Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

HJEMMET OG SAMLEREN


HERMAN A.

KÅHLER OG LUSTREN

Hh

RE'-A




'.' - -X' A
. " L t
r,.' L- n

- t 'W,
"N.G', t.


Tk TAAR Herman A. Kahlers Fabrik i
Næstved overalt hvor Interessen
i for Keramik er vaagen, nævnes
med Anerkendelse, skyldes det i første
Række Lustren, som faa Steder er blevet
dyrket med større Held. Paa Pariserud-
stillingen i 1878 vakte nogle Efterlignin-
ger af gammel italiensk Majolika Opmærk-
somhed ved den tekniske Dygtighed, med
hvilken de var udførte. Tiden var uden
skabende Evne og man vidste da intet
bedre end at tage det gamle Kunsthaand-
værk til direkte Forbillede og forsøge at
skabe noget lignende. I hvor høj Grad
det lykkedes, maa mangen mindre kyndig
Samler den Dag i Dag med Smerte er-
kende. For Sagkundskaben frembyder disse
Efterligninger nu ikke længere nogen
Fare, men det har ikke altid været saa-
ledes. Et moderne Fad i Derutas Stil, et
af Kunstindustrimuseets første Erhvervel-
ser, var her længe ene om at repræsen-
tere den italienske Renaissances Majolika.
Paa ovennævnte Udstilling blev Arkitek-
ten Vilhelm Klein stærkt grebet af disse
Arbejder og paa en to Aar senere fore-
tagen Rejse til Italien søgte han at skaffe
sig Kendskab til disse Efterligningers Tek-

nik, ligesom han flittigt studerede, hvad
der omkring i Museerne fandtes af gamle
tustrerede Ting, thi det var særlig Lustren,
der havde fanget hans Opmærksomhed. Ef-
ter sin Hjemkomst søgte Klein med en
paaskønnelsesværdig Iver at gøre sine Iagt-
tagelser frugtbringende.
Det var dog først den unge Thirslund.
der ret forstod at anvende Lustren, idet
han satte den i Streg og dermed indledede
en ny og hæderfuld Æra.
Første Gang, Offentlighedens Interesse
henledtes paa Jens Tliirslunds Arbejder,
var paa den Udstilling, som Foreningen for
Kunsthaandværk afholdt i Efteraaret 1919.
Aaret efter foranstaltede Kunstindustrimu-
seet en Udstilling af hans Arbejder og det!
Opmærksomhed, som disse dengang vakte,
vil endnu erindres af mange. Den Position,
som Jens Thirslund dengang vandt, har han
i de sidste Par Aar yderligere befæstet og


i ua
M^ '
s ua 'sG
AA


han staar nu for de Fleste som den fødte
og førende Keramiker.
Tekniken, som Thirslund anvender, er
følgende: Først drejes Leret og den for-
mede Genstand henstilles til Lufttørring og
faar den første Brænding uden Glasur, den
saakaldte Skryning, derpaa dyppes den i
Tinglasur og brændes for anden Gang,
først paa dette Stadium dekoreres den med
Lustrefarve, hvorefter den brændes i Muf-
felovn ved en ret lav Temperatur. Den
blaa Farve frembringes ved Kobaltoxyder,
den gule Farve skylder Sølv sin Tilstede-
værelse, medens den grønne og røde frem-
bringes af Kobber og lignende Metaller,
den sorte fremkaldes ved et Alkafimetal og
kan variere fra det dybeste Fløjlssort til
lyst Sølvgraat.
Under Brændingen faar Røgen Lov til at
paavirke selve Tinglasuren, hvorved den-
nes yderstliggende Partikler undergaar en
fuldstændig Stof- og Farveforandring.
Nogle af de frembragte Virkninger skyl-
des et rent Lune og kan derfor ikke forud
beregnes. Under Brændingen bliver Ovnens
Bug ofte revet op for at Brændingens Art
og Gang kan kontrolleres.
/van Mun/r O/sen.