26
Nr. 5. Ghr. Blinkenberg:
schen versåumt worden zu bemerken, dass die Inschrift
Uthuze zu lesen und Odysseus den Widder opfernd zu er-
kennen ist (Gemmen III 2062). Da den interessante frem-
stilling synes lidet kendt, og den bedste af de to skarabæer
med tilhørende guldring findes i vor Antiksamling, hidsættes
her en forstorret gengivelse efter et aftryk af den tillige med
et billede af hele ringen med skarabæen. Jeg benytter sam-
tidig lejligheden til at berigtige en mærkelig fejl, der er ind-
løbet i Furtwånglers text (Gemmen II 291 nr. 29). Det
hedder her, at skarabæen er funden i en tomba a camera i
Fig. 10. Fremstillingen på en
etrurisk skarabæ i Antiksam-
lingen, efter gibsaftryk (4: 1).
Corneto og omtalt i Buli. d. Inst.
1892, 155. Hvad der skjuler sig
under det urigtige citat (Buil. d.
Inst. ophørte med år 1885), har
jeg forgæves søgt oplyst. Ringen
med skarabæen har i Antiksam-
lingen nr. 3097. Den er i februar
1886 erhvervet til museet med den
oplysning (der stammer fra bedste
kilde), at den er funden i en grav
ved Orvieto. Furtwånglers an-
givelse om fundforholdene må følge,
lig bero på en forvexling af een
eller anden art. Hans beskrivelse
af billedet er udarbejdet med hans
sædvanlige klarhed og præcision. Den hidsættes her i over-
sættelse: »Odysseus, ung og skægløs, med petasos i nakken
og chlamys på ryggen (stoffet angivet ved punktlinier), ofrer
et dyr, der ligger på en sten, sagtens en vædder. Han bojer
dens hoved tilbage med hojre hånd, mens blodet strømmer
ud af dets hals. I venstre hånd holder han det enæggede
sværd, der tjener ham som offerkniv. Etrurisk indskrift
3IVOV Uthuze (o: Odysseus). God ældre fri stil«. Mødet
med Teiresias er fremstillet i to bekendte etruriske billeder:
Nr. 5. Ghr. Blinkenberg:
schen versåumt worden zu bemerken, dass die Inschrift
Uthuze zu lesen und Odysseus den Widder opfernd zu er-
kennen ist (Gemmen III 2062). Da den interessante frem-
stilling synes lidet kendt, og den bedste af de to skarabæer
med tilhørende guldring findes i vor Antiksamling, hidsættes
her en forstorret gengivelse efter et aftryk af den tillige med
et billede af hele ringen med skarabæen. Jeg benytter sam-
tidig lejligheden til at berigtige en mærkelig fejl, der er ind-
løbet i Furtwånglers text (Gemmen II 291 nr. 29). Det
hedder her, at skarabæen er funden i en tomba a camera i
Fig. 10. Fremstillingen på en
etrurisk skarabæ i Antiksam-
lingen, efter gibsaftryk (4: 1).
Corneto og omtalt i Buli. d. Inst.
1892, 155. Hvad der skjuler sig
under det urigtige citat (Buil. d.
Inst. ophørte med år 1885), har
jeg forgæves søgt oplyst. Ringen
med skarabæen har i Antiksam-
lingen nr. 3097. Den er i februar
1886 erhvervet til museet med den
oplysning (der stammer fra bedste
kilde), at den er funden i en grav
ved Orvieto. Furtwånglers an-
givelse om fundforholdene må følge,
lig bero på en forvexling af een
eller anden art. Hans beskrivelse
af billedet er udarbejdet med hans
sædvanlige klarhed og præcision. Den hidsættes her i over-
sættelse: »Odysseus, ung og skægløs, med petasos i nakken
og chlamys på ryggen (stoffet angivet ved punktlinier), ofrer
et dyr, der ligger på en sten, sagtens en vædder. Han bojer
dens hoved tilbage med hojre hånd, mens blodet strømmer
ud af dets hals. I venstre hånd holder han det enæggede
sværd, der tjener ham som offerkniv. Etrurisk indskrift
3IVOV Uthuze (o: Odysseus). God ældre fri stil«. Mødet
med Teiresias er fremstillet i to bekendte etruriske billeder: