DOI Heft:
Nr. 9 (September 1924)
DOI Artikel:Grunth, Kai: En Centralisering af vore Museer
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0209
EN CENTRALISERING AF VORE MUSEER
Vor Mocfar&e/cfer /faf Gran f/z /zar sentff os e/fef/ø/g^ncfe — ^om ia synos sag'-
/f^o — Arff/ro/, zfor ro/sor of ^o/^snzaaf a/ saa izffa/ /n forosso /or vorf /zo/o Afasoa/ns-
i^o?so/z, af vf f/rÅro /zar nzo/zf af Ran/zo aad/azfo af fzrfago ofoa vftforo fz/ voro io?soro.
W Dagspressen er Spørgsnraalet om en Centralisering af de
M danske Museer bragt paa Bane ioraniediget ved Direk-
M tør Kari Madsens forestaaende Tiibagetræden. Om en
Æ. saadan Centralisering er ønskelig, og hvorledes den bør
føres ud i Livet, er det derfor nu Tidspunktet til at tage
op til offentlig nærmere Betragtning, saa meget mere som
en Sag af denne Art i Almindelighed ordnes bag Kulisserne.
Spørgsmaalet, om en saadan Centralisering er ønskelig,
lader sig besvare med et ubetinget Ja. Grundene skal jeg
nærmere gøre rede for og paapege nogle af de ganske
aabenlyse Mangler, den nuværende Ordning af vort Mu-
seumsvæsen lider af. Talen bliver her kun om vore offent-
lige Samlinger af historisk og kunstnerisk Karakter, idet
de videnskabelige Samlinger, som hører ind under Univer-
sitetets forskellige Fakulteter og andre Læreanstalter ikke
falder ind under disse Betragtninger.
Hvordan en saadan Centralisering lader sig ordne —
rent praktisk — er heller ikke svært at besvare. Saaledes
som Forholdene ligger her i Landet, vil den naturlige Løs-
ning være Ansættelsen af en Generaldirektør, i hvis Haand
alle Traade samles og som staar i den nøjeste Tilknytning
til Ministeriet. Det vilde følgeligt være nødvendigt, at samt-
lige offentlige Samlinger her i Landet var underlagt dette,
hvilket jo i og for sig vilde være lige saa naturligt, som
at alle Landets Skoler og Undervisningsanstalter er under-
lagt Undervisningsministeriet og Bankerne Handelsministe-
riets Kontrol. Om en ren og skær Socialisering behøvede
der jo endelig ikke at være Tale, skønt det i sig selv er
indlysende urimeligt, at f. Eks. det national-historiske Mu-
seum paa Frederiksborg, som netop omfatter Statens og
Nationens Liv gennem Tiderne, er en privat og ikke en
Stats-Institution, saa meget mere som Slottet, hvor Museet
er tilhuse, tilhører Staten.
Betimeligheden af Oprettelsen af en Centralledelse be-
høver ikke nogen nærmere Paavisning, det er nok at nævne
nogle Eksempler paa den nuværende Ordnings Administra-
tion eller rettere Mangel paa Administration. At Kontinuite-
ten i Ledelsen af Museumsvæsenet som saadant mangler
ses deraf, at det ene Museum arbejder isoleret for sig selv
uden Hensyntagen til, ja endog i meningsløs Konkurrence
med det andet Museum, og selv de rimeligste museums-
mæssige Hensyn tilsidesættes ofte til Fordel for de respek-
tive Lederes personlige Ærgerrighed og Stolthed over at
erhverve en Sjældenhed for Næsen af sin Kollega ved et
andet Museum, hvor Genstanden i Virkeligheden havde
sin rette Plads. En vigtig Opgave vilde derfor for den nye
Centralledelse være at optræde som det Organ, hvorigen-
nem en Omfordeling af en Række Genstande, som ikke ere
komne paa deres rette Plads, kunde finde Sted. Hvorfor
beror f. Eks. Kansler Johan Friis's Broncehorn, som tidli-
gere var i Tower-Museet i London, nu i Kunstindustrimu-
seet og ikke der, hvor det rettelig hører hjemme, paa
Frederiksborg, hvor det i Tilknytning til de andre Min-
der om Kansleren vilde være paa sin rette Plads; her
vilde det have overordentlig stor historisk Betydning, me-
dens det som Kunstindustri er en ret grov og ringe Ting.
Hvorfor hænger Nattier's herlige Portræt af Staldmester,
Grev Jørgen Scheel paa Frederiksborg og ikke paa Sta-
tens Museum for Kunst, hvor det i Følge sin Karakter hø-
rer hen, paa Frederiksborg bidrager det kun til at frem-
hæve mange af de historisk interessante Portrætters ringe
kunstneriske Kvalitet. Kunstmuseet maa derimod ganske
meningsløst nøjes med en Kopi, og da Frederiksborg kun
skal have et Portræt af den afbildede, forudsat at hans
historiske Betydning er tilstrækkelig stor, vil selv en Læg-
mand kunne indse Urimeligheden i dette Forhold. Tilmed
ejer Kunstmuseet iforvejen intet Billede af Nattier, og
da netop den franske Malerkunst fra det 18. Aarhundrede
er et af dette Museums svage Sider, er Forholdet særlig
grelt.
Stridsspørgsmaalet om Kunstindustrimuseets og Folke-
museets Gebeter, som paa en faretruende Maade grænser
op til hinanden er af gammel Dato. Men for en uhildet
Betragter maa det staa sotn meningsløst, at det sidstnævnte
Museum har en Fajancesamling, som i Følge Sagens Natur
burde staa i Kunstindustrimuseet — thi at Fajance som
virkelig Industri med anvendt Kunst hører her hen, er klart
— med Folkekunst og Husflid, som bør være Kernen i
Folkemuseet, har det mindre at gøre.
I etnografisk Samling fjæler sig mangt et værdifuldt
Stykke østasiatisk Kunstindustri, som rettelig burde staa i
Montre med Kunstindustrimuseets kostbareste Stykker. Af-
døde Direktør Hannover købte for et Par Aar siden i
Paris til sit Museum for en meget anselig Sum, saavidt
jeg erindrer over 10,000 Kroner, en gammel kinesisk
Bronceklokke, og samtidig stod en ganske lignende, i nogle
Retninger endog et bedre Eksemplar, paa en Gulvhylde i
et af etnografisk Samlings Skabe. Ikke saaledes at Hanno-
ver ikke kendte Nationalmuseets Klokke, han udtalte sig
netop i dette Tilfælde maliciøst om Haabløsheden af den
nuværende Ordning og betragtede det som den eneste Ud-
vej for sit Museum at erhverve det nye og dyre Eksemplar.
Som man vil se et meningsløst økonomisk Kraftspild, saa
meget mere som vore Museer ikke er særlig godt aflagte.
Den Maade, hvorpaa det før omtalte Billede af Nattier
er kommet i Frederiksborg Museets Besiddelse, belyser og-
saa Mangelen af en Overledelse. Da Lensafløsningen skulde
finde Sted, valgte Lensnævnet, altsaa Staten, til sin Tillids-
mand ikke en Embedsmand fra et af Statens egne Museer,
men Inspektøren ved en Privatinstitution. Følgen deraf blev,
at Statens egne Museer kun fik det, som vedkommende
Museum ikke brød sig om, og Staten kom altsaa først i
anden Række, en administrativ Foranstaltning, hvis Me-
ningsløshed er indlysende.
Hvad der gælder med Hensyn til Indkøb, gælder ogsaa,
naar der udskydes af Museerne. Overledelse og Kontrol
mangler ganske. Vi kender jo alle disse overordentlige ædle
Givere, der skænker Offentligheden, d. v. s. Stat og Kom-
Vor Mocfar&e/cfer /faf Gran f/z /zar sentff os e/fef/ø/g^ncfe — ^om ia synos sag'-
/f^o — Arff/ro/, zfor ro/sor of ^o/^snzaaf a/ saa izffa/ /n forosso /or vorf /zo/o Afasoa/ns-
i^o?so/z, af vf f/rÅro /zar nzo/zf af Ran/zo aad/azfo af fzrfago ofoa vftforo fz/ voro io?soro.
W Dagspressen er Spørgsnraalet om en Centralisering af de
M danske Museer bragt paa Bane ioraniediget ved Direk-
M tør Kari Madsens forestaaende Tiibagetræden. Om en
Æ. saadan Centralisering er ønskelig, og hvorledes den bør
føres ud i Livet, er det derfor nu Tidspunktet til at tage
op til offentlig nærmere Betragtning, saa meget mere som
en Sag af denne Art i Almindelighed ordnes bag Kulisserne.
Spørgsmaalet, om en saadan Centralisering er ønskelig,
lader sig besvare med et ubetinget Ja. Grundene skal jeg
nærmere gøre rede for og paapege nogle af de ganske
aabenlyse Mangler, den nuværende Ordning af vort Mu-
seumsvæsen lider af. Talen bliver her kun om vore offent-
lige Samlinger af historisk og kunstnerisk Karakter, idet
de videnskabelige Samlinger, som hører ind under Univer-
sitetets forskellige Fakulteter og andre Læreanstalter ikke
falder ind under disse Betragtninger.
Hvordan en saadan Centralisering lader sig ordne —
rent praktisk — er heller ikke svært at besvare. Saaledes
som Forholdene ligger her i Landet, vil den naturlige Løs-
ning være Ansættelsen af en Generaldirektør, i hvis Haand
alle Traade samles og som staar i den nøjeste Tilknytning
til Ministeriet. Det vilde følgeligt være nødvendigt, at samt-
lige offentlige Samlinger her i Landet var underlagt dette,
hvilket jo i og for sig vilde være lige saa naturligt, som
at alle Landets Skoler og Undervisningsanstalter er under-
lagt Undervisningsministeriet og Bankerne Handelsministe-
riets Kontrol. Om en ren og skær Socialisering behøvede
der jo endelig ikke at være Tale, skønt det i sig selv er
indlysende urimeligt, at f. Eks. det national-historiske Mu-
seum paa Frederiksborg, som netop omfatter Statens og
Nationens Liv gennem Tiderne, er en privat og ikke en
Stats-Institution, saa meget mere som Slottet, hvor Museet
er tilhuse, tilhører Staten.
Betimeligheden af Oprettelsen af en Centralledelse be-
høver ikke nogen nærmere Paavisning, det er nok at nævne
nogle Eksempler paa den nuværende Ordnings Administra-
tion eller rettere Mangel paa Administration. At Kontinuite-
ten i Ledelsen af Museumsvæsenet som saadant mangler
ses deraf, at det ene Museum arbejder isoleret for sig selv
uden Hensyntagen til, ja endog i meningsløs Konkurrence
med det andet Museum, og selv de rimeligste museums-
mæssige Hensyn tilsidesættes ofte til Fordel for de respek-
tive Lederes personlige Ærgerrighed og Stolthed over at
erhverve en Sjældenhed for Næsen af sin Kollega ved et
andet Museum, hvor Genstanden i Virkeligheden havde
sin rette Plads. En vigtig Opgave vilde derfor for den nye
Centralledelse være at optræde som det Organ, hvorigen-
nem en Omfordeling af en Række Genstande, som ikke ere
komne paa deres rette Plads, kunde finde Sted. Hvorfor
beror f. Eks. Kansler Johan Friis's Broncehorn, som tidli-
gere var i Tower-Museet i London, nu i Kunstindustrimu-
seet og ikke der, hvor det rettelig hører hjemme, paa
Frederiksborg, hvor det i Tilknytning til de andre Min-
der om Kansleren vilde være paa sin rette Plads; her
vilde det have overordentlig stor historisk Betydning, me-
dens det som Kunstindustri er en ret grov og ringe Ting.
Hvorfor hænger Nattier's herlige Portræt af Staldmester,
Grev Jørgen Scheel paa Frederiksborg og ikke paa Sta-
tens Museum for Kunst, hvor det i Følge sin Karakter hø-
rer hen, paa Frederiksborg bidrager det kun til at frem-
hæve mange af de historisk interessante Portrætters ringe
kunstneriske Kvalitet. Kunstmuseet maa derimod ganske
meningsløst nøjes med en Kopi, og da Frederiksborg kun
skal have et Portræt af den afbildede, forudsat at hans
historiske Betydning er tilstrækkelig stor, vil selv en Læg-
mand kunne indse Urimeligheden i dette Forhold. Tilmed
ejer Kunstmuseet iforvejen intet Billede af Nattier, og
da netop den franske Malerkunst fra det 18. Aarhundrede
er et af dette Museums svage Sider, er Forholdet særlig
grelt.
Stridsspørgsmaalet om Kunstindustrimuseets og Folke-
museets Gebeter, som paa en faretruende Maade grænser
op til hinanden er af gammel Dato. Men for en uhildet
Betragter maa det staa sotn meningsløst, at det sidstnævnte
Museum har en Fajancesamling, som i Følge Sagens Natur
burde staa i Kunstindustrimuseet — thi at Fajance som
virkelig Industri med anvendt Kunst hører her hen, er klart
— med Folkekunst og Husflid, som bør være Kernen i
Folkemuseet, har det mindre at gøre.
I etnografisk Samling fjæler sig mangt et værdifuldt
Stykke østasiatisk Kunstindustri, som rettelig burde staa i
Montre med Kunstindustrimuseets kostbareste Stykker. Af-
døde Direktør Hannover købte for et Par Aar siden i
Paris til sit Museum for en meget anselig Sum, saavidt
jeg erindrer over 10,000 Kroner, en gammel kinesisk
Bronceklokke, og samtidig stod en ganske lignende, i nogle
Retninger endog et bedre Eksemplar, paa en Gulvhylde i
et af etnografisk Samlings Skabe. Ikke saaledes at Hanno-
ver ikke kendte Nationalmuseets Klokke, han udtalte sig
netop i dette Tilfælde maliciøst om Haabløsheden af den
nuværende Ordning og betragtede det som den eneste Ud-
vej for sit Museum at erhverve det nye og dyre Eksemplar.
Som man vil se et meningsløst økonomisk Kraftspild, saa
meget mere som vore Museer ikke er særlig godt aflagte.
Den Maade, hvorpaa det før omtalte Billede af Nattier
er kommet i Frederiksborg Museets Besiddelse, belyser og-
saa Mangelen af en Overledelse. Da Lensafløsningen skulde
finde Sted, valgte Lensnævnet, altsaa Staten, til sin Tillids-
mand ikke en Embedsmand fra et af Statens egne Museer,
men Inspektøren ved en Privatinstitution. Følgen deraf blev,
at Statens egne Museer kun fik det, som vedkommende
Museum ikke brød sig om, og Staten kom altsaa først i
anden Række, en administrativ Foranstaltning, hvis Me-
ningsløshed er indlysende.
Hvad der gælder med Hensyn til Indkøb, gælder ogsaa,
naar der udskydes af Museerne. Overledelse og Kontrol
mangler ganske. Vi kender jo alle disse overordentlige ædle
Givere, der skænker Offentligheden, d. v. s. Stat og Kom-