Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Den barnlige Stil kan
let blive søgt og villet.
Den unge Kunstner-
inde har pudsige Ide-
er og megen Formglæ-
de. Det vilde derfor
være Synd, om hun
skulde stivne i Maner,
Hos Back har bl. a.
den gamle Kunstner
Jørgen Aabye haft en
sympatisk lille Ud-
stilling omtrent sam-
tidig med, at han var
Gæst paa Charlotten-
borgs Efteraarsudstil-
ling. Der er noget af
den samme stilfærdige
Inderlighed i Aabyes
Billeder som i Brasens
Ungdomsarbejder. Aa-
bys kunstneriske
Sprog er dæmpet Tale,
men altid udtrykt i et
nobelt og kultiveret
Sprog.
Samme Sted udstil-
lede Axel Søeborg sine
senere Arbejder, der
ikke i væsentlig Grad
skiller sig ud fra hans
tidligere Billeder. Søe-
borg arbejder dygtigt
og ærligt med Tinge-
ne. Han kredser med


Dannes kjold-Samsøe: Jægeren under Træet.

—■ kunde tyde paa, at
Ingemann Jørgensen
vilde have Udbytte af
at slaa sig lidt løs og
se friskere og mere
oprindeligt paa Na-
turen.
Edvard Borregaard,
der ogsaa har haft en
Udstilling hos Binger,
ser man altid med
Fornøjelse. Han gaar
støt sine egne Veje og
maler sig glad og
stærk i luende Farver,
hvor Tidens Ungdom
er ved — i lidt for høj
Grad —■ at trække i
Sørgeflor. Munch og
Karstens har været
Borregaards Lære-
mestre, men de bliver
mindre og mindre paa-
trængende i hans Bil-
leder. Edvard Borre-
gaards Fysiognomi er
i de sidste Aar afgjort
blevet fastere og mere
særpræget.
Tegnerforbundet, der
fulgte efter Borre-
gaard med en Udstil-
ling af fransk Tegne-
kunst, fortjener Aner-
kendelse for sit Virke.

Trofasthed om de samme Motiver og søger i intens Fordybelse
at. udtrykke sin personlige Opfattelse. Desværre arbejder han ikke
tilsvarende med sin Farve, der i sin gullig Enstonighed virker

Det var ønskeligt, om vi meget hyppigere havde Lejlighed til a
udveksle Nutidskunst med Udlandet. Tidligere inviterede Kunstner
nes Efteraarsudstilling en fremmed Kunstner som Gæst. Bl. a. ha

mere søgt end oplevet.

Munch, Karsten og Nolde været Efteraarsudstillingens Gæster. Den

Hos Binger i Palægade indledede den unge, norske Kunstner-
inde Kirsten Biørn Udstillingssæsonen. Kirsten Biørn viste et ta-
lentfuldt, men endnu meget
usikkert Fysiognomi. I hendes

gode Skik burde tages op igen.
Lokaler paa Østergade er om

Fjeldbilleder fornemmede man
en Rytme og en Følelse, der var
Udstillingens personligste Ind-
sats. Et lille Billede fra den ma-


Gun nar Ny lund: Busle i Stentøj
af Emil Hannover.


Folmer Bonnéns Malerskoles nye
Eftermiddagen tillige Udstillings-
lokale. Hans Haakø indviede de
fortrinlige Rum med en Udstil-
ling af Malerier og Akvareller.
Haakø’s bedste Motiver er fra
Nordland. Her i den klare æte-
riske Luft, hvor alt paa en
Gang straaler og funkler og
samtidig gemmer en forborgen
Eventyrverden i sig, er Haakø
mest sig selv. Og det gælder
maaske først og fremmest Ak-
varellerne, hvor Farven flyder
og driver henover Papiret som
Bjergtaager ved Solopgang. At
denne Teknik rummer en Fare
og er drevet til det yderste, kan
ikke nægtes, og somme af Bil-
lederne er ogsaa kun blevet et
kulørt Spektrum. Men en Kunst-
ner bør retfærdigvis dømmes
efter sine bedste Arbejder.
Folmer Bonnén fulgte efter
Haakø og viste en Række ældre
og nyere Arbejder. Folmer Bon-
nén har i høj Grad været opta-
get af tekniske Eksperimenter i
de senere Aar, bl. a. en ny
Slags Frescoteknik. Hans For-
søg i denne Retning var ogsaa
repræsenteret paa Udstillingen.
Men de nyeste Arbejder, som
191