Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

LtTOGRAFEN FORTÆLLER

A7ang/o/7/^c ^nm/crc, 7c r g7cp7cr c/c' crcr c/ s;;::;A*7 3/y/r/:e 7:;;;5//man7rccr/c, /ccn/rcr /77c orcr c//<?r 7cn7cr Ann /77c 7 ///
7c Far/;o/7 7c/ er 6/cw7 77 Mnaer. 7/7 77 an7cn t'7 „Snm/crc/;" 7er/or sn^e a/ /ormen /fun.s7/:ann7iwr7c;cn cc/c 77 n/
7nr7c?7c. o^* 7cyy::7cr 7cnnc Gon^ ;;;c7 7c;/ c:/ c//c -S'nr7crr a/^ro//s7 /Anne7 Acn77c F/7o^ra/ F. MA/oAann.scn,
7cr cc /ø77 ,Sc;;7cc/c7c og n/jr/n7c//g so7 7 S7omo^cr/ærc. mer: c c 7 egen F/77 og Dyg/;g7e7 /;nr nr/?c/7c/ s/g /ren;
poo 7e7 Fe/7, 7er /;oc7e Aons /7cer//g/;e7, og /;er 7rccc/ 77 o/ &//rc en occr 7e/e SAnn7/nnr/en onerAen77 /7nns7ner.

TAFTER at have fartet en Del omkring,
H ' kom jeg i 1897 til Adolpli Holst i
*—* Aalborg, hvor jeg var i fire Aar.
1901 kom jeg til Kjøbenhavn hos Sophus
Kruckow, hvor Carl Andreasen, nu i Firma
Andreasen og Lachmann, dengang var Be-
styrer. Der fik jeg mange morsomme og
interessante Opgaver, efter at jeg først
havde graveret en Del ØI-. Sværte-, Tænd-
stik- og andre Etiketter.
Den første, for mig den Gang store, Op-
gave, var en Plakat efter Original af K.
Hansen-Reistrup. Den skulde udføres i 7
Farver, men Firmaet havde ikke flere end 3
store Sten, den ene til Hovedpladen og de
to andre ti! de resterende 6 Farveplader.
Prøvetryk var der saaledes ikke Tale om,
hele Oplaget maatte trykkes ved første
Omgang, d. v. s., naar den ene Farveplade
var trykt ud, maatte Stenen straks slibes
saa jeg kunde tegne den næste Farveplade
paa den. Jeg gik saa at sige med Angstens
Sved paa Panden til den sidste Farve var
trykt paa, og Udfaldet godkendt af Bestil-
leren.
Dette tænker jeg paa mange Gange nu.
for nu vil jeg helst slippe Prøvetryk, fordi
jeg Gang paa Gang har gjort den Er-
faring, at ved første Omgang er ens Ner-
ver alle spændte, Interessen størst og Ind-
trykket frisk. Naar man skal gennemgaa
detheleengangtil, da er Interessen alle-
rede slappet, man hænger sig fast i for-
holdsvis uvæsentlige Fejl, som Prøvetryk-
ket viser, man retter paa disse og ser ret
ensidig paa Korrekturerne, og naar Opla-
get er færdigtrykt. opdager man til sin sto-
re Forfærdelse, at der har indsneget sig
andre og større Fejl end de Prøvetrykket
viste.—
Den næste og for mig langt større Op-
gave, fik jeg, da jeg af Kruckow fik i Op-
drag at udføre en Serie af 6 Gamle Carls-
berg Plakater efter Originaler af Erik
Henningsen.
Jeg havde blot en svag Anelse om, hvor-
ledes Tingene skulde gribes an, og dertil
kom, at Trykkeriet heller ikke var vant til
den Slags Arbejde og ydermere, at man
saa — ganske forstaaelig — med Tvivl
paa mine Evner til at løse Opgaven. Læn-
ge efter, at Arbejdet var færdig, hørte jeg,
at Andreasen havde udtalt med en fortvivlet
Hovedrysten: »Lad ham nu more sig«. Det-
te skat ingenlunde være nogen Forkleinelse
for ham, tværtimod, jeg er ham inderlig-
taknemmelig for at jeg dengang fik Lov til
at »more mig«.
Alt gik jo imidlertid bra, og Resultatet
blev med Anerkendelse bedømt af saavel
Kunstneren, Bestilleren og Trykkeriet. Her
skylder jeg Trykkerne, som behandlede og
trykkede min Plade, en meget stor Tak

for den forstaaelsesfulde Hjælp og den
faglige Kendskab og Dygtighed, hvormed
de bistod mig. Var det dengang gaaet galt
med de forskellige Fremgangsmaader, jeg
brugte, og som, saa vidt jeg ved, var saa
godt som ukendt der, da havde man sik-
kert mistet alt Tillid til mig, og Vejen for
mig havde været lukket for bestandig.
Ved samme Lejlighed vil jeg gerne frem-
hæve, at jeg ogsaa senere hen ved mine Ar-


E7r. M:;nc/;'s ,S'c/l'/:cr/r«7 Z/Zogr/. o/ MA /o/mnnsen

bejder for de øvrige Trykkerier, er
kommet til at samarbejde med Trykke-
re, som jeg mange Gange i mit stille Sind
sender en hjærtelig Tak for behagelig
Samarbejde. — Jeg anser de danske
Trykkere for at være endog særdeles dyg-
tige.
Efter at Carlsbérg Plakaterne var fær-
dige, gik det Slag i Stag med interessante
Arbejder fra Gadeplakater efter Origina-
ler af kendte Kunstnere ti! smaa morsom-
me Etiketter og lignende.
Jeg havde alt for længe siden opgivet
min faste Plads hos Sophus Kruckow, men
var stadig ved større eller mindre Arbej-
der knyttet til nævnte Firma i al den Tid,
jeg opholdt mig i Kjøbeuhavn.
For Firmaet Chr. 1. Cato fik jeg nu og-
saa en Del Arbejder. Det første var 2
Dampskibsplakater til Det Forenede D. ef-
ter Malerier af Vilh. Arnesen.
Under Trykningen af nævnte Plakater,
foretog jeg en Korrektur, medens Stenen
laa i Maskinen. Da jeg ikke havde noget
andet Værktøj ved Haanden, brugte jeg

min Lommekniv. Den nuværende Indeha-
ver, Chr. Cato, som den Gang bestyrede
Trykkeriet, saa paa dette. Da jeg var fær-
dig med Korrekturen og steget ned fra
Maskinen, sagde han til mig: »Hvis jeg
ikke havde set deres Arbejder og saa-
ledes vidste, at de kan lave noget, da fik
de F.g. . . nlig ikke Lov til at arbejde
videre her.«
Jeg fik imidlertid mange Opgaver endnu
fra nævnte Firma og taknemlig er jeg der-
for.
Tiden fra 1901—1906—7 var saa at sige
den bedste Tid i mit Liv. Altid meget Ar-
bejde, ofte IS a 16 Timer daglig, og hyp-
pig maatte jeg tage Natten med til Hjælp.
Til Philippen & Co. [avede jeg nogle store
Dampskibsplakater og andre større og min-
dre Ting efter Originaler af Vilh. Arne-
sen o. fl. Hos AxelE. Aamodt assiste-
rede jeg af og til min kære gamle Ven,
Tegner og Litograf, Albert Holm, som jeg
skylder saa megen Tak for hans mange im-
pulsive »Anregninger«, (jeg husker ikke
det danske Ord.) Ligeledes skylder jeg min
gamle Ven, Emil Winther, nuværende Di-
rektør hos Kruckow-Waldorff, megen Tak.
! mange Aar havde jeg den Glæde at ar-
bejde Side om Side med ham.
Et betydelig Skub fremover fik jeg, da
jeg fraChr. I. CatofikiOpdragtilAI-
manaken Danmark at gengive Prof. Carl
Thomsens Maleri »En Søndag i en dansk
Præstegaard«. Dette var noget nyt og gan-
ske interessant for mig. Det maatte udfø-
res i Stil med den saa fremragende og ene-
staaende danske Litograf Kittendorffs Ar-
bejder.
Et Par Dage efter, at dette Blad var ud-
kommet, fik jeg Besøg af en af Vækst lille
Herre, som præsenterede sig som Litograf
Harald Jensen, hvis Navn altid af Fagfolk
blev nævnt med den største Agtelse. Han
kom, som han sagde for at bringe mig sin
Kompliment for ovennævnte Arbejde, nu
kunde han rolig lægge sig i sin Grav. for
nu vidste han, at han havde faaet en Arv-
tager«. -— Jeg syntes, at det var en hel
Fornærmelse mod ham, at jeg var saa høj
af Vækst, saa at han som var saa lille og
dog saa stor maatte se op I il mig, som var
saa stor og dog saa lille.
1 fire Aar lavede jeg Bilagene til Alma-
naken Danmark: Exners Amager-Idyl«. P.
C. Skovgaards »Bondedammen i Hellebæk«
og C. Fr. Sørensens »Tidlig Sommermor-
gen paa Helsingørs Rhed«, og saa sidst
Otto Baches berømte Maleri »Et Kobbel
Heste udenfor en Kro«.
Det sidstnævnte Billede var, rent teknisk
set, den vanskeligste Opgave, jeg har haft.
Der maatte ikke bruges flere end 8 Farver,
og Farvepladerne maatte udføres saaledes,

54