DOI Heft:
Nr. 1 (Januar 1924)
DOI Artikel:Petersen, Josef: Den grafiske Kunst i sin historiske Udvikling, [1]
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0022
DEN GRAFISKE KUNST
! SIN HISTORISKE UDVIKLING
/ose/ Pe/ers^n, c/en iidinær/irfi/e /iis/or/s/ire Ko/yn//^r, i/er rar me/Zc/n i/^ 7(? ^yr^ni/c i
Gy/dpui/a/s Koi/a/Z^rAioii/riirreiic^ c/er/i/ en /m Kender og* ^nn?/er n/ ^ær/i^ grimme/ grn/i^A:
Knn^/, ndnråeyder /// „&?m/eren" en Oper^/g/ over dengrn/i-sAre Kims/i sin /zis/oris/re /7dEi7r/i'ng.
O
RAFISK Kunst, — der praktisk ta)t kan define-
res som mangfoldiggørende Piankunst — deles
i Hovedsagen i to tekniske Metoder, hvoraf
den ene bestaar i, at man behandler den Teg-
ning, der skal overføres, som i en Slags Basrelief, og den
anden Metode bestaar i den modsatte Fremgangsmaade:
Hautrelieffet. Enten udskæres
Mellemrummene omkring Teg-
ningskonturerne, eller Billedets
Linjer indridses i Træblokken
eller Metalpladen. Den første
Metodes fornemste Repræsen-
tant er Træsnittet, og Basreli-
effets mest kendte Repræsen-
tant i grafisk Kunst er Kob-
berstikket.
Man kan sige, at grafisk
Kunst — Mangfoldiggørelsens
Kunst — i sin første Oprin-
delse er ældgammel. Men det
skulde vare Aarrusinder, før-
end Verden indsaa dens uhyre
Betydning for det praktiske
Liv, og dens egemlige Udvik-
lingshistorie begynder dertor
paa det Tidspunkt, da dette
gik op for Menneskeheden —
ganske tilfældigt, kan man
godt sige. Men da den grafi-
ske Kunst omsider blev udløst
af sin embryoniske Dvaletil-
stand, forærede den som Tak
Verden et af de dyrebareste
Goder, Menneskeheden nogen-
sinde har modtaget, nemlig
BogfryMru/Mlen. Dennes Op-
findelse er en tidlig Udløber fra den grafiske Kunsts omfat-
fattende Væsen, og det er umuligt at beskæftige sig med
den grafiske Kunst Tilblivelseshistorie, uden at berøre den.
Men derom senere.
II.
Hvad den grafiske Kunsts Forhistorie angaar, træffer
vi i Oldtiden hovedsagelig paa Træsnitsmetoden, der ved
sin enkle Teknik ligger mest ligefor, — vel at mærke som
mang/cMiggørende Kunst. At indridse Billeder i forskellig-
artet Materiale var yderst almindeligt, men det laa ikke
nær at udfylde Linjefordybningerne med Trykfarve og der-
ved skabe Muligheden for Reproduktion.
Som det er Tilfældet med alle andre Kulturforeteelser,
maa man ogsaa i dette Tilfælde vende Blikket mod Orien-
ten, Middelhavshjørnet, hvor saa mange af den europæiske
De/j/ørs/e G/a/eiri/e rræ.sni/.a/,,Dfn /ze/%?^ C/zris/op/zoriis mei//eslis&arnf/"
Zy&p/re/M// /ys% .Mfs/er 7423
Nytidscivillisations Frembringelser allerede i længst for-
svundne Tider forefandtes, — ganske vist ikke i den for-
holdsvis fuldkomne Form, hvori vi nu træffer dem, men i
primitive og dog ofte geniale Udkast.
Saa langt tlbage i Tiden som i de førbabyloniske Old-
tidsstater mellem Floderne Eufrat og Tigris, — og lige-
ledes i det ældste Ægypten,
der dengang bestod af et
»Nordrige« og et »Sydrige« —
havde man en Slags grafisk
Kunst, eller rettere, en grafisk
Fremgangsmaade, der dog me-
re tjente Industrien end Kun-
sten, som naar man for Eks-
empel ved Hjælp af Træmo-
deller stemplede Teglsten. Ki-
leskriften, der allerede frem-
træder flere Aarrusinder før
vor Tidsregnings Begyndelse,
kan ogsaa betragtes som en
Antecipering af Bogtrykkun-
sten, idet man stemplede Skrif-
ten i Ler ved Hjælp af nogle
faa Grundtyper.
Baade i Kina og i Japan
kendte man i den fjerneste
Oldtid til at forfærdige Model-
ler, ved hvis Hjælp man paa-
trykte Tøj og andre Stoffer
forskellige stiliserede Figurer
og Mønstre. Og den kinesiske
Kejser Am-lVn/zg af Huset
Tschou, der levede ca. i det el-
levte Aarhundrede før vor
Tidsregning, har efterladt sig
et Skrift, i hvilket han siger:
»Saasandt som Stenen Me, den, med hvilken man svær-
ter de udskaarne Skrifttegn, aldrig kan blive hvid — saa-
vist beholder et ondt Hjerte bestandig sin sorte Farve.«
Denne kejserlige kinesiske Aandrighed viser, at man i
hine fjærne Tider kendte til at mangfoldiggøre Skrift ved
Hjælp af Stempling, — man ved, at der benyttedes Træ-
tavler, hvorved det hele blev noget omstændeligt, fordi man
ikke havde enkelte, løse Bogstavtyper, — og desuden viser
det, at Xylografien maatte staa paa et højt Stade, siden
den allerede havde affødt en Slags Bogtryk.
Det mystiske Vandrefolk, Etruskerne, som i forhistorisk
Tid nedsatte sig i det nuværende Toscana, anbragte In-
skriptioner paa deres Varer ved Hjælp af Stempling;
ogsaa overfor Dyr og Slaver benyttedes denne Fremgangs-
maade, som arvedes og udvidedes af Romerne. I Pompeji
og i Herculanum har man endog fundet bagte Brød, hvor-
4
! SIN HISTORISKE UDVIKLING
/ose/ Pe/ers^n, c/en iidinær/irfi/e /iis/or/s/ire Ko/yn//^r, i/er rar me/Zc/n i/^ 7(? ^yr^ni/c i
Gy/dpui/a/s Koi/a/Z^rAioii/riirreiic^ c/er/i/ en /m Kender og* ^nn?/er n/ ^ær/i^ grimme/ grn/i^A:
Knn^/, ndnråeyder /// „&?m/eren" en Oper^/g/ over dengrn/i-sAre Kims/i sin /zis/oris/re /7dEi7r/i'ng.
O
RAFISK Kunst, — der praktisk ta)t kan define-
res som mangfoldiggørende Piankunst — deles
i Hovedsagen i to tekniske Metoder, hvoraf
den ene bestaar i, at man behandler den Teg-
ning, der skal overføres, som i en Slags Basrelief, og den
anden Metode bestaar i den modsatte Fremgangsmaade:
Hautrelieffet. Enten udskæres
Mellemrummene omkring Teg-
ningskonturerne, eller Billedets
Linjer indridses i Træblokken
eller Metalpladen. Den første
Metodes fornemste Repræsen-
tant er Træsnittet, og Basreli-
effets mest kendte Repræsen-
tant i grafisk Kunst er Kob-
berstikket.
Man kan sige, at grafisk
Kunst — Mangfoldiggørelsens
Kunst — i sin første Oprin-
delse er ældgammel. Men det
skulde vare Aarrusinder, før-
end Verden indsaa dens uhyre
Betydning for det praktiske
Liv, og dens egemlige Udvik-
lingshistorie begynder dertor
paa det Tidspunkt, da dette
gik op for Menneskeheden —
ganske tilfældigt, kan man
godt sige. Men da den grafi-
ske Kunst omsider blev udløst
af sin embryoniske Dvaletil-
stand, forærede den som Tak
Verden et af de dyrebareste
Goder, Menneskeheden nogen-
sinde har modtaget, nemlig
BogfryMru/Mlen. Dennes Op-
findelse er en tidlig Udløber fra den grafiske Kunsts omfat-
fattende Væsen, og det er umuligt at beskæftige sig med
den grafiske Kunst Tilblivelseshistorie, uden at berøre den.
Men derom senere.
II.
Hvad den grafiske Kunsts Forhistorie angaar, træffer
vi i Oldtiden hovedsagelig paa Træsnitsmetoden, der ved
sin enkle Teknik ligger mest ligefor, — vel at mærke som
mang/cMiggørende Kunst. At indridse Billeder i forskellig-
artet Materiale var yderst almindeligt, men det laa ikke
nær at udfylde Linjefordybningerne med Trykfarve og der-
ved skabe Muligheden for Reproduktion.
Som det er Tilfældet med alle andre Kulturforeteelser,
maa man ogsaa i dette Tilfælde vende Blikket mod Orien-
ten, Middelhavshjørnet, hvor saa mange af den europæiske
De/j/ørs/e G/a/eiri/e rræ.sni/.a/,,Dfn /ze/%?^ C/zris/op/zoriis mei//eslis&arnf/"
Zy&p/re/M// /ys% .Mfs/er 7423
Nytidscivillisations Frembringelser allerede i længst for-
svundne Tider forefandtes, — ganske vist ikke i den for-
holdsvis fuldkomne Form, hvori vi nu træffer dem, men i
primitive og dog ofte geniale Udkast.
Saa langt tlbage i Tiden som i de førbabyloniske Old-
tidsstater mellem Floderne Eufrat og Tigris, — og lige-
ledes i det ældste Ægypten,
der dengang bestod af et
»Nordrige« og et »Sydrige« —
havde man en Slags grafisk
Kunst, eller rettere, en grafisk
Fremgangsmaade, der dog me-
re tjente Industrien end Kun-
sten, som naar man for Eks-
empel ved Hjælp af Træmo-
deller stemplede Teglsten. Ki-
leskriften, der allerede frem-
træder flere Aarrusinder før
vor Tidsregnings Begyndelse,
kan ogsaa betragtes som en
Antecipering af Bogtrykkun-
sten, idet man stemplede Skrif-
ten i Ler ved Hjælp af nogle
faa Grundtyper.
Baade i Kina og i Japan
kendte man i den fjerneste
Oldtid til at forfærdige Model-
ler, ved hvis Hjælp man paa-
trykte Tøj og andre Stoffer
forskellige stiliserede Figurer
og Mønstre. Og den kinesiske
Kejser Am-lVn/zg af Huset
Tschou, der levede ca. i det el-
levte Aarhundrede før vor
Tidsregning, har efterladt sig
et Skrift, i hvilket han siger:
»Saasandt som Stenen Me, den, med hvilken man svær-
ter de udskaarne Skrifttegn, aldrig kan blive hvid — saa-
vist beholder et ondt Hjerte bestandig sin sorte Farve.«
Denne kejserlige kinesiske Aandrighed viser, at man i
hine fjærne Tider kendte til at mangfoldiggøre Skrift ved
Hjælp af Stempling, — man ved, at der benyttedes Træ-
tavler, hvorved det hele blev noget omstændeligt, fordi man
ikke havde enkelte, løse Bogstavtyper, — og desuden viser
det, at Xylografien maatte staa paa et højt Stade, siden
den allerede havde affødt en Slags Bogtryk.
Det mystiske Vandrefolk, Etruskerne, som i forhistorisk
Tid nedsatte sig i det nuværende Toscana, anbragte In-
skriptioner paa deres Varer ved Hjælp af Stempling;
ogsaa overfor Dyr og Slaver benyttedes denne Fremgangs-
maade, som arvedes og udvidedes af Romerne. I Pompeji
og i Herculanum har man endog fundet bagte Brød, hvor-
4