Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

MINDRE
NAVNEPLADERNE
PAA KUNSTMUSEET
Lille Interview med Dr. /far/ Madsen
Afdøde Musæumsdirektør Btoch ptejede
gerne at sige tit Journatisterne, naar de
søgte ham i Antedning af en etter anden
Nyerhvervelse paa Musæet: »Lov mig nu
ikke at skrive noget om det i Btadene, saa
faar vi bare saadant et Rend herude.c
Unægtetig btev det en anden og med Ti-
dens Aand bedre stemmende Tate, der kom
tit Orde med Kart Madsen, og at Inter-
essen for Musæet og dets Skatte nu er
saare tevende indenfor saa at sige atte
Kredse af Befotkningen, fik »Samlerene
straks efter første Nr.s Udsendetse det
bedst mutige Bevis for, idet ikke mindre
end fire forskettige Indsendere rettede Fore-
spørgster tit os angaaende et Forhotd, de
atte er enige om at anke! over, og som og-
saa netop set paa Baggrund af Musæums-
tedetsens etters saa fortræffetige Bestræbet-
ser for at tette og poputarisere Adgangen
tit Samtingen, synes et Skridt i den for-
kerte Retning.
Spørgsmaatet, der er rejst, og i tet va-
rieret Form er det samme hos atte fire
tndsendere, er: Hvorfor Navneptaderne paa
Materierne er fjernede og i Stedet erstat-
tet med Numre, der henviser enten tit Ka-
tatoget etter tit trykte Lister, der er op-
hængte ved Indgangen tit Satene, og som
fordrer, man for hver Optysning skat søge
hen tit Døren, mens disse Lister forøvrigt
hverken hotdes å jour etter i det hete er
i særtig tæsetig Stand.
Vi kan gtædetigvis straks berotige ind-
senderne. Paa en Henvendetse svarer Mu-
sæumsdirektøren, at Ordningen med Lister-
ne kun er af rent midtertidig Art, og iøv-
rigt netop sat i Scene, for at de Besøgende
ikke hett skutde savne den Vejtedning, som
tidtigere Navneptaderne ydede. Disse var
imidtertid i Tidens Løb, for adskittiges Ved-
kommende. btevet defekte, i endnu ftere Tit-
fætde hett fatdet af; den sandede Nytte-
virken derfor mere end probtematisk. Men
atterede for nogen Tid siden er en af Mu-
sæets Konservatorer gaaet i Gang med at
forsyne Rammerne med en paamatet In-
skription, og inden att forlænge vit denne
Reform være indført for atte Samtingens
Bitteder.
*
Futdmægtig i Nationatbanken O. LI. C/e-
menfsen arbejder for Tiden paa en Forteg-
netse over Kobberstikkeren Andreas Ftint's
Medaittonstik af Danske og Norske, som
han agter at udsende i Aar i Antedning af
100 Aarsdagen for Kunstnerens Død den
19. September. Da Ftint udførte ca. 300
af disse Famitieportrætter og næsten intet
af dem bærer anden Inskription end A.
Ftint ad vivum det: & scp: og intet om,
hvem de forestitter, er det nu, saa mange
Aar efter, meget vansketigt at identificere
dem nøjagtigt, hvorfor Forfatteren vi! være
23

M E D D E
Samtere og Famitier, som er i Besiddetse
af saadanne, taknemmetig for Optysninger,
saa Fortegnetsen kan btive saa komptet
som mutig. Den beskrivende Fortegnetse,
som Futdmægtig Ctementsen med Under-
støttelse paa Finanstoven og med Hjætp
fra Frederiksborgmuseet udsendte i 1921
om Chréstien's Portrætstik af kendte Dan-
ske, btev modtaget med stor Interesse af
Samlerne, som indtit da, tigesom nu med
Ftints, ingen anden Hjætpekitde havde tit
at bestemme Portrætterne end afdøde Kap-
tajn AgerhotmsSamtingi det kongelige
Bibtiotek, som imidtertid er meget ufutd-
stændig.
Denne Samling af Chréstien's Stik sup-
pteret fra flere andre offenttige og private
Samtinger var i December og Januar ud-
stittet i det kg). Bibtioteks Vestibute og
vakte saa stor Interesse, saa den gentagne
Gange maatte protongeres, men den omfat-
tede ogsaa ca. 125 Portrætter, hvoraf dog
ca. 40 ukendte, samt Originattegninger,
Ptader m. m.
Resuttatet af denne interessante Udstit-
ting btev, at ftere af de ukendte Portrætter
btev genkendte af Decendenter, og nu har
faaet Navn, saa de ikke for Fremtiden be-
høver at figurere i Samtinger etter Medait-
tonkatatoger som »Ukendt Herre- etter Da-
meportræt«.
*
MALE RIUDSTILLINGER
En tærerig og interessant Mater-Kon-
stettation har man kunnet betragte i disse
Dage, idet den fynske Materskotes tre stør-
ste Navne har været fremme paa engang
som Udstittere.
Hos IVinLel og Magnassen har Frits Sy-
berg for faa Dage siden stuttet en Udstit-
ting af sine sidste Arbejder, der viser ham
som den sikre, vederhæftige Kunstner, der
intet har titsat af sin ædruetige og ærtige
Stræben efter at gengive Fyens tavtbak-
kede, frodige Natur.
Hos CAr. Larsen har Peter Hansen op-
hængt sine sidste Arbejder.
Peter Hansen ynder særtig at skitdre
Vaarbruddets første Tid — hans Farver er
friske og køtige, Farvesammensætningerne
dristige, spontane, men netop derfor sande;
Modsætningen mettem Vinter og Vaar bry-
des under en tidt gusten Sot. Et Bittede.
som det af Hestene, der rides ud i det for-
aarssvutmende Kær, er typisk for Peter
Hansen. Det er en jævn og dog dristig
nordisk Kunstner, man mødes med i disse
Bitteder, der atte er tyse og tette som
Akvaretter.
I den fri Udstitting har Johannes Larsen
samtet sine Bitteder, hvoraf mange stam-
mer fra hans Rejse i de danske Bætters
Arkipetag sammen med Achton Friis. Den-
ne Kunst er præget af en dybere, krafti-
gere og enktere Naturatisme end hos no-
gen anden nulevende dansk Kustner, maa-
ske medUndtagetse af den gamte bestandig
unge Mester Joakim Skovgaard. Ogsaa

L E L S E R
hans Pennetegninger er det værd at for-
dybe sig i, og de med Pen og Vandfarve
fremstittede yppertige Studier over Ænder
og Gæs.
*
I IVlsAecAs KunsfAandel, Amagertorv 74,
findes for Tiden en Samting Bitteder af
den unge Mater Magnus Bengtsson, som
for et Par Aar siden vendte hjem fra et
tangt Ophold i Hottands østasiatiske Koto-
nier. De fteste af disse Bitteder er dog
præget af Tiden før denne Rejse. Der er
— bevidst etter ubevidst — noget sociait
agitatorisk over Bengtsons Kunst; i Ten-
dens og Indhotd minder den om de rus-
siske Skribenter; i Formen er han næsten
for djærv og understregende, i Farven ofte
noget sværtet; men Kompositionen er kraf-
tig og smuk. Det sorte skæggede Mands-
hovede, titsynetadendeaf russisk-asiatisk
Oprindelse og en yppertig Portrætstudie,
forestitter Aatborg-Materen Mogens Peder-
sen.
*
KORRESPONDANCE
PedaAIør Povl E..- Takker for Optysnin-
gen om Ctemens Fødeaar 1748 (i Stedet
som anført 1749), samt at Moderens Pige-
navn var Anna Francken.
LadAerg De haaber »Samteren« sær-
lig vit beskæftige sig med (som De skri-
ver) »Bibtiofiti Bibtiomani og Extibris-
kunst«. Det første og sidste haaber vi ikke,
De skat komme til at savne. Patotogiske
Tilstande tigger derimod tidt udenfor Tids-
skriftets Opgave.
A//red 7*A..* Det nævnte Stik af Ctemens
er ikke nogen særtig Sjætdenhed, Ctemens
Artiktens Forfatter ejer det setv, og det
forekommer iøvrigt ret hyppigt i Handteu.
Etters Tak for det etskværd'ge Titbud. En
futdstændig Fortegnetse over en nutevende
endnu virkende Raderers Arbejder synes
ikke saa stærkt paakrævet.
Læge IV. 1 77..' Tak for Deres etskværdige
Brev. Forandring af Formatet er taget un-
der Overvejetse, men De vit sikkert være
den første tit at indrømme, at det ikke ta-
der sig gøre det første Aar, naar atterede
to Nr. i nuværende Format foretigger. For-
øvrigt trykkes jo to af Udlandets kendteste
Kunstbtade: The Burtington Magazin og
Der Kunstwanderer i omtrenttig samme
Format.
Æ E., TLeAerap.- Det er umutigt at vurdere
et Materi, man ikke har set etter kender.
Der findes ftere Bitteder af C. D. Friede-
rich i dansk Eje, og typiske Bitteder beta-
tes godt. Har De Lyst tit ved Lejtighed at
sende Bittedet op paa Redaktionen: Frede-
riksborggade 1 Mezz., skat Bitledet btive
vurderet og bestemt.
Samler.- Os bekendt har Kunstforeningen
atdrig udsendt Staatstik, og de omtatte Bta-
de af Sonne og Battin er i hvert Fatd atte
Kobbere.