DOI Heft:
Nr. 1 (Januar 1924)
DOI Artikel:Mæcenas: En Kjøbenhavsnk Samlers Fund: Lutherbilledet af Cranach
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0020
EN KJØBENHAVNSK SAMLERS FUND
LUTHERBtLLEDET AF CRANACH
/ en T/d, /zvør z/c/ ^yac^, ^azzz /?azzz c//cr La/6cr a//cr ^A;a/ være Døgnc/s 6rzcaz/cnz/c 3øøzg^zzzaa/,
er z/c/ cgzzc/ /z/ af RzcAr/irc Og^zg/ /azzg/ az/ca/ar A/a/crz^aza/crac^ /frcz/^c, a/ c/ ^aaz/zz/zg/ Bz//cz/c
a/ z/ca s/ørc /?c/orzaa/ar, avcaz/zø6c/ aza/c/ a/ Cr a n a c/z, er z/a/z/zc/ op /zer z Laaz/c/ og* na /zaz/c^
z en /zcaz// /zyø6ca6aFa^A: 3aaz/cr^ Bc^tz/z/c/^c.
*H ' T Bevis paa, at den energiske Samier seiv i disse
H«. ^ Tider — som maa siges at være ugunstige — kan
siutnpe tii at taa en Appelsin i sin Turban, afgi-
H—^ ver en kendt kjøbenhavnsk Kunstelsker, der for
nylig har købt et gam-
melt Billede, som efter
en omhyggelig Restau-
rering viste sig at være
en ægte Anens Cranac/z.
Det drejer sig ovenikø-
bet om et Kunstværk,
som den wittenbergske
Mester har malet i et af
sine bedste Øjeblikke
og som forestiller en
endnu mere celeber
Person end ham seiv,
nemlig hans Ven og
Sjælesørger, Dr. Mor-
fin AM/zcr.
Det er sjældent at
træffe en saa god Re-
præsentant for den ty-
ske Renæssancekunst,
særlig for Cranachs
Vedkommende. Hans
Produktion var jo som
bekendt overvældende
— og som Følge af
denne Kendsgerning,
har den vel ogsaa i
lange Tider været noget
undervurderet i Forhold
til Dure/* og F/oIbez'zz. 1
de senere Aar har Cra-
nach — paa Grund af
sin udprægede Sans for
lineær Stil — faaet en
genopblussende Mon-
dænitet, ogsaa her i
Landet, hvor bl. a. to
prominente Tegnere,
FaM. Andersen og særlig Fru Gerda fVegener, en Tid sy-
nes at have modtaget en Del Paavirkning fra de sachsiske
Kurfyrsters Hofmaler. Det nyopdagede Billede har desuden
et Plus af stor Betydning, idet man sjældent har Lejlighed
til at beundre en saa indtrængende og fyldestgørende Ka-
rakteristik af den lutherske Lærers Stifter, som denne. Det
er et prægtigt Billede, aandfuldt i Portrætteringen, friskt
og skønt i Farven; Vafenrerne er saare /z'zze, Fladens Ud-
fyldning gjort med sikker Smag og bevidst Sans for det
væsentlige, og Kompositionen er overordentlig fortællende.
Skævheden i Øjespalten minder mig om et raceantropo-
iogisk Essay af /o/zs. V. /rasen, som jeg engang har læst,
i hvilket Digteren forfægter, at Middelalderens Euro-
pæertype var stærkt præget af et mongolsk Incitament,
stammende fra Attilas
og Dschingiskans Inva-
sioner. Det er dog
sandsynligere —- om
end ikke nær saa inter-
essant — at denne
Skævhed ikke er fysio-
logisk, men en Stilejen-
dommelighed. — løv-
rigt er det jo ingenlun-
de helt umuligt, at Cra-
nach har modtaget
Paavirkning og Impul-
ser fra kinesisk ellet*
indisk Kunst. Godt og
vel halvandet Sekel før
Cranachs Fødsel var
den berømte Rejsende,
Marco Polo jo vendt
hjem fra sin Rejse i
Østasien, og hvad er
rimeligere end at han
har medført Billeder el-
ler farvede Silkestoffer,
der kunde give den eu-
ropæiske Samtid et for-
bløffende Indblik i en
fremmed, men sikker
og om høj Kultur vid-
nende Stilkunst.
Cranachs Billedet-
udmærker sig ved den
samme Interesse for
Billedvirkning og Fla-
devirkning, som Kine-
sernes Kunst — og er
præget af den samme
'* "* Negligering af Form-
givningen, den samme altovervejende Forkærlighed for
1 Kontur og Lokalfarve. Hans mythologiske Kvindeskikkelser
er en morsom Blanding af mongolsk-indisk Stil (man be-
mærke for Eksempel den indknebne Talje og hele den ejen-
dommelige svungne Linjeføring, ligesom de friske, rødlige
næsten selvlysende Farver) og af gammeltysk primitiv Op-
fattelse. — Maaske er hans om det kinesiske Symbol min-
dende Signatur — den vingede Drage — et Fingerpeg,
der oplyser om østasiatisk Paavirkning, noget, som ingen
— saavidt mig bekendt — endnu har gjort opmærksom paa.
Dc/ yzzaz/ac Z,zz//zcr6z//czZc — Ba^rzzzzz/czz 6/aa, AyarZ/ca 6razz ag zaør/zcgrøa
<S/ørrc/sc; 53,6 X 34,3
2
LUTHERBtLLEDET AF CRANACH
/ en T/d, /zvør z/c/ ^yac^, ^azzz /?azzz c//cr La/6cr a//cr ^A;a/ være Døgnc/s 6rzcaz/cnz/c 3øøzg^zzzaa/,
er z/c/ cgzzc/ /z/ af RzcAr/irc Og^zg/ /azzg/ az/ca/ar A/a/crz^aza/crac^ /frcz/^c, a/ c/ ^aaz/zz/zg/ Bz//cz/c
a/ z/ca s/ørc /?c/orzaa/ar, avcaz/zø6c/ aza/c/ a/ Cr a n a c/z, er z/a/z/zc/ op /zer z Laaz/c/ og* na /zaz/c^
z en /zcaz// /zyø6ca6aFa^A: 3aaz/cr^ Bc^tz/z/c/^c.
*H ' T Bevis paa, at den energiske Samier seiv i disse
H«. ^ Tider — som maa siges at være ugunstige — kan
siutnpe tii at taa en Appelsin i sin Turban, afgi-
H—^ ver en kendt kjøbenhavnsk Kunstelsker, der for
nylig har købt et gam-
melt Billede, som efter
en omhyggelig Restau-
rering viste sig at være
en ægte Anens Cranac/z.
Det drejer sig ovenikø-
bet om et Kunstværk,
som den wittenbergske
Mester har malet i et af
sine bedste Øjeblikke
og som forestiller en
endnu mere celeber
Person end ham seiv,
nemlig hans Ven og
Sjælesørger, Dr. Mor-
fin AM/zcr.
Det er sjældent at
træffe en saa god Re-
præsentant for den ty-
ske Renæssancekunst,
særlig for Cranachs
Vedkommende. Hans
Produktion var jo som
bekendt overvældende
— og som Følge af
denne Kendsgerning,
har den vel ogsaa i
lange Tider været noget
undervurderet i Forhold
til Dure/* og F/oIbez'zz. 1
de senere Aar har Cra-
nach — paa Grund af
sin udprægede Sans for
lineær Stil — faaet en
genopblussende Mon-
dænitet, ogsaa her i
Landet, hvor bl. a. to
prominente Tegnere,
FaM. Andersen og særlig Fru Gerda fVegener, en Tid sy-
nes at have modtaget en Del Paavirkning fra de sachsiske
Kurfyrsters Hofmaler. Det nyopdagede Billede har desuden
et Plus af stor Betydning, idet man sjældent har Lejlighed
til at beundre en saa indtrængende og fyldestgørende Ka-
rakteristik af den lutherske Lærers Stifter, som denne. Det
er et prægtigt Billede, aandfuldt i Portrætteringen, friskt
og skønt i Farven; Vafenrerne er saare /z'zze, Fladens Ud-
fyldning gjort med sikker Smag og bevidst Sans for det
væsentlige, og Kompositionen er overordentlig fortællende.
Skævheden i Øjespalten minder mig om et raceantropo-
iogisk Essay af /o/zs. V. /rasen, som jeg engang har læst,
i hvilket Digteren forfægter, at Middelalderens Euro-
pæertype var stærkt præget af et mongolsk Incitament,
stammende fra Attilas
og Dschingiskans Inva-
sioner. Det er dog
sandsynligere —- om
end ikke nær saa inter-
essant — at denne
Skævhed ikke er fysio-
logisk, men en Stilejen-
dommelighed. — løv-
rigt er det jo ingenlun-
de helt umuligt, at Cra-
nach har modtaget
Paavirkning og Impul-
ser fra kinesisk ellet*
indisk Kunst. Godt og
vel halvandet Sekel før
Cranachs Fødsel var
den berømte Rejsende,
Marco Polo jo vendt
hjem fra sin Rejse i
Østasien, og hvad er
rimeligere end at han
har medført Billeder el-
ler farvede Silkestoffer,
der kunde give den eu-
ropæiske Samtid et for-
bløffende Indblik i en
fremmed, men sikker
og om høj Kultur vid-
nende Stilkunst.
Cranachs Billedet-
udmærker sig ved den
samme Interesse for
Billedvirkning og Fla-
devirkning, som Kine-
sernes Kunst — og er
præget af den samme
'* "* Negligering af Form-
givningen, den samme altovervejende Forkærlighed for
1 Kontur og Lokalfarve. Hans mythologiske Kvindeskikkelser
er en morsom Blanding af mongolsk-indisk Stil (man be-
mærke for Eksempel den indknebne Talje og hele den ejen-
dommelige svungne Linjeføring, ligesom de friske, rødlige
næsten selvlysende Farver) og af gammeltysk primitiv Op-
fattelse. — Maaske er hans om det kinesiske Symbol min-
dende Signatur — den vingede Drage — et Fingerpeg,
der oplyser om østasiatisk Paavirkning, noget, som ingen
— saavidt mig bekendt — endnu har gjort opmærksom paa.
Dc/ yzzaz/ac Z,zz//zcr6z//czZc — Ba^rzzzzz/czz 6/aa, AyarZ/ca 6razz ag zaør/zcgrøa
<S/ørrc/sc; 53,6 X 34,3
2