paa
Statens Haand-
verks- og Kunst-
industriskole, hvor
særlig O. Wold-
Torne blev en be-
tydningsfuld lærer
der hadde bestem-
mende indflydelse
paa hendes utvik-
ling og utfoldelsen
av hendes talent.
Et par vintrer mal-
te hun ogsaa akt
med korrektur av
Erik Werenskiold
og Axel Revold.
Hun foretok sin
første utenlands-
reise i 1916, veien
gik til Danmark og
Sverige, hvor hun
studerte Skov-
gaards fresker i
Viborg domkirke,
Glyptoteket i Kjø-
benhavn, samt Jo-
sephsons kunst i
Goteborg. I 1919
besøkte hun Lon-
don og Paris, hvor
hun paa sidstnævn-
te sted en stund
var elev hos Othon
Friesz, men ellers
viet hun de primi-
tive italienere og
spaniere samt den
middelalderske glasmalerkunst, særlig Chartres, sin væsentlige op-
merksomhet. I 1920 drog hun til Italien og fortsatte sine studier,
fremforalt de tidlige renæssansemestre og freskomalere fra 1350—•
1500. Under dette ophold, som varte til 1922, besøkte hun ogsaa

Miinchen og reiste
i Tirol. Senere har
hun ved et par lei-
ligheter (1923 og
1927) opholdt sig i
Sverige for at sæt-
te sig ind i moder-
ne svensk dekora-
tiv kunst. Hun har
sittet i foreningen
Brukskunsts styre
og i alle aar staat
denne forenings
arbeide og interes-
ser nær.
Allerede fra før-
ste Stund var det
aabenbart at F. H.
repræsenterte en
ny og sterk kraft
indenfor norsk de-
korativ kunst. I
hendes tidlige for-
søk, det være sig
bokkunst, para-
mentik, glasmaleri
eller anden dekora-
tiv malerkunst, var
der en frodighet og
fantasi, et orna-
mentalt foredrag
saa alsidig og op-
findsomt, saa smi-
dig og selvfølgelig
at det, tiltrods for
at forbindelse med
hendes lærer Wold-
Tornes personlig
prægede stil, hurtig
lot en forstaa, at
her stod man over-
for en av de sjeld-
ne fornyere og
sterke karakterer.
Hvad hun gjorde
var saa norsk og
oprigtig, formen
saa kraftig og
sund, karakteren
saa egte og ren,
hendes syn saa
friskt og oprinde-
lig, saa behersket
og dog saa strøm-
mende frodig. Sam-
tidig eide hun en
paafaldende evne
til fordypelse i op-
gaven der gjorde
hendes dekoration
og hendes orna-
mentkunst til noget
mere og vigtigere
end en artistisk lek, den fik som oftest karakteren av et dypt
personlig uttryk.
Ikke mindst gjælder dette hendes bokkunst, hvor hun forstaar
baade at finde et karakterfuldt og egte uttryk for det centrale i

Grisaillevindu. »Stormen paa Genesareth sjff.« 1930.
Kartonen tilhffrer Kunstindustrimuseet, Oslo.

170