DOI Seite / Zitierlink:
https://doi.org/10.11588/diglit.52562#0029
Hades’s munding.
23
til vasemaleriets yndlingsthemaer i det 6. århundrede, er
Eurystheus af skræk krøbet ned i en stor pithos og rækker
forfærdet armene op deraf, da Herakles kommer med uhyret.
Men der er træk, som viser, at forbindelsen mellem Eury-
stheus og denne pithos er af mere intim art end den rent
tilfældige og lejlighedsvise, den har i det nævnte optrin.
For det forste må der mindes om, at den kunstner, som har
skabt Olympia-metoperne, og som ellers i sceneriet og i frem-
stillingen af bedrifterne gærne forlader den rent kunstne-
riske tradition og går sine egne veje, har ment ikke at
kunne opgive »Eurystheus i pithos«. På ioniske vaser, der
forestiller Kerberos-æventyret, kommer denne fremstilling
igen1. Og endelig hedder det hos Apollodoros, ved slutningen
af løvekampen, at Eurystheus af frygt lod lave en pithos
af bronze, hvori han kunde skjule sig under jorden — ved
alle de følgende lejligheder, når Herakles vendte tilbage med
kampbyttet2. Den tanke lader sig næppe afvise, at karret,
hvoraf Eurystheus dukker frem i alle de nævnte tilfælde,
fra forst af ikke er andet end Hades’s munding.
Den gamle forestilling om dødsrigets indgang i form af
en pithosmunding går igen i beslægtet form i apostelen Jo-
hannes’s visioner: »Og den femte engel basunede, og jeg så
en stjærne, som var falden ned fra himmelen på jorden, og
noglen til afgrundens brond (ro5 κρέατος της αβύσσου) blev
given den. Og den åbnede afgrundens brond, og en rog steg
op af bronden, lig rogen af en stor ovn; og solen og luften
blev formørket af rogen fra bronden«3. Hulrummet under
brondmundingen er her det kristne helvede med dets ild og
rog. Stjærnebilledet alteret (ara, turibulum, βωμός, ϋυμια-
osv.) kaldes også nogle steder for bronden (puteus),
1 Cæretansk hydria i Louvre (E 701): Monum. delf inst. VI 36
(fotografisk afbildet hos Buschor, Griech. Vasenmalerei2 s. 113 fig.
81); Endt, Beitr. zur ionischen Vasenmalerei fig. 1.
2 Apollodor. 2,76.
3 Johann, åbenbaring 9. 1—2 (den autoriserede oversættelse).
23
til vasemaleriets yndlingsthemaer i det 6. århundrede, er
Eurystheus af skræk krøbet ned i en stor pithos og rækker
forfærdet armene op deraf, da Herakles kommer med uhyret.
Men der er træk, som viser, at forbindelsen mellem Eury-
stheus og denne pithos er af mere intim art end den rent
tilfældige og lejlighedsvise, den har i det nævnte optrin.
For det forste må der mindes om, at den kunstner, som har
skabt Olympia-metoperne, og som ellers i sceneriet og i frem-
stillingen af bedrifterne gærne forlader den rent kunstne-
riske tradition og går sine egne veje, har ment ikke at
kunne opgive »Eurystheus i pithos«. På ioniske vaser, der
forestiller Kerberos-æventyret, kommer denne fremstilling
igen1. Og endelig hedder det hos Apollodoros, ved slutningen
af løvekampen, at Eurystheus af frygt lod lave en pithos
af bronze, hvori han kunde skjule sig under jorden — ved
alle de følgende lejligheder, når Herakles vendte tilbage med
kampbyttet2. Den tanke lader sig næppe afvise, at karret,
hvoraf Eurystheus dukker frem i alle de nævnte tilfælde,
fra forst af ikke er andet end Hades’s munding.
Den gamle forestilling om dødsrigets indgang i form af
en pithosmunding går igen i beslægtet form i apostelen Jo-
hannes’s visioner: »Og den femte engel basunede, og jeg så
en stjærne, som var falden ned fra himmelen på jorden, og
noglen til afgrundens brond (ro5 κρέατος της αβύσσου) blev
given den. Og den åbnede afgrundens brond, og en rog steg
op af bronden, lig rogen af en stor ovn; og solen og luften
blev formørket af rogen fra bronden«3. Hulrummet under
brondmundingen er her det kristne helvede med dets ild og
rog. Stjærnebilledet alteret (ara, turibulum, βωμός, ϋυμια-
osv.) kaldes også nogle steder for bronden (puteus),
1 Cæretansk hydria i Louvre (E 701): Monum. delf inst. VI 36
(fotografisk afbildet hos Buschor, Griech. Vasenmalerei2 s. 113 fig.
81); Endt, Beitr. zur ionischen Vasenmalerei fig. 1.
2 Apollodor. 2,76.
3 Johann, åbenbaring 9. 1—2 (den autoriserede oversættelse).