Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

HJEMMET OG SAMLEREN

STOFV!RKNiNC
^TILBUNDS-UDNYTTELSE af speci-
[ elle Stofegenskaber er en Praksis,
A der først for Alvor har faaet Indpas
i de senere Tiders Teknik. Man kan sige
sig selv, at Materialet altid vil give Arbej-
det et Særpræg, ligesom det i Musikinstru-
menter giver Tonen en varierende Klang-
farve. Skulptur, f. Eks., der er skaaret i
Moseeg, giver noget specielt, grundforskel
ligt fra Stenskulptur. Det er utvivlsomt, at
man i lange Tider har ladet sig distra-
here overvejende af den kunstneriske Ud-
smykning, Ornamentikkens større eller
DANSK S
T—^ANSK Sølv nyder overalt fortjent
i H Yndest og er af de Samlere, der
.H_^ fornemmelig beskæftiger sig med
Samtidens Kunst, Genstand for megen for-
tjent Opmærksomhed.
Blandt vore yngre Sølvsmede indtager
Kay Bojesen en fremskudt Plads; det er
derfor vor Hensigt at give en kort Skild-
ring af Kunstneren og hans Værk.
Kay Bojesen er født 1889. Efter Fade- '
ren, Forlæggeren Ernst Bojesen, har han
aabenbart arvet Evnen til at faa kvikke og
gode Indfald, en Evne, som han dog først
fik Brug for efter at have forladt den blan-
dede Landhandel i Provinsen, hvor Faderen
havde faaet ham anbragt. Det var i disse
Aar, at vort hjeml'ge Kunsthaandværk syn-
tes at gaa lykkelige Tider i Møde. Kunst-
interesseret, som den unge Bojesen var,
fik han derfor Lyst til at blive Sølvsmed
og gav sig i Lære hos Georg Jensen. Efter
tre Aars Forløb blev han Svend og besøgte


07/fAancfe o/ med Emo777c
JYø/cfe 77,5 cm

EN ! METALKUNSUNDUSTRiEN

mindre Uhindrethed i at overlæsse Fladen
med Plantestilisering, Arabesker, Linjespi-
raler, eller andre Detajldele, som fuldstæn
dig eller delvis vil komme til at dominere
over Stofvirkningen. Man tænke blot paa
Væksten og Varieringen af Akanthusmoti-
vets Historie, oprindelig bestemt af Anti-
kens plastiske Krav, siden ført ud til alle
mulige Stilretninger, indtil den kulminerede
i Baroktiden. Kunstindustrien har næsten
aldrig fuldtud draget Fordel af Stoffets
Egenskaber, man mærker det særlig i Sølv-
og Guldindustrien, hvor dog f. Eks. Spejl-

virkningen og den særlige Fordeling af Lya
og Skygge skulde retfærdiggøre en for-
holdsvis Negligering af Ornamentikken.
Rokokotidens Guldsmede eksperimenterede
med metalliske Tilsætninger, som dog nær-
mest skulde frembringe primitive Hlus'oner.
Men nutildags spiller Udnyttelsen af Stof-
fets Specialegenskaber en overvejende
Rolle, hvilket selvfølgelig giver Kunstindu-
strien en Forøgelse af Impulser og fører t'l
et mere indtrængende Studium, levendegør
Teknikken, der ellers let stivner i vedtagne
Former.

ØLVSMEDEKUNST


7YcoM7 5a777rar n/ S<?7r med Emo777c
Efø/de 72 cm

derefter Fagskolen for ædelt Metal i
Schwabisch Gmund i Wurttemberg, hvor
han først og fremmest lærte at udføre en
Arbejdstegning samt at emaillere. Denne
Skoles Undervisning i Stillære foregik paa
den fornuftige Maade, at Læreren lod Ele-
verne besøge Omegnens mange gamle Byer
for der at aftegne, hvad der fandtes af
værdifuldt Kunsthaandværk fra Fortiden.
Efter Hjemkomsten til Kjøbenhavn arbejde-
de Kay Bojesen hos Dragsted og senere
hos Oscar Dahl i Frederiksberggade, hvis
Værksted han overtog for kort Tid derefter
at flytte det til de hyggelige Rum i det
gamle Hjørnehus i Nybrogade, hvor han
endnu har til huse. Kay Bojesen lægger
megen Vægt paa, at hans lille Sølvsmedie
forbliver et Værksted i den gode, gamle
Betydning af Ordet og søger at undgaa et-
hvert Præg af det fabriksmæssige.
Hans Arbejder har ikke alene herhjem-
me vundet Paaskønnelse, saaledes besidder

Kunstindustrimusæet et Par af hans Ting,
og han modtog i 1922 Etatsraad J. S. Sa-
lomonsens Mindelegat, men ogsaa paa den
danske Kunstindustriudstilling i Stockholm
gjorde han sig fordelagtig bemærket. Et
svensk Fagblad omtalte hans Arbejder me-
get rosende: »Hans Kunst skiller sig paa
en iøjnefaldende Maade ud fra de øvriges.
Sirlig og elegant formet, monumental —
som Skulptur, — forener det, med en fin
Udførelse, en til Sølvets Karakter svarende
Overfladebehandling.«
Forskelligartede, prægede af Lune og
Humør, som disse Arbejder er, vil det være
vanskeligt med Ord at karaktisere dem.
Wir suchen die Dinge zu benennen
und glauben am Namen sie zu kemien,
wer tiefer sieht gesteht es frei,
es bleibt immer etwas Anonymes dabei.
Og en Karakteristik er da heller ikke
nødvendig, da de her gengivne Billeder
taler for sig selv.
Som Mestermærke har Kay Bojesen
valgt en Bøje, der omtumles af Bølgerne.
Og Mærket er i dette Tilfælde Manden.
Den vugges tilsyneladende utøjlet og un-
dergivet Strømningernes vekslende Veje,
og dog er den solidt forankret og skal nok
vide at hævde sin Plads. O7777.


7?on6onmcrc o/ fnccf Æ/no;7/c
/Vø/cfc 7 CM?