Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

E N

BOGSAMLER

A*ar? Madsen, der med de? J7e?d, som n???d s?aor den æg?e 5am?er &?, mang/o?d;ge Oan^e Aar
opnaae? a? yeere ??? 5?ede Avor S/'ce?denAeder var a? /?nde, /or?ad?er Aer on; e? Tid/adde, Avor
dan /or en Gangs .SAjdd ???sj;ne?ndendo/orsen? a??;geve? AavdeLyAAe ?;'? a? /remdrngr rare 7*;'ng.

B 'OR den Bogven, der har erhvervet
H en mærkehg gammel Bog, er det
O altid et Skaar i Glæden at se et
Æ. ukendt Navn unænsomt skrevet paa
Titelbladet. De uvenlige Følelser, dette
fremkalder mod den tidligere Ejer, kan dog
ofte mildnes, naar det erfares, hvem han
var. —
For en Del Aar siden blev det mig med-
delt, at en Gartner i en Provinsby ejede
mærkelige Kunstsager, han ønskede afhæn-
dede. Paa Hjemrejsen fra et Besøg paa en
jysk Herregaard standsede min Hustru og
jeg nogle Timer i denne By for at se disse
Ting. De bedste var solgte; ved et Tilfælde
var dog et nydeligt lille Felt fra Lundbyes
Dekorationer fra Valhøj blevet tilbage. Paa
et Par Reoler stod smukke, gamle Bøger;
dem ønskede Gartneren ikke at skille sig ved, da de pyn-
tede saa godt. Derimod vilde han hellere end gerne af-
hænde de Bøger, der stod nedpakkede i Kasser i et Kæl-
derrum, thi de var alle paa fremmede Sprog, han ikke
magtede. Desuden havde Hønsene taget dette Kælderrum
i Besiddelse.
Vi gik derned og begyndte at undersøge de mange Kas-
sers righoldige og højst forskelligartede Indhold. Der var
en Mængde Folianter i hvide Pergamentbind med Stemp-
ler i Blindtryk, gamle Udgaver af Oldtidens klassiske For-
fattere, dog ingen af de Inkunabler og tidlige venetianske
Tryk, der efter en mig i København givet Meddelelse her
skulde findes. Samlingen havde engang omfattet flere
værdifulde Sager. Mange af Bøgerne var i en ynkværdig
Forfatning. Min Hustru og jeg spildte megen Tid paa et
forgæves Forsøg paa at samle de spredte Ark og Blade
af »Heinrich von Ofterdingen« i første Udgave. Bøgernes
tidligere Ejer havde aabenbart haft stor Interesse for tysk
Litteratur, men ikke et eneste Værk af dens berømte Stor-
heder var tilbage. Derimod mange Bøger af nu mindre
kendte og læste tyske Romantikere. Fra en af Kasserne
^ opfiskedes i uskadt Stand en lang Række Første-Udgaver
af L. A. v. Arnim, deriblandt Arieis »Offenbarungen«, der
jævnligt opføres mellem de paa tyske Antikvarboghandle-
res Ønskesedler søgte Sjældenheder. I de Kasser, hvor Høn-
sene havde efterladt flest Ekskrementer og Musene havde
haft størst Udbytte af deres Hærværk, fristedes vi ikke til
at søge til Bunds.
Kasserne med de mange Musikalier var aabenbart ikke
bievne ransagede af tidligere Skattegravere. Her fandtes
saa mærkelige Sager som f. Eks. et komplet Eksemplar
af Goethes og Schillers »Lieder, Oden und Romanzen« med
Reinhardts Musik, og den af Melle Vendome kobberstukne
Første-Udgave fra 1753 af J. J. Rousseaus lille Opera
»Le devin de village«, som er saa vidtløftigt omtalt i »Les
confessions«. Mærkeligst var dog tre store Foliobind med

Første-Udgaven af Thomas Moores be-
rømte »Irish Melodies«, udkomne fra 1807
i ni pragtfuldt udstyrede Numre med kob-
berstukne Titelblade og Illustrationer, ringe
som Kunstværker, men med en stemnings-
fuld Tidskarakter. Anden Udgave kom
først 1822 i et Bind uden Musiken som en
beskeden lille Oktav med smaa Træsnitvig-
netter. Folio-Udgaven var imponerende.
Indbundet i Heibind af grønt Saffian hav-
de Eksemplaret oprindeligt været herligt;
nu var nogle af Bladene fugtplettede, og
Bindene slemt medtagne af Hønsene; An-
ker Kyster fik et vanskeligt Arbejde ved at-
ter at bringe dem i sømmelig Stand.
Da de af mig købte Bøger kom hjem,
saa jeg, at der i dem alle, enten paa For-
satsen eller paa Titelbladet, var skrevet med
en rystende Haand og ingenlunde smuk Skrift: »C. Schutz,
Helsingør«. Desuden var Erhvervelsens Dato tilføjet. Et
Hefte med tyske Drikkeviser var betegnet som en Gave
fra Oberst Rist. Jeg spurgte derfor Rist om Schutz. Rist
kunde fortælle meget om denne mærkelige Person, Typen
paa en gammel og gammeldags vedvarende Studiosus, en
begejstret Sjæl, der dyrkede Horats, og indtog ved sin
straalende Aandslivlighed. Hver Sommerferie rejste han til
maleriske og minderige Steder i Tyskland; især havde han
forelsket sig i den westfalsk By Soest, hvorfra »Søster-
kagen« har faaet sit Navn. Fyldige Oplysninger om ham
har jeg senere faaet fra det lille, af N. Jacobsen udgivne
Mindeskrift: Carl Schutz, Lærer ved Helsingørs Borger-
skole 1847—1884. Trykt som Manuskript. Kjøbenhavn
1909.
Han var født i Fredensborg d. 24. April 1814 og havde
studeret Teologi, inden han i Helsingør fandt sin Livs-
gerning. Skønt han kunde optræde som en slem Bulder-
basse mod dovne Drenge, elskede han alle sine Elever, og
blev genelsket af dem. Saa han dem flokkes ved en Glide-
bane, raabte han muntert: »Af Vejen, Drenge, nu kom-
mer den gamle Skyt!« og med sin efter en svunden Tids
Mode formede høje Hat paa sit ærværdige Hoved fløj
han hen ad Banen med sin store graa, luvslidte Kavaj
flagrende efter sig. En tarvelig Opførelse af et daarligt
Skuespil kunde røre hans Barnesind til Taarer. Men han
var en fortrinlig Lærer med vidtomfattende Interesser og
Kundskaber, en ivrig og dygtig Botaniker, en Kender og
Elsker af ældre tysk Litteratur og fortrolig med Oldtidens
Historie. Desuden Musiker, Medstifter og Dirigent for Hel-
singørs Musikforening. Mozarts Partiturer kunde han
næsten udenad, og i Reglen komponerede han selv Melo-
dierne til de Sange, han skrev til Skolens store Skovture.
Thi selvfølgelig var han ogsaa Digter.
Mindeskriftet skildrer et Besøg, dets Forfatter en Efter-
aarsaften havde aflagt hos sin gamle Lærer i hans Ung-


65