DOI Artikel:
Peritch, Cecile: Henri Matisse
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0269
Odalisque aux Magnobas.
H E
N R I M A T I S
Vor Pariserkorrespondent skriver paa Grundlag af den i Aar afholdte store Matisse Udstilling, hvoraf et Udvalg
forøvrigt har været paa Turne rundt omkring i Europa, om Kunstnerens og hans eget Syn paa Kunst, der er et
interessant Eksempel paa gallisk Aands spekulative Indstilling paa Kunstens almenmenneskelige Problemer.
S E
GALERIET Georges Petit i Paris bragte fornylig en
overordentlig interessant Udstilling af Matisse,
hvortil amerikanske og europæiske Museer og
” private Samlinger havde udlaant Billeder. Det
smukke, moderne Galeri var en ypperlig Ramme om
Matisses Kunst, som er præget af en vis fornem Ynde og
rolig Nydelse og fremhævede fortræffeligt hans næsten
ubegrænsede Farveskala. Den store fejrede Kunstner er
jo forøvrigt ikke danske kunstinteresserede ubekendt siden
Udstillingen i Glyptoteket i 1924.
Matisse er født i Cateau i Nordfrankrig og var som
18-aarig Skriver hos en Sagfører. Men det kunstneriske
Kald blev ham for stærkt, og han rejser til Paris med en
Introduktion i Lommen til Bougereau. Han forlader dog
snart Akademieskolen forat tage Undervisning hos Gustave
Moreau. Og denne tager ham med paa Louvre, og her
begynder han at kopiere David de Heim, Chardin,
Castiglioni og Ruysdael, til dels i Haab om ved Salg af
disse Kopier at kunne forbedre sine vanskelige økonomiske
Forhold. Hans Billeder fra den Tid viser forskellige Ind-
flydelser og en vaklende Søgen efter en bestemt Retning,
og først hans Møde med Fauvisterne giver ham Lejlighed
til helt at udfolde sig.
Indenfor fransk Kunst opstaar Grupper og Skoler i en
Uendelighed, ofte for at optage en eller flere Maleres per-
sonlige Teorier og føre dem videre, undertiden for blot at
bryde med hæmmende Tradition. Den fauvistiske Bevæ-
gelse opstod ved Aarhundredskiftet, da Impressionismens
nuancerede Malemaade syntes at være eneherskende. Til
Forstaaelse af denne Bevægelses Stræben er det nødvendigt
kort at gennemgaa Impressionismens Principper. I en Ar-
tikel om Cézanne udtaler Louis Vancelles, at for Monet
■— taget som typisk Eksempel for denne Skole — er Lyset
Farvens Oprindelse og Begrænsning. Lyset angiver og
veksler en Genstand i Overensstemmelse med de forskel-
lige Tider paa Dagen. Deraf følger, at Farven, som er en
MS
H E
N R I M A T I S
Vor Pariserkorrespondent skriver paa Grundlag af den i Aar afholdte store Matisse Udstilling, hvoraf et Udvalg
forøvrigt har været paa Turne rundt omkring i Europa, om Kunstnerens og hans eget Syn paa Kunst, der er et
interessant Eksempel paa gallisk Aands spekulative Indstilling paa Kunstens almenmenneskelige Problemer.
S E
GALERIET Georges Petit i Paris bragte fornylig en
overordentlig interessant Udstilling af Matisse,
hvortil amerikanske og europæiske Museer og
” private Samlinger havde udlaant Billeder. Det
smukke, moderne Galeri var en ypperlig Ramme om
Matisses Kunst, som er præget af en vis fornem Ynde og
rolig Nydelse og fremhævede fortræffeligt hans næsten
ubegrænsede Farveskala. Den store fejrede Kunstner er
jo forøvrigt ikke danske kunstinteresserede ubekendt siden
Udstillingen i Glyptoteket i 1924.
Matisse er født i Cateau i Nordfrankrig og var som
18-aarig Skriver hos en Sagfører. Men det kunstneriske
Kald blev ham for stærkt, og han rejser til Paris med en
Introduktion i Lommen til Bougereau. Han forlader dog
snart Akademieskolen forat tage Undervisning hos Gustave
Moreau. Og denne tager ham med paa Louvre, og her
begynder han at kopiere David de Heim, Chardin,
Castiglioni og Ruysdael, til dels i Haab om ved Salg af
disse Kopier at kunne forbedre sine vanskelige økonomiske
Forhold. Hans Billeder fra den Tid viser forskellige Ind-
flydelser og en vaklende Søgen efter en bestemt Retning,
og først hans Møde med Fauvisterne giver ham Lejlighed
til helt at udfolde sig.
Indenfor fransk Kunst opstaar Grupper og Skoler i en
Uendelighed, ofte for at optage en eller flere Maleres per-
sonlige Teorier og føre dem videre, undertiden for blot at
bryde med hæmmende Tradition. Den fauvistiske Bevæ-
gelse opstod ved Aarhundredskiftet, da Impressionismens
nuancerede Malemaade syntes at være eneherskende. Til
Forstaaelse af denne Bevægelses Stræben er det nødvendigt
kort at gennemgaa Impressionismens Principper. I en Ar-
tikel om Cézanne udtaler Louis Vancelles, at for Monet
■— taget som typisk Eksempel for denne Skole — er Lyset
Farvens Oprindelse og Begrænsning. Lyset angiver og
veksler en Genstand i Overensstemmelse med de forskel-
lige Tider paa Dagen. Deraf følger, at Farven, som er en
MS