Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Hinweis: Ihre bisherige Sitzung ist abgelaufen. Sie arbeiten in einer neuen Sitzung weiter.
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 8.1931

DOI Artikel:
Gad Toennesen, Mogens: Maleren Viggo Johansen
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0045

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext

F. C. Johansen, (ubekendt Kunstner). Tilh.: Kunstneren.

Viggo Johansen: Kunstnerens Moder ved Vinduet. 1874. Tilh. Kunstneren.


MALEREN VIGGO JOHANSEN

Mogens Gad bringer her den lovede biografiske Artikel om Maleren Viggo Johansen.
Saavel Tekst som Billeder fremkommer i Samraad med den gamle Professor, idet Viggo Johansen
bl. a. har stillet de personlige Erindringer fra sin Barndom til Disposition for Artiklens Forfatter.

V^IGGO JOHANSEN fødtes
den 3. Januar 1851 paa Nør-
retorv, der hvor Købmands-
skolen nu ligger. — I “Aare-
strups” Ejendom boede her islandsk
Købmand F. C. Johansen. Viggo
Johansen har selv fortalt mig her-
om. — Fra Vinduerne saa han ned
paa Torvet, der laa for Enden af
Nørregade, som begrænsedes af den
grønne Vold, der skraanede lige ned
til Torvet. Paa den anden Side af

Volden laa den rene Idyl, se Skitsen
Pag. 19, som han har malet 1876,
dér hvor Grøntorvet nu findes; her
var der ud mod Søerne Haver og
Marker med dejlige, grønne Træer.
Man vil sikkert fra Galleriet huske
Købke’s tidligere Billede fra Fyr-
rene af Søerne med “Kvinden paa
Baadebroen”, ligeledes denne Kunst-
ners Billede af Østerbrogade, der
med sin halvt provinsielle, halvt
landlige Idyl, giver et Indtryk af


denne Side af Kjøbenhavn paa om-
trent det Tidspunkt, da Viggo
Johansen kom til Verden.
Selve Nørretorv havde sit eget
Liv; her kom Bønderne ind og holdt
med deres Vogne, fuldt belæssede
med Landprodukter. Midt paa Tor-
vet fandtes et stort Vandtrug og en
Post, hvor Hestene vandedes. Dren-
gen Viggo fulgte det spændende
Skue fra sit Vindue. Han kunde
ogsaa kigge hen i“Rosengaarden”,der
var et Værtshus, hvor det gik lystigt
til. Der var ogsaa en Rejsestald,
hvor Hestene blev trukket hen. Det
var ham en stor Sorg, naar han kom
ned paa Gaden og forsøgte at klappe
Hestene, at de blev sky og vrinskede;
saa rystede de Muleposen, saa Hak-
kelsen stod i Hovedet paa ham.
Men ogsaa den grønne Vold havde
sin Tiltrækningskraft. Sammen med
sin Broder og Søster løb han ofte
derover. Der holdt en Masse herre-

17
 
Annotationen