Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

TJEKKOSLOVAKIETS GRAFISKE KUNST
Bz^/zo^Å:5aMz^^zz^ C. Æ. /fanden, zfcr nc^op ^6/znzfcr szg paa B/az/zcapAaM
z Pro^ sender os der/ira denne /n/rodnAr^zon ?z/ den s^ore (/ds^z//znj a/ f/eÆ-
Aro^ovaArz^ Gra/zAr, der z Begynde/sen a/OA:fo&cr navnes paa C/znr/o^en/zor^.

n 'NHVER Art af kulturrdle Foreteelser: Kunst, Litte-
^ ratur, Musik o. s. v. har stedse haft svære Kaar i
Tjekkernes og Slovakernes Lande. Tit Gengæld
^ har de kunstneriske Ytringsformer gennem Folkets
mørke og lysere Aar ærligt afspejlet dets nationale og reli-
giøse Liv, givet Udtryk for dets Kærlighed og Længsel.
Nogen organisk Udvikling er det næppe muligt at efter-
spore i den tj.sl. Kunst,
og det følger af sig selv,
at den grnJDÆe Kunsts
Udvikling i hvert Fald 1
sine første Stadier er
dikteret af den grafiske
Tekniks Udvikling.
Den Anskuelse er of-
te blevet fremsat, at
Bøhmen er det euro-
pæiske Træsnits Hjem-
land; sidst er Formod-
ningen blevet indgaaen-
de stilkritisk belyst ved
Eksempler af en tj.sl.
Kunsthistoriker, dr. Afa-
ZejccÆ, der i det tj.sl.
Grafiker-Tidsskrift
»Hollar« kommer til det
Resultat, at Antagelsen
er rigtig og bevislig.
Kan hans Beviser staa
for Kritik, er den tj.sl.
Grafiks Historie blevet
beriget med henved tre
Aarhundreder, thi hid-
indtil har man ladet den fremragende Kobberstikker Vaclav
L/o/lar (1607—77) være den, der værdigt indleder den.
Paa Den kgl. Kobberstiksamling i Kunstmuseet er der Mu-
lighed for at kunne studere hans Arbejder, idet dér fin-
des ca. 700 af de over halvtredie Tusind Blade, der ud-
gør hans Livsværk. Hans Velynder, den engelske Minister
Lord Arundel førte ham med sig paa Rejser Europa over,
ja til Nordafrika, og utrættelig flittig og levende interes-
seret nedridsede Hollar sine fint og sikkert opfattede og
ærligt fortalte Landskabsbilleder og Portrætter af Tidens
elegante og bizarre Kvinder; hans »Teatrum mulierutn« og
»Aula Veneris« er blandt de mest efterstræbte Samler-
objekter.
Størstedelen af Hollars Arbejder er blevet til uden for
hans Hjemland. Han var landflygtig. Efter Slaget paa
det hvide Bjerg (1620) var de nuværende tj.sl. Landom-
raaders Skæbne afgjort og den Kultur, der stod i Blomst
dér, var sikker paa at blive kvalt. Og den blev det. En
kraftig og dybtgaaende Romanisering og Fortyskning tog
Fart paa Bekostning af den nationale Kultur og det natio-
nale Aandsliv. Det bliver de Fremmede, der regerer Lan-

det og støtter et Kulturliv, der kun har ubetydelig Forbin-
delse med Land og Folk. Derfor er der en sørgelig Lakune
i det tjekkiske Kulturlivs Historie lige til det 19. Aarhun-
dredes Midte, ja, ihvertfald til »den tjekkiske Renæssance«
begynder at dæmre henimod det 18. Aarh.s Slutning. I
Løbet af forrige Aarhundredes første Halvdel vaagnede det
kulturelle Liv i Bøhmen lidt efter lidt, og da den store
Frihedsbølge i Fyrrerne
gik over Europa, mødte
den i Bøhmen et lænket,
men opvakt og modta-
geligt Folk, der følte
Trang til national, poli-
tisk og kulturel Nyori-
entering.
Da vaagner ogsaa
den tjekkiske Kunst,
den tjekkiske Grafik til
nyt Liv. Den faar sit
andet store Navn i den
nationale Kunsts Ban-
nerfører /osej ALincs.
De nye nationale Ideer
greb ogsaa ham og lian
henviste til de Kilder,
der skulde øses af for
at give Ideerne præg-
nante kunstneriske Ud-
tryk: fra Livet blandt de
tjekkiske og slovakiske
Bønder og i de nyfundne
»oldtjekkiske« Haand-
skrifter, Krålové Dvur
og Zelenå Hora, skulde den kunstneriske Fornyelse hentes
til Gavn for Kunstens Udvikling og for Tjekkernes natio-
nale Liv. Han førte selv an og skabte en Rigdom af gra-
fiske Arbejder ved Siden af sin Virksomhed som Maler.
Hans Illustrationer til de omtalte Haandskrifter, hvis Digt-
ninge om Tjekkernes glorværdige Oldtid en senere, mindre
romantisk, mere klarhjernet Tid erklærede for falske, er
dels dramatisk-tragiske, dels muntre og lyse, men altid
aander der mellem og bag Liniernes fine Skønhed en pan-
teistisk Naturkærlighed og varm Hjemstavnsfølelse. Efter-
tiden har rokket slemt ved en af Månes' og hans Proselyt-
ters Kunstkilder, men hans Værk staar alligevel og vil altid
hævde sig, fordi det er saa ægte og dybt følt.
Månes' Paavirkning er kendelig hos den Flok Kunstnere,
man har kaldt »Nationalteater-Kredsen«, som har Æren
for Udsmykningen af det tjekkiske Nationalteater. Blandt
dem findes en fremragende Grafiker, AE/ruM.s Æes, hvis
Motiver fra tjekkoslovakiske Folkeviser er blevet national
Ejendom. Han er Tjekkernes Lorenz Frølich og har som
den herlige danske Mester skabt gudbenaadede Arbejder,
hvor Digt og Illustration er et levende bevæget Hele. Ales


/ose/Manes; 3?. Georj?