Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

BILLEDE AF ROSENBORG


VED BER/7VG L//3BERG

det smukke Værk, som Dr. Slothower udgav i Foraaret
1924 (hos v. Kampen & Zoon i Amsterdam) om den
nederlandske Renaissance i Danmark, findes et Billede,
som har en ganske særlig Interesse for os Danske.
Navnlig en hidtil ukendt Tegning af Rosenborg, udført af
Christian IV.s Ingeniør Otto Heiden.
Tegningen, der findes i British Museum, skyldes saa-
ledes den samme Mand, som har udført den første Grund-
plan af Kongens Have, dateret 1649 d. 5. Maj (gen-
givet i min Bog
om Rosenborg S.
23) og af hvem
vi mulig har et
Portræt paa det
smukke Maleri
fra 1629, med
Christian IV og
Rosenborg. Kon-
gen holder til-
hest omtrent ved
Højen i nuv. Bo-
tanisk Have, i
Samtale med en
Ingeniør ellet
Arkitekt, — der
staar ved He-
stens venstreside
— og peger over
mod Rosenborg.
Dette Billede
rinder os navnlig
ihu, naar vi be-
tragter den ny-
lig fremdragne Tegning, som ses her. i Gengiv^
navnlig paa Grund af den paa begge Billeder f<E-
de ejendommelige Detail ved Porttaarnet elleE-r
Her vises nemlig mod Øst en Tilbygning tilE-
taarnet, men ikke saaledes som den senere tilbEjr
lige Halvdel af Marskalshuset, den nuv. InsE
Denne er nemlig paa to Stokværk med almin= ^
deltag, medens den paa Maleriet er fremstiiE
Bygning med Skraatag med Fortsættelse af =*o
Volutterne paa Porttaarnet og prydet med P)ET"
Kugler som disse.
De Højlærde har tidligere erklæret det for
Maleriet, som man altsaa ikke behøvede at tilkE-
Betydning. Det var ganske utænkeligt, sagde <=-?
taarnet skulde have haft en Tilbygning paa dÉ.
og ingen tilsvarende paa den anden. En saac=_E
mæssighed kunde Christian IV. dog ikke finde E_
Men en af de kloge Høns blev dog betænke -
fatteren af disse Linier gjorde ham opmærksE
Porttaarnet, der ikke paa Maleriet, i OverenE
med Virkeligheden, viser nogen Tilbygning moE

deles afgjort har haft en saadan paa Østsiden. Det behø-
ver man ikke at komme op at skændes om, thi det kan ses
paa Murværket den Dag i Dag. Den sydlige Facademur
paa Tilbygningen mod Øst er nemlig opført i Forbandt med
Porttaarnet og saaledes ubetinget samtidigt dermed.
Og nu kommer denne Tegning og bekræfter det paa
den skønneste Maade. Tilbygningen viser sig her som en
»Lude« op til Porttaarnets østlige Side og med Skraatag
i Fortsættelse af Porttaarnets Saddeltag. Men den har kun
Taarnets halve
Dybde og er her
rigtigt vist som
en Bygning paa
eet Stokværk,
medens den paa
Maleriet er vist
med to.
Medens Teg-
ningen paa det-
te Punkt saale-
des fremtræder
som et Korrektiv
til det omtrent
samtidige Male-
ri, er den bevis-
urigtig paa

'ig

Afosen&ory, B/yanfsfeFn'ng' fa/ Offo Ncfdcn) /ra omfr. 1616, /fntfes ; ÆrMsA Mascara.


(D

andre Punkter.
Spiret paa det
store Taarn, med
de smaa Gavle
oven omkring ne-
derste Afdelings
Buer, har al-
isom vist her. Karnapperne paa Nord-
Hængekarnapper, der afsluttedes i
rks Loft, er viist som gennenrgaaende,
:d Istandsættelsen i 1758. Den mær-
en paa Tagryggen er rigtig; derimod
borgs oprindelige Ydre saa karakte-
!od Øst, en paa hver Side af Trappe-
ortalen paa 1. Sal.
træder paa Tegningen uden Overdæk-
ft udvisket her, men det ottekantede
ttes med sine nøgne Mure. Det kan
stneren af en eller anden Grund ikke
færdig. Men det kan ogsaa have sin
rnet ikke var færdigt, og at Tegnin-
16, da Kuplen blev sat paa. Og det
aturligste Antagelse,
lottets Sydostgavl og i Fortsættelse
!ses en ejendommelig lav ottekantet
dige Porte og imellem dem en, som
rt. Bygningen afsluttes med et Ræk-
d en Promenade omkring en aaben,
73/