DOI Page / Citation link:
https://doi.org/10.11588/diglit.55882#0018
8
beren i Sevilla", uden at kunne fremfors de to Repliker, han havde at sige,' fordi han — som
nran troede at have opdaget — ikke havde kunnet lcese den sirevne Rolle. Denne vistnok ikke erempel-
lese dramatiske Begivenhed synes imidlertid bedst at kunne forklares enten ved hans geniale Uefter-
rettelighed eller ved den samme ugrundede Sjeleangst, der drev ham bort fra den omtalte Concurs.
At han i sine forste Ungdomsaar har lcert mindre ved Skoleundervisning end der toeres i
Almindelighed, er uden for al Tvivl; men paa den anden Side er det ligefaa vist, at han med en
ualmindelig Lethed har forstaaet at indhente, eller i detmindste at bode paa det Forsomte. Senere
tvivler vel Ingen, der saae hans Vcerker, om, at jo Den, som plastisk fortolkede Homer, og op-
fattede Hemmeligheden i det meest dannede Folks Kunst, som Aarhundreder forgjoeves havde efter-
sporet, idetmindste maa have vceret i Besiddelse af den Dannelse, som er den hoieste og sijonneste
Gjenstand for Livet.
1794. Da i Aaret 1794 Palmerne paa Amalienborg efter Slotsbranden skulde istandfoettes til Be-
boelse for den kongelige Familie, blev det Abildgaard overdraget at decorere Arveprinds Frederiks
Palais, og ved denne Leilighed aabnede han sin Ånding en Vei til Avelse og Erhverv.
Af Billedhuggerarbeiderne i dette Palais har Thorvaldsen ester Abildgaards Tegning
modelleret de to Basreliefs: Aarstiderne og Dagstiderne, fom smykke Spisesalen: endvidere
4abb. har han til et andet Gemak modelleret to Muser, en Terpsichore og en Euterpe (6 Fod), som
IX X. ere de forste os bekjendte Statuer fra hans Haand. Fremdeles findes i Nicherne paa dette Palladfes
Hovedtrappe tvende Figurer (5 Fod 9") der almindeligvis bencevnes Muser, sijondt de som saadanne
XIK XII. ere lidet charakteriserede. Disse Arbeider ere, uvist af hvilken Grund, udforte paa en ganske usæd-
vanlig Maade. De ere nemlig ikke, som scedvanligt skeer, forst modellerede i Leer og derefter afstobte
i Gibs, men alls prima modellerede, eller rettere, opmurede fra Foden af med Steen og Stucco, en
Maade, som formedelst den sidste Masses hurtige Jndtsrren medforer mange Vanskeligheder.
Da derfor den svenske Billedhugger, Professor Sergel, fom paa denne Tid var i Kjoben-
havn, horte tale herom, lod han sig en Dag fore til Palaiet, og, da han med F^'mdring havde
seet Arbeidet, spurgte han af et Slags Galanterie den unge Kunstner: „Hvorledes boeren Herren
sig da ad med at gjore saadanne smukke Figurer?" Thorvaldsen, som med Skrår »jernet
i Haanden var traadt hen ved Siden af stt Arbeide, svarede laconisi, som scedvanligt, idet han viste
1795. paa Skrabejernet: „Med dette."
Da den toaarige Understottelse, som Academiet i Aaret 1793 havde sijcenket bam, var ud-
loben, foretog Thorvaldsen Omarbeidelfen af et tidligere udfort Basrelief,
xin. Numa og Eg er ia.
(1 Fod 6" til 2 Fod).
Kildenymphen Egeria underviste ved natlige Sammenkomster Numa Pompilius i at grund-
fceste Romerstatens Vcelde ved gode og vise Love.
Kongen sidder besijceftiget med at optegne Egerias Raad paa en Tavle, som han holder i
venstre Arm; den sivbekrandsede Nymphe, med Kildeurnen ved sin venstre Haand, viser med den
hoire paa Tavlen, hvorledes han sial nedskrive det.
Dette Basrelief indsendte Thorvaldsen 1795 til Academiet med Begjcering, endnu et Aar
at nyde den ham tilstaaede Understottelse. Den blev ham bevilget, og ved samme Leilighed modtog
ban Academiets Lofte at erholde det Reisestipendium, som ncrste Aar vilde blive ledigt.
beren i Sevilla", uden at kunne fremfors de to Repliker, han havde at sige,' fordi han — som
nran troede at have opdaget — ikke havde kunnet lcese den sirevne Rolle. Denne vistnok ikke erempel-
lese dramatiske Begivenhed synes imidlertid bedst at kunne forklares enten ved hans geniale Uefter-
rettelighed eller ved den samme ugrundede Sjeleangst, der drev ham bort fra den omtalte Concurs.
At han i sine forste Ungdomsaar har lcert mindre ved Skoleundervisning end der toeres i
Almindelighed, er uden for al Tvivl; men paa den anden Side er det ligefaa vist, at han med en
ualmindelig Lethed har forstaaet at indhente, eller i detmindste at bode paa det Forsomte. Senere
tvivler vel Ingen, der saae hans Vcerker, om, at jo Den, som plastisk fortolkede Homer, og op-
fattede Hemmeligheden i det meest dannede Folks Kunst, som Aarhundreder forgjoeves havde efter-
sporet, idetmindste maa have vceret i Besiddelse af den Dannelse, som er den hoieste og sijonneste
Gjenstand for Livet.
1794. Da i Aaret 1794 Palmerne paa Amalienborg efter Slotsbranden skulde istandfoettes til Be-
boelse for den kongelige Familie, blev det Abildgaard overdraget at decorere Arveprinds Frederiks
Palais, og ved denne Leilighed aabnede han sin Ånding en Vei til Avelse og Erhverv.
Af Billedhuggerarbeiderne i dette Palais har Thorvaldsen ester Abildgaards Tegning
modelleret de to Basreliefs: Aarstiderne og Dagstiderne, fom smykke Spisesalen: endvidere
4abb. har han til et andet Gemak modelleret to Muser, en Terpsichore og en Euterpe (6 Fod), som
IX X. ere de forste os bekjendte Statuer fra hans Haand. Fremdeles findes i Nicherne paa dette Palladfes
Hovedtrappe tvende Figurer (5 Fod 9") der almindeligvis bencevnes Muser, sijondt de som saadanne
XIK XII. ere lidet charakteriserede. Disse Arbeider ere, uvist af hvilken Grund, udforte paa en ganske usæd-
vanlig Maade. De ere nemlig ikke, som scedvanligt skeer, forst modellerede i Leer og derefter afstobte
i Gibs, men alls prima modellerede, eller rettere, opmurede fra Foden af med Steen og Stucco, en
Maade, som formedelst den sidste Masses hurtige Jndtsrren medforer mange Vanskeligheder.
Da derfor den svenske Billedhugger, Professor Sergel, fom paa denne Tid var i Kjoben-
havn, horte tale herom, lod han sig en Dag fore til Palaiet, og, da han med F^'mdring havde
seet Arbeidet, spurgte han af et Slags Galanterie den unge Kunstner: „Hvorledes boeren Herren
sig da ad med at gjore saadanne smukke Figurer?" Thorvaldsen, som med Skrår »jernet
i Haanden var traadt hen ved Siden af stt Arbeide, svarede laconisi, som scedvanligt, idet han viste
1795. paa Skrabejernet: „Med dette."
Da den toaarige Understottelse, som Academiet i Aaret 1793 havde sijcenket bam, var ud-
loben, foretog Thorvaldsen Omarbeidelfen af et tidligere udfort Basrelief,
xin. Numa og Eg er ia.
(1 Fod 6" til 2 Fod).
Kildenymphen Egeria underviste ved natlige Sammenkomster Numa Pompilius i at grund-
fceste Romerstatens Vcelde ved gode og vise Love.
Kongen sidder besijceftiget med at optegne Egerias Raad paa en Tavle, som han holder i
venstre Arm; den sivbekrandsede Nymphe, med Kildeurnen ved sin venstre Haand, viser med den
hoire paa Tavlen, hvorledes han sial nedskrive det.
Dette Basrelief indsendte Thorvaldsen 1795 til Academiet med Begjcering, endnu et Aar
at nyde den ham tilstaaede Understottelse. Den blev ham bevilget, og ved samme Leilighed modtog
ban Academiets Lofte at erholde det Reisestipendium, som ncrste Aar vilde blive ledigt.