Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

DANSK FOLKEMUSEUM
AF MUSEUMSINSPEKTØR OER/7F
A/zz^zz/zz^z/z^pfAr/ør /ør^f/z O/r/Ar /or/æ//cr om Dzz/zsAz Fo/Ar^zzzzz^ezz/zz og* z/^/^ -SAra//e. Do/z /ar
oa/zvor z/zz/z^Ar $a/7z/or saa OFfrorz/c/zZ/zg za/oroMaafo A//zzz/zz//z'zzg /ez/szzges a/oa Do/ ar/g*/aa/o
Da/ag^ra/zor, z/<?/yzs a/ /a/orzoaror og Coa^Aaaz/o, o/or /ArAro /zz//zgorc /zar z ooro/ roprao/zzooro/.

W W ENSLÆNGT i en Skammekrog mellem Panopti-
H — H kon og Filmsteater, sammenstuvet i aldeles
,! ] upassende og utilstrækkelige Lokaler, der utnu-
A Æ liggør enhver rationel Ordning, saa at det hele
nærmest gør Indtryk af et bedre Pulterkammer, og dog
af Kendere værdsat som
en i sin Art enestaaende
rig Samling — saadan
har Dansk Folkemuseums
Skæbne været i mange
Aar under dets Skabers,
Bernhard Olsens, Styre.
Og selv om der ved dets
Overgang til Staten i
1920 i visse Henseender
skabtes Museet bedre
Vilkaar at arbejde under
(øget Personale og større
Bevillinger), har dets
nye Stilling som Natio-
nalmuseets tredje Afde-
ling endnu ikke givet sig
Udslag i nogensomhelst
Forbedring af dets skan-
daløse Lokaleforhold,
der hæmmer og stækker
alle Udviklingsmulighe-
der. Mon det rigtig staar
de bevilgende Myndig-
heder klart, hvilke Skatte
det er, som herved for-
holdes det danske Folk?
Mon det tilfulde er gaaet
op for dem og for hele
den historisk interessere-
de Del af Folket, at
Dansk Folkemuseum er
det eneste Sted, hvor
Folket i Sammenhæng
kan — eller rettere bur-
de kunne — studere sin
Kulturhistorie i de sidste
2—300 Aar, baade for
Landalmuens og for Borgerskabets Vedkommende, og at
vort Nationalmuseum saaledes savner et af sine vigtigste
Led, saalænge Afuseet henligger som et sammenstuvet og
for Studier næsten utilgængeligt Magasin? — Kun dets
Frilandsafdeling ved Lyngby har man ialfald undt ordent-
lige Udvidelsesmuligheder, og det stadig stigende Besøg
herude vidner da ogsaa om den voksende Yndest som
denne Samling af typiske gamle Huse og Gaarde fra Lan-
dets forskellige Egne efterhaanden vinder hos Publikum;
men ogsaa dette Bygningsmuseum har maattet lide under

det øvrige Museums trange Kaar, idet man i 1907 har
set sig nødsaget til at skæmme det med et stort Magasin-
skur af Træ, der kunde rumme alle de store Samlinger,
som det var umuligt at skaffe Plads til i de trange Lo-
kaler inde i Byen. — Museets oprindelige Kærne er dets
Landboafdeling med de
for sin Tid banebryden-
de Interiører, der stam-
mede fra den af Bern-
hard Olsen ordnede Af-
deling for Almuekultur
paa den historiske Ud-
stilling i Industriforenin-
gen 1879. Man saa her
for første Gang en Ræk-
ke typiske Bondestuer
fra Landets forskellige
Egne genfremstillede i
deres gamle regelbundne
Opstilling, og Øjet aab-
nedes for de gamle Stuers
ejendommelige Skøn-
hedsvirkning, der danner
saa mærkelig en Mod-
sætning til meget af den
moderne Møblering. Nu
anerkendes det fra man-
ge Sider, at der er gaaet
store Kulturværdier og
Skønhedsværdier tabt
ved de nyere Tiders Brud
paa Traditionen m. H. t.
Stuernes Udstyr; men
det er da noget af en
Trøst, at der paa Folke-
museet er bevaret en
Række af de bedste
gammeldags Bondestu-
er, hvor Fortidens Bolig-
skik kan studeres og at-
ter inspirere til at skabe
ny og bedre Stil i det
jævne dagligdags Indbo.
Men naturligvis føles Museets Pladsmangel særlig paa
dette Omraade. Hele Bondestuer kræver megen Plads, og
med en enkelt Undtagelse har man derfor ikke kunnet
opstille de efter Museets allerførste Aar erhvervede Interi-
ører. Flere Amagerstuer og meget Panelværk fra andre
Egne af Landet, bl. a. en saa sent som i 1923 erhvervet,
aldeles fuldstændig »Øverstestue« fra Avedøre tæt uden-
for København med rigt malede Paneler, har maattet ma-
gasineres. Det samme er Tilfældet med et Utal af Møbler
og mindre udskaarne Sager, og Museet er i det hele i sine


Dzg. 7. Afzz/z?/ 3A:a& /zzod G/zzsz/ørz?

7/3