Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

DANSKE OG NORSKE FOLKEDRAGTSmLLEDER
FRA BEGYNDELSEN AF FORRIGE AARHUNDREDE
/Cans/Tna/pr $ o p /z a s / a rg' c /z ^ a /z, z/cr z az/s/zz//z^e Aar /zar sa/n/e/ Ma/arza/e /z/ en
A//zazzz//z/z^ a/n /Ma/eren /fa&&ersZZM:eren /a/z/z^. Senn, az/raz/ar nez/en/or Senn's a//-
a^erre/ende Anz/e/ z „Fo/Arezfrag^erne", /zpar/z/ &/. a. La/zcfe er /z/sArrevef en De/ a/Æren.

W Aarene 1805—15 udkom i Kjøbenhavn fire Udgaver
] af kobberstukne FoikedragsbiHeder. Udgavernes Be-
nævnelser er i Rækkefølge:
Æ 1) »Danske Nationale Klædedragter«, udgivne af J.
Rieter i Aarene 1805—6, bestaaende af 72 Blade kjøben-
havnske, sjællandske og holstenskeDragtfigurer i 12Hefter.
2) »Klædedragter i Kjøben-
havn«, 37 Blade, udgivne atf
Cerh.L. Lahde i Aarene 1806—j
8. 3) »Danske Klædedragter«,/
15 Kobbere af Senn og Eckers-
berg. 4) »Norske Nationale
Klædedragter« i 12 Hefter, ialt
74 Blade med 6 Følgeblade af
Livet og Naturen i Norge,
stukne af Senn.
Alle Bladene findes i sorte
og kolorerede Aftryk.
I Tidens Løb har flere af
vore Kunsthistorikere beskæf-
tiget sig med Emnet, særlig
Philip Weilbach, Frederik C.
Krohn og Forfatteren Vilh.
Bergsøe, men helt klar over
Sammenhængen mellem disse
Udgaver og deres Ophavs-
mænd er man ikke bleven. Re
sultatet af de hidtidige Efter-
forskninger søger Bergsøe i sin
Tekst til »Danske National-
dragter« at sammendrage i den
Slutning, at Danmarks og Nor-
ges »Lansdragter« ere illustre-
rede af Rieter og Senn,
»Standsdragterne« derimod
særligt af Lahde. Hermed menes, at »Danske Nationale
Klædedragter« er Rieters Værk, medens Senn tilskrives
»Danske Klædedragter« og »Norske Nationale Klædedrag-
ter«, og Lahde »Klædedragter i Kjøbenhavn«.
Denne Slutning er, navnlig for sidstnævnte Udgaves
Vedkommende, ikke rigtig.
Da Bladene paa Grund af deres kulturhistoriske — og
kunstneriske — Værdi, er søgte baade af offentlige og
private Samlere, kan det maaske have sin Interesse at høre
lidt nærmere derom:
Førstnævnte Udgave: »Danske Nationale Klædedrag-
ter« har altsaa til Dato staaet udelukkende for Rieters Reg-
ning, og Bergsøe skriver endog i sin fornævnte Tekst: »Den
betydeligste Fremstiller af »Folkedragts Portætter« er Jo-
han (skal være Jacob) Rieter« — og senere: »Hvorfor
denne Kunstner 1805 (han staar sidste Gang i Vejviseren
1807) forlod Kjøbenhavn, vides ikke. Mulig har han væ-


Provs?Mrne rMende M M'rAre < Egnen o/ M'e? ; HoMeen
SM a/ Senn
M „DansAe VaMona/e K7ce<7ecfragfer*

ret utilfreds med de Kaar, Landet nu bød, og dette er saa
meget mere sandsynligt, som der allerede 1804 optraadte
en ny Kobberstikker, der i Forbindelse med den bekendte
Lahde vistnok har manøvreret ham ud af Stillingen.«
Den paafaldende Lighed i Holdning og Udførelse, der
er mellem denne Udgave og de følgende, har ikke paa-
trængt sig Bergsøes Opmærk-
somhed, og Forholdet er i Vir-
\ keligheden følgende:
\ Et Brev fra Senn, dateret 3.
Januar 1827, godtgør, at han i
Marts 1804 fulgte Rieter tf!
Danmark, hvor Sidstnævnte
havde opholdt sig i Aarene
1801—2, og bl. a. fundet Lej-
lighed til at stikke i Kobber
nogle af Heltene fra 2den
April.
Under et Ophold i Zurich i
Aaret 1803, havde Jacob Rie-
ter — selv Maler og Kobber-
stikker — truffet sin yngre
Kollega Johannes Senn (ikke
Johan Heinrich, som hos Wei)-
bach og Krohn anført), der,
paa de fra 1799 begyndte
Kunstudstillinger, i 3Aar havde
gjort sig fordelagtig bekendt
som Aquarelmaler og Kobber-
stikker. Denne Kunstner saa
Rieter altsaa sin Fordel ved at
tage med til Danmark, for der,
sammen med ham, at udgive
førnævnte Serie Dragtbil-
leder, saa meget mere, som
Senn allerede da havde udgivet saadanne i Zurich.
I Overensstemmelse med Hensigten gør de allerede paa
Gennemrejsen Ophold forskellige Steder i Holsten og paa
Vesterhavsøerne, for at tage Studier, og naaer først Kjø-
benhavn i December 1804.
Her tager Senn ind hos Gæstgiver Metzgen ved GI.
Strand, hvis Gæstgiveri Prof. Rasmus Nyerup i sin »Kjø-
benhavns Beskrivelse« nævner under de bedre Gæstgiver-
gaarde, der fornemmeligst besøges af Skippere.
Senn anmelder sin Tilstedekomst ved et Avertissement
i »Adresseavisen«, hvori han anbefaler sig som: »—
malende Portraits i forskellige Størrelser i Profils og
en face, samt i Miniaturer, ligeledes tegner han med
Sølvstift.«
1 Kjøbenhavn suppleres Studierne til Værket med
Figurer fra selve Byen, Amager, Valby, Skovshoved,
Lyngby, Taastrup, Kjøge og Nordsjælland, hvis Bc-