Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

S M A A
18. NOVEMBER PAA CHARLOTTEN-
BORG OG KUNSTNERNES EFTER-
AARSUDSTILLING I DEN FRIE
18. November raader ikke over den aar-
lige Charlottenborg Udstillings store Nav-
ne, men disse faa Koryfæer undtaget, præ-
senterede Udstillingen sig her som et baade
fortræffelig ophængt og kritisk udvalgt
Gennemsnit af Forårsudstillingen, og gør
saaleds paa smukkeste Maade det lette
hysteriske Anfald til Skamme, der vilde
lukke Foreningen ude fra at udstille paa
Charlottenborg.
Det er i Virkeligheden ret forbløffende
at se, hvad mange af disse tilsyneladende
lidet paaagtede Kunstnere formaar, naar de
faar Lov at vise en fyldigere Repræsen-
tation. Hvem havde anet at Dohm, hvis
aarlige Portrætbilleder ærlig talt ikke er
opmuntrende, kunde male et Billede som
det store Prospekt over Kongens Nytorv.
Udstillet under et nyt og ukendt Navn vilde
det sikkert have samlet hele den Kritik be-
undrende om sig, der nu med Kartoteket i
Orden gaar det ligegyldig forbi. Eller at
gamle Hornung-]ensen ejede saa megen
Menneskelighed i sin Kunst og at Vilhelm
Henriques, der er kendt som en god Skue-
spiller ogsaa er en helt fortræffelig Land-
skabsmaler, en solid Værner om gode Tra-
ditioner. Dog den næsten største Overra-
skelse er den unge Maler Helme, der om
han blot ejede lidt af den Farvekultur Ung-
dommen kæmper for, vilde have store Be-
tingelser for at blive en af vore betydelig-
ste Portrætmalere, en Kunstner med hele
Gudmund Hentzes virtuose Dygtighed, men
med et rigere menneskelig Indhold og en
mangfoldige Gange noblere Smag. Og der
var flere andre, der kunde fortjene at frem-
hæves, Udstillingen var absolut sine Ar-
rangører til Ære.
Alligevel kan det ikke nægtes at Luften
forekommer friskere, naar man fra denne
Udstilling kom ud paa Kunstnernes Efter-
aarsudstilling paa Den Frie, friskere, men
unægtelig samtidig noget tynd. Det sidste
skyldes sikkert den i og for sig meget
prisværdige Omstændighed, at Udstillin-
gens Censur i Aar virkelig har bestræbt
sig for at gøre Opbudet til et Ungdom-
mens Stævne. Det vrimler med nye og
ukendte Navne, og man konstaterer, at der
ogsaa af de senest tilkomne kæmpes ærligt
og maalbevidst, men uden at Resultaterne
endnu er af den Karakter at man føler sig
i Stand til at klassificere dem.

KVINDELIGE KUNSTNERES SAMFUND
UDSTILLING I KUNSTFORENINGEN
Ogsaa denne Udstilling unddrager sig en
nærmere Bedømmelse, men ganske vist af
modsatte Grunde end de unge Kunstnere
paa Efteraarsudstillingen.
Damernes Udstilling er baade smagfuld
og lødig, men Arbejderne ogsaa gennem-
gaaende saa godt kendt, at en fornyet Om-

N

M

E

tale er overflødig, og dertil kommer, at
Kønnet har en naturlig, men for deres
eget »Ansigt« ikke synderlig praktisk Til-
bøjelighed til ved en Lejlighed som her,
fortrinsvis at udvælge Arbejder, hvis Styr-
ke er et udpræget maskulint Islæt. Som
Repræsentations-Udstilling netop for en
kvindelig Kunstnersammenslutning virker
den ikke overbevisende, men den fastslaar
fuldtud, at vi ejer et baade talstærkt og
særdeles haandfast dygtigt kvindeligt
Kunstnersamfund, der kan sætte en Udstil-
ling op, der paa ingen Maade staar til-
bage for de blandede Udstillinger, hvor det
født mandlige Element er dominerende.
Nu skylder de udmærkede Kunstnerinder
os blot næste Gang at samle sig om en
større Opgave, at der i højere Grad kan
blive Lejlighed til at vurdere den særlig
kvindelige Indsats i Kunsten. Og f. Eks.
til næste Efteraar paa Charlottenborg om-
kring en Æressal med den uforlignelige
gamle Fru Anna Ancher’s Værker, grup-
pere et fyldigt og fyldestgørende Opbud af
deres Arbejder.

POUL CHRISTIANSEN
UDSTILLING
Det er en smuk og let overskuelig Ud-
stilling paa 39 Nr., hvoriblandt flere Stu-
dier til Poul Christiansen’s betydeligste
Arbejder, at Arnbacks Kunsthandel har
samlet, med Kunstnerens nylig fejrede 75-
aarige Fødselsdag som ydre Foranledning.
Ikke mindst de mange, der kun kender
den gamle Mester fra de senere Aars svage
Alderdomsværker, bør gøre sig den Glæde
at besøge denne lille retrospektive Udstil-
ling, der i store Træk tegner Kunstnerens
Udvikling gennem en Menneskealder
(1895—1925). Her er en hel Række af de
udmærkede Dyrnæsbilleder, et Par Studier
til Galleriets herlige Portræt af Larsen
Stevns, Dante og Beatrice og Prometheus
raner Ilden, og selv om man aldrig ganske
forsoner sig med Poul Christiansens Form,
stiger ens Beundring for hans stærke og
ædle Farve kun for hvert nyt Gensyn.
Kraftigere end nogen anden af sit Slægt-
leds Kunstnere har Poul Christiansen her
ydet en vækkende og i sine Resultater end-
nu uoverskuelig Opdragergerning paa
Ungdommen.
Leo Swane har skrevet et Ferdinand
Vadumsk Forord til Kataloget med: storme
og byger farer hen over landet« (o: land?)
og »regnbuerne staar over Øresund med
fod i det mørkegrønne vand« trala, la, la...
Vi er bange for det ikke er Regnbuerne
alene, der har faaet vaade Fødder.
Helt forbløffende er derimod den Maade
han ordner Kunsten paa. En Lineal, og saa
hedder det i Resolutionen: »Der er to linier
i dansk landskabskunst, lyrikernes og epi-
kernes«. Punktum — saa er den klaret, som
Storm-Petersen siger. Han er en hel Mus-
solini, den Swane.

E L S E R
SELSKABET FOR GRAFISK KUNST
JAPANKREDS 1930
Af de tre Blade er Oluf Jensens monu-
mentale Farveradering: Blomstrende Kak-
tus, i sin diskrete og fint afstemte Farve
langt den smukkeste. Ernst Køles Farvera-
dering: Foraar, kraftig men lidt grel i sin
Virkning og Jacob Meyers Radering: Kjø-
benhavnske Baggaarde, har faaet alt for
lidt ud af et taknemligt Motiv.
Alt i alt er dog de tre grafiske Arbejder
af en saa populær Art, at de sikkert har
glædet Foreningens forhaabentlig ikke alt-
for fordringsfulde Medlemmer. For til Ud-
sendelse netop i en eksklusiv Japankreds er
jo ingen af dem absolut selvskreven. Skal
det endelig være det solidt vedtagne, var
det saa ikke muligt engang at formaa
Ilsted til herigennem at udsende et af sine,
i hvert Fald i teknisk Henseende, ypperlige
Raderinger eller Sortkunst.
KUNST SET OG SKREVET AF
S. DANNESKJOLD-SAMSØE
KRISTIAN KONGSTAD AF ANDERS
UHRSKOV
(Begge hos: G. B. N. F.).
Danneskjold-Samsøe er indenfor de Om-
raader af Kunsten han føler sig aandsbe-
slægtet med en af vore fineste Kritikere.
Hans Stil er ganske vist ikke sprudlende,
men hans Indlevelse i Emnet saa meget
større og hans Redelighed ligesaa ubestik-
kelig som overbevisende.
I den foreliggende Samling Artikler
standser man med særlig Udbytte ved Af-
handlingerne om Poul Christiansen, Isak-
son og Giersing, men savner netop i denne
Forbindelse en Karakteristik af Weies
Kunst.
Som næppe nogen anden vilde Danne-
skjold-Samsøe have Betingelserne for at
give os den, baade saa indtrængende og
med den Kærlighed som denne glimrende,
men uligevægtige Kunstner har Krav paa.
Desværre er der jo næppe Chancer for, at
det klikeregerede Carlsbergfond vil støtte
en Udsendelse om denne store Maler, hvis
Eksistens Fondet, til sin egen uvisnelige
Skam, aabenbart ikke kender.
Det er da at haabe, at Danneskjold-
Samsøe paa anden Maade maa blive sat i
Stand til at berige vor Kunstliteratur med
dette højt tiltrængte Arbejde.
Det er forstaaeligt at Gyldendal har følt
Trang til at hædre sin mangeaarige Med-
arbejder Kristian Kongstad, der ikke
mindst gennem sin Tilknytning til det an-
sete Forlag opnaaede et Navn, der ikke
helt stod i Forhold til hans kunstneriske
Virke.
Den foreliggende Bog er et pietetsfuldt
skrevet og smukt trykt Minde om Kong-
stad, men netop gennem sine mange Gen-
givelser af hans Arbejder understreger den,
hvor upersonlig en Kunstner han var. En
pertentlig Vidrefører af en dødsdømt Xylo-
grafis mindst værdifulde Egenskaber.

176