DOI issue:
Nr. 3 (Marts 1924)
DOI article:Petersen, Josef: Den grafiske Kunst i sin historiske Udvikling, [3]
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0069
rers tyve Træsnitblade: »Marias Levned« og gjorde det
iøvrigt saa glimrende, at Kopien fuldt ud staar paa
Højde med Originalen. Aibrecht Durer glædede sig særlig,
da han sluttelig fik sine italienske Venners Attest paa, at
han ikke alene var ypperlig som Tegner, men ogsaa smag-
fuld og sikker i sine Farvesammensætninger. Men selv om
han lærte meget som Maler af den italienske Kunst og
blandt andet sikkert fik mange værdifulde Impulser ved
at studere Leonardo r/u Vmc;', er det dog stadig som gra-
fisk Kunstner, han naar højst. Hans storladne, ærligt na-
turalistiske Sans, hans lidenskabelige Kærlighed tit sin
Kunst, hans rene og sande Stræben udtømmer sig med
stedse voksende Magtfuldkonnnenhed i de talrige grafiske
Arbejder, der udgaar fra
hans Haand. Han lader sig
stadig og villig belære af
sine Omgivelser, og hans
mægtige Talent befrugter
til Gengæld dem; saaledes
var han ikke alene Forbille-
det for Tncus nu/t Leyden,
men lod sig ogsaa selv, un-
der sin Rejse ti! Nederlan-
dene, begejstret henrive af
denne Kunstners ntaaske
mere raffinerede, men til
Gengæld langtfra saa per-
sonligt beaandede Arbejder.
Albrecht Durer var mulig-
vis Doderfngens egentlige
Opfinder; under alle Om-
stændigheder er han den
første Kunstner, om hvem
det med Sikkerhed vides, at
han eksperimenterede med
Ætsning og med Koldnaals-
arbejder. Han var i det hele
taget en overordentlig flit-
tig, ivrigt søgende og alsi-
dig Natur; det sidste var jo
ingenlunde et ualmindeligt
Fænomen hos Renæssan-
cens Kunstnere. Ogsaa som
Skribent var han livfuld og stærkt facetteret i sin Udtryks-
maade; han har skrevet Bøger om Menneskelegemets Pro-
portioner, og indskærper Sanddruhed og Respekt for Na-
turen.
— Af Durers Kobberstik er der Grund til særlig at an-
føre, foruden det nævnte: Ridder, Død og Djævel, følgende:
de fire Hekse; Amymones Bortførelse; den hellige Hierony-
mus; Madonnabillederne og de stærkt satiriserende, me-
sterlig opfattede Bondebilleder, endvidere hans talrige Por-
trætter af Samtidens Berømtheder, blandt andre Erasmus
af Rotterdam og Philip Melanchton. — Af hans Træsnit,
i hvilke Arbejder han maaske hæver sig til sin Kunsts
Højdepunkt, bør særlig fremhæves Apokolypsebillederne,
AAarias Levned og Passionsbillederne; til de sjældneste, —
og derfor kostbareste, — hører »Omfavnelsen« og »Døden
og Soldaten«.
Albrecht Durer fødtes den 21 ende Maj 1471 og døde
57 Aar gammel, den 26ende April 1528, efter at hans Hel-
bred i flere Aar havde været vaklende paa Grund af en
Sygdom, han paadrog sig under sin Rejse i Nederlandene.
— Til stor Hjælp for den fulde Forstaaelse af denne Me-
sters Personlighed og Kunstnerstræben har det været, at
der er bdvaret en Del Breve og Dagbogsoptegnelser fra
hans Haand.
Det er sikkert en rigtig Opfattelse, Philip Alelanch-
ton gør gældende, naar han hævder, at Albrecht Du-
rer var endnu større som Menneske end som Kunstner;
han følte sig, som Foregangsmand, bebyrdet med det al-
vorlige Ansvar, og hans Livsværk var altid præget af Tro-
skab og Lydighed mod hans Kald.
VIL
LDCA.S vnv LDKDEN
Nederlænderen Lucas van
Leyden var Søn af Maleren
Jacobsz og fødtes 1494, dø-
de 1533.
Han hører til Kunstens
talrige Vidunderbørn, var
uhyre tidlig udviklet, og stod
16 Aar gammel i sine Ev-
ners fuldkomne Blomstring.
Paa dette Tidspunkt stak
han det kendte Billede af
en nøgen Kvinde, som fan-
ger Lopper paa en Hund.
Lucas van Leyden er ikke
saa dyb og lidenskabelig
som Durer, men ligesaa tek-
nisk sikker; glimrende i
Kompositionen, udtryksfuld
og fri i Figurernes Bevæ-
gelse. En stærk Sanselighed
præger ham, i Reglen alle-
rede i Motivvalget, den svul-
mende Yppighed kendeteg-
ner ham som Bloemarts og
Jordaens Forgænger. Men
baade som Kobberstikker og
Træsnitstegner opnaaede
han et teknisk Mesterskab, der ikke overgaas af nogen-
somhelst anden Kunstner. Hans Kunst er paavirket af
Durer, senere af Marcanton. Til et Stik, forestillende
Digteren Virgil knytter der sig en særlig Interesse. —
Albrecht Durer fik det at se under sin Rejse i Nederlandene,
hvor han traf Lucas van Leyden, som han omtaler som en
bile uanselig Mand; han følte sig stærkt grebet af dette
Blads Skønhed og besluttede at skabe noget, der kunde
staa paa Højde med det og saa at sige danne en Slags
Pendant dertil. Paa den Maade tør man paastaa, Lucas
van Leydens Arbejde blev Drivfjederen til ,at Albrecht Du-
rer skabte sit Mesterværk: Dfddor, Død og Djæve/. — Ti)
de sidste af Lucas van Leydens hører hans Bladserie af
»Dyderne«: — en Række symbolske, nøgne kvindelige Fi-
gurer af udmærket realistisk Virktting, og talende ved Be-
vægelse og Form,
m&recM Ddrcr; Ridder, Død oj Dj'ætW
iøvrigt saa glimrende, at Kopien fuldt ud staar paa
Højde med Originalen. Aibrecht Durer glædede sig særlig,
da han sluttelig fik sine italienske Venners Attest paa, at
han ikke alene var ypperlig som Tegner, men ogsaa smag-
fuld og sikker i sine Farvesammensætninger. Men selv om
han lærte meget som Maler af den italienske Kunst og
blandt andet sikkert fik mange værdifulde Impulser ved
at studere Leonardo r/u Vmc;', er det dog stadig som gra-
fisk Kunstner, han naar højst. Hans storladne, ærligt na-
turalistiske Sans, hans lidenskabelige Kærlighed tit sin
Kunst, hans rene og sande Stræben udtømmer sig med
stedse voksende Magtfuldkonnnenhed i de talrige grafiske
Arbejder, der udgaar fra
hans Haand. Han lader sig
stadig og villig belære af
sine Omgivelser, og hans
mægtige Talent befrugter
til Gengæld dem; saaledes
var han ikke alene Forbille-
det for Tncus nu/t Leyden,
men lod sig ogsaa selv, un-
der sin Rejse ti! Nederlan-
dene, begejstret henrive af
denne Kunstners ntaaske
mere raffinerede, men til
Gengæld langtfra saa per-
sonligt beaandede Arbejder.
Albrecht Durer var mulig-
vis Doderfngens egentlige
Opfinder; under alle Om-
stændigheder er han den
første Kunstner, om hvem
det med Sikkerhed vides, at
han eksperimenterede med
Ætsning og med Koldnaals-
arbejder. Han var i det hele
taget en overordentlig flit-
tig, ivrigt søgende og alsi-
dig Natur; det sidste var jo
ingenlunde et ualmindeligt
Fænomen hos Renæssan-
cens Kunstnere. Ogsaa som
Skribent var han livfuld og stærkt facetteret i sin Udtryks-
maade; han har skrevet Bøger om Menneskelegemets Pro-
portioner, og indskærper Sanddruhed og Respekt for Na-
turen.
— Af Durers Kobberstik er der Grund til særlig at an-
føre, foruden det nævnte: Ridder, Død og Djævel, følgende:
de fire Hekse; Amymones Bortførelse; den hellige Hierony-
mus; Madonnabillederne og de stærkt satiriserende, me-
sterlig opfattede Bondebilleder, endvidere hans talrige Por-
trætter af Samtidens Berømtheder, blandt andre Erasmus
af Rotterdam og Philip Melanchton. — Af hans Træsnit,
i hvilke Arbejder han maaske hæver sig til sin Kunsts
Højdepunkt, bør særlig fremhæves Apokolypsebillederne,
AAarias Levned og Passionsbillederne; til de sjældneste, —
og derfor kostbareste, — hører »Omfavnelsen« og »Døden
og Soldaten«.
Albrecht Durer fødtes den 21 ende Maj 1471 og døde
57 Aar gammel, den 26ende April 1528, efter at hans Hel-
bred i flere Aar havde været vaklende paa Grund af en
Sygdom, han paadrog sig under sin Rejse i Nederlandene.
— Til stor Hjælp for den fulde Forstaaelse af denne Me-
sters Personlighed og Kunstnerstræben har det været, at
der er bdvaret en Del Breve og Dagbogsoptegnelser fra
hans Haand.
Det er sikkert en rigtig Opfattelse, Philip Alelanch-
ton gør gældende, naar han hævder, at Albrecht Du-
rer var endnu større som Menneske end som Kunstner;
han følte sig, som Foregangsmand, bebyrdet med det al-
vorlige Ansvar, og hans Livsværk var altid præget af Tro-
skab og Lydighed mod hans Kald.
VIL
LDCA.S vnv LDKDEN
Nederlænderen Lucas van
Leyden var Søn af Maleren
Jacobsz og fødtes 1494, dø-
de 1533.
Han hører til Kunstens
talrige Vidunderbørn, var
uhyre tidlig udviklet, og stod
16 Aar gammel i sine Ev-
ners fuldkomne Blomstring.
Paa dette Tidspunkt stak
han det kendte Billede af
en nøgen Kvinde, som fan-
ger Lopper paa en Hund.
Lucas van Leyden er ikke
saa dyb og lidenskabelig
som Durer, men ligesaa tek-
nisk sikker; glimrende i
Kompositionen, udtryksfuld
og fri i Figurernes Bevæ-
gelse. En stærk Sanselighed
præger ham, i Reglen alle-
rede i Motivvalget, den svul-
mende Yppighed kendeteg-
ner ham som Bloemarts og
Jordaens Forgænger. Men
baade som Kobberstikker og
Træsnitstegner opnaaede
han et teknisk Mesterskab, der ikke overgaas af nogen-
somhelst anden Kunstner. Hans Kunst er paavirket af
Durer, senere af Marcanton. Til et Stik, forestillende
Digteren Virgil knytter der sig en særlig Interesse. —
Albrecht Durer fik det at se under sin Rejse i Nederlandene,
hvor han traf Lucas van Leyden, som han omtaler som en
bile uanselig Mand; han følte sig stærkt grebet af dette
Blads Skønhed og besluttede at skabe noget, der kunde
staa paa Højde med det og saa at sige danne en Slags
Pendant dertil. Paa den Maade tør man paastaa, Lucas
van Leydens Arbejde blev Drivfjederen til ,at Albrecht Du-
rer skabte sit Mesterværk: Dfddor, Død og Djæve/. — Ti)
de sidste af Lucas van Leydens hører hans Bladserie af
»Dyderne«: — en Række symbolske, nøgne kvindelige Fi-
gurer af udmærket realistisk Virktting, og talende ved Be-
vægelse og Form,
m&recM Ddrcr; Ridder, Død oj Dj'ætW