Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Olavstæppet. Olavsjubileets utstilling 1930.


den dramatiske sammenhæng som gir det anskueligste og skjønne-
ste uttryk for den kloke og alvorlige religiøse tro og tanke som lig-
ger bak verket. Vistnok har hun i sin form lært meget av for-
tidens kunst, ikke mindst har 1500-aarenes mestere øiensynlig hat
en sterk inspirerende og rensende betydning, men hendes kunstne-
riske uttryk er allikevel altid personlig opfattet og moderne følt. I
sine utkast til glasmalerier i Trefoldighetskirkens kor i Oslo 1929,
hvor hun overlegent seiret i konkurransen, viser hun sig som den
modne og overlegne kunstner som suverænt og uanstrengt beher-
sker selv de største og mest krævende opgaver, saavel med hensyn
til tankens dybde, formens og kompositionens sjeldne rigdom og
sikkerhet og farvens fantasifulde pragt.

Foruten sit betydningsfulde virke som dekorativ kunstner har
F. H. ydet ypperlige ting som tegner. Hun er i besiddelse av ganske
særlige plastiske evner, hendes strek er myk og levende, og selv om
hun kun sporadisk har ofret sig for den frie kunst og kun tegner
og maler efter naturen for studiets skyld, har hun ogsaa paa dette
felt ydet det særprægede og eiendommelige. I alt hvad hun gjør
er der alvor og studium, baaret oppe av gedigent arbeide og stor
og sikker kunnen. Hendes kreds er saa vid at den spænder fra den
ekstatiske religiøse inderlighet til det lunefuldeste humor, fordi
hendes sind besidder rigdom og harmoni.
Henrik Grevenor.

FRØYDIS HAAVARDSHOLMS SORT- OG
HVITT- KUNST
Oslo Byarkitekt Harald Aars hylder her blandt andet ud fra sit Fags specielle
Indstilling overfor Frøydis Haavardsholms dekorative Kunst hendes Arbejder.

DET er mange navn i mange grener av nyere norsk
kunst man uvilkårlig må tenke på, når talen er
om Frøydis Haavardsholm. Sammenligninger er
farlige og biir let misvisende, men det er allike-
vel to navn, jeg ikke kan la være å minnes, to av de av-
døde, maleren Halfdan Egedius og dikteren Olav Aukrust
Den dype oprindelighet, den hektiske intensitet, det føl-
somme sind og fremforalt ektheten er fælles hos dem alle.
De er av samme stamme. Olav Åstesons ånd lever i dem,

og det er som visionerne i Draumkvæet utdypes og bæres
frem for os i en ny form gjennem deres kunst. Det skjelver
og dirrer i høispennt kval, i dypeste mørke og i strålende
lys. Med koldsved om panden gir de sig hen i ekstasens in-
derlighet, — den besetter dem som et mareridt og gir dem
ikke fred før kampen er ført til seier. Det spiller på mange
strenger, med undertoner fra nøkk og hulder, det kogler og
lokker i vildskap og ynde.
Frøydis Haavardsholms kunst er en bunden kunst. Alle

172