Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

BILLEDHUGGER KAI NIELSEN
Kai Nielsen er afgaaet ved Døden, kun
42 Aar gammei, midt i sin Skaberevnes
fulde Udfoldelse. Med ham har vi mistet
en Kunstner med betydelige og særegne
Gaver. Han havde taget direkte Arv ef-
ter Renæssancen og særlig Michelangelo
har betydet meget for hans Udvik-
ling. Om enkelte af hans Arbejder kan
man maaske sige, at de fra Formens Side
i næsten /or høj Grad minder om den væl-
dige, Antikbegrebet revolutionerende Italie-
ner. Ogsaa den fri Hugning i Stenblokken
har Kai Nielsen lært af Michelangelo, der
jo som bekendt øvede dette i saa høj Grad,
at han ofte »forhuggede« sig paa Marmo-
ret. Men Kai Nielsen ejede ikke Michelan-
gelos mægtige indre Glød, hans majestæti-
ske Højhed. Michelangelo udviser først og
fremmest Sans for det sublime, hans mæg-
tige Skabersinds Renæssancekraft spræng-
te den plastiske Begrænsning, som siden
Antikens Dage havde stækket den fri
Kunstudfoldetse og Ideernes Omfang, idet
Oldtidsskulpturens Plastik var baseret paa
og bundet af arkitektiske Krav. Michelan-
gelo var altsaa trods sin Hyldest til Anti-
ken, ubunden af dens formelle Opfattelse.
Kai Nielsen har øjensynlig først og frem-
mest grebet dette oprørske Moment hos
den store Renæssancemester og identifice-
ret det som den samme altovervejende At-
traa, der beherskede ham selv. Men Kai
Nielsens Format bliver beskedent ved Si-
den af Michetangelos, der først og frem-

HVAD DE FØRENDE
FRIMÆRKEKATALOGER FOR 1925
FORTÆLLER SAMLERNE
I Løbet af de sidste Maaneder er de
forskellige førende Frimærkekataloger for
1925 udkommet, og man tør vel nok sige,
at de denne Gang var imødeset med mere
end sædvanlig Interesse fra Samlernes
Side.
Naar man særlig i Aar med Længsel
havde ventet Udgivelsen er Aarsagen der-
til at søge i, at Krigsperioden og navnlig
Tiden efter Krigen havde været ualminde-
lig rig paa nyudgivne Mærker — Mærker,
som i Virkeligheden i mange Tilfælde ved
Udgivelsen kostede Samleren langt mere,
end hvad han nogensinde har Udsigt til
at faa for dem, naar han atter ønsker at
realisere dem.
Og hvad bragte saa Katalogerne af An-
no 1925 af Oplysninger indenfor den fila-
telistiske Verden?
Tager man de førende Kataloger, som
benyttes udenfor de engelsktalende Lande,
Yvert, Paris, og Zumstein, Bern, faar man
et godt Indtryk af, at der er kommen en
god Portion Mærker efter Krigens Ophør,
som langt fra svarer til de stillede For-
ventninger om deres Sjældenhed i Fremti-
den, og hvad værre er, at mange Udga-
ver viser sig at have været Lejlighedsud-
gaver, der grænser til den rene Svindel.
Selv om mange Samlere saaledes vil gø-
re en trist Erfaring ved at gennemgaa de
nye Kataloger, bør det dog hilses med

mest fik sine Dimensioner af hans uhyre
Aands Stræben mod de vældigste Højder.
Ved Synet af Italienerens Værker synes
man endnu at fornemme det Tonebrus, der
har pisket Kunstnerens bevægelige Sind i
Kog, den sprængfærdige Ekspansion i hans
Væsen. Kai Nielsen har overvejende Sans
for det dagligdags, nøgterne. Men han kan
gengive en Hverdagsforeteelse, saa dens
skæbnesvangre Alvor føles, saa den bliver
baade rørende og pudsig, gengive det
plumpe, saa det dog virker fint, fordi det
er opfattet med dyb og intim Forstaaelse.
Kai Nielsens Kunst var prægel af Humor
og Livsglæde, en plejlende Kraft og en
grotesk Vildskab, og i Reglen tillige af en
særegen Ynde midt i det groteske.
Nordisk var Kai Nielsen, mere end maa-
ske nogen anden. Og dansk Skulptur har
ikke haft mange Repræsentanter af nor-
disk Væsen og Virke; de største var præ-
get af Rom og Athen mere end af det
hjemlige. Som en brav, trodsig, demokra-
tisk, dyb, nordisk Kunstner vil Kai Nielsen
huskes længe.

»ARKITEKT LAURITZ THURA«
er Titlen paa en statelig Bog, udgivet i
Kommission paa Henrik Koppets Forlag,
og, som alt, hvad der fremtræder med
dette Forlags Navn paa Titelbladet, præget
i sit Ydre af Stilfuldhed. — Københavner-
ne skylder Thura meget, først og frem-
mest som Skaberen af Eremitageslottet.

Glæde at disse tvivlsomme Udgaver klas-
sificeres og anbringes paa deres rette
Plads, inden de udretter endnu mere Ska-
de, end de allerede har gjort indenfor Fi-
latelien.
Har Katalogerne saaledes ikke spredt
lutter Glæde med Henblik paa Krigs- og
Efterkrigsmærkerne, kan man derimod at-
ter i indeværende Aar konstatere, at de
ældre Mærker som sædvanlig er steget
med de almindelige Tillæg; ogsaa de saa-
kaldte ældre danske Mærker har fulgt den
almindelige Stigning.
Denne sidste Kendsgerning viser tyde-
ligt, at der er en stadig og jævn Tilgang
af Samlere; dog ikke ene at Interessen
for Filateli er tiltagende, men tillige at
det at samle paa gode, gamle Mærker er
en solid og rentabel Pengeanbringelse.
Aage Heddersen.
EN KUNSTKATALOG
/ariers bekendte Antikvariat paa GI.
Kongevej har udsendt en ualmindelig rig-
holdig Katalog over Kunst: Billedkunst,
Arkitektur og Kunstindustri. Kataloget
omfatter ikke mindre end ca. 700 Nr., og
byder paa Værker baade i dansk, tysk,
engelsk og fransk Kunsthistorie, der har
Bud til enhver Samler.

KORRESPONDANCER
IV. T. JVy&org. Tilsendte Reproduktion
er en Ætsning, Helsidebilag, antagelig til
et større Værk om Ostade, men ingen Ori-

Det var iøvrigt ogsaa Arkitekt Thura, som
byggede Spiret paa Frue Kirke, det Spir,
som Brygger Jacobsen ønskede at rekon-
struere. Thura var jo som bekendt tillige
literært anlagt og udgav »den danske Vi-
truvius« og »Hafnia Hodierna«. — Det er
et fornemt og smukt Værk, man her gør
Bekendtskab med.

FHV. BANKDIREKTØR BRORSONS
SAMLING
Auktionen over fh. Bankdirektør Bror-
sons Materier solgtes ved Auktion i Stu-
denterforeningen den 28. Oktober. Det var
pæne smaa Samlerbilleder, — ikke Ting af
de store gamle Navne til flere Tusind Kro-
ner — men mest vor Tids Malere gruppe-
rende sig om Johannes Larsen og den ret
sjældne Ole Pedersen. To smukke mindre
Aquareller af Johs Larsen: Røde Tage.
Kerteminde og Vildænder paa Stranden gik
i henholdsvis 335 og 460 Kr. Det store Bil-
lede af samme Kunstner med svømmende
Edderfugle 118X180 betaltes med 2300 Kr.
Et nydeligt lille Billede af en Landsbygade
gik i 805 Kr. Et mindre, men sjældent Bil-
lede af Emanuel Larsen, forestillende en
amerikansk Fregat, gik i 702 Kr. En god
lille tidlig Mols: En Kalv kostede 420 Kr.
og to mindre Billeder af Hans Smidth ko-
stede ca. 400 Kr. pr. Stk. Alle jævne gode
Priser.
Auktionen bragte over 24,000 Kr.

ginal. Butwers Romaner spørges ikke her-
hjemme i Originaludg., gode Eksemplarer
har antagelig nogen Værdi paa et engelsk
Marked, dog næppe saa meget, at Eksport
kan betale sg.
A. H., Hellerup. Vi takker Dem for De-
res elskværdige Oplysning vedrørende
luigo Jones, og kan forøvrigt fortælle Dem,
at Bering Liisberg allerede har lovet os ved
Lejlighed at uddybe sin Omtale af I. J. fra
hans Bog: »Rosenborg og Lysthusene i
Kongens Have« her i Samleren.
E. 7?. IV., Slray;d6oalevarden. Cervantes
»Don Quixote«, Udgaven 1776—77, over-
sat af Charlotte Dorothea Bihi, i et kom-
plet Eksemplar med alle Kobberne, har en
Værdi fra 30 Kr. til 70 Kr., alt efter Ek-
semplarets Godhed. Auktionsprisen er til
Tider noget højere. Vis mig Eksempi., jeg
skal da opgive nøjagtig Sum. Det sete af-
hænger som bekendt af Øjnene der ser.
TE/.
A. 4., Vlhorg. En af »Samteren«s man-
ge Læsere anmoder i et Brev til Redak-
tionen Forfatteren af »Bogfortegnelsen
med Auktionspriser« om, at Fortegnelsen
i Stedet for kronologisk maatte blive ord-
net Gruppevis. Det vilde være saare rart,
om begge Ordninger kunde lade sig gøre,
men dertil har »Samleren« ikke Plads, og
derfor maa vi holde os tit den kronolo-
giske Ordning, da denne er den mest prak-
tiske. Har vi Bogens Trykkeaar, faar vi
de nødvendigste Oplysninger og Henvis-
ninger. TE/.