DOI Heft:
Nr. 12 (December 1924)
DOI Artikel:Bering-Liisberg, Henrik Carl: Det ældste Billede af Rosenborg
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0285
DET ÆLDSTE BILLEDE AF ROSENBORG
VED BER/NG L//NBERG
w det smukke Værk, som Dr. Slothower udgav i Foraaret
" 1924 (hos v. Kampen & Zoon i Amsterdam) om den
i) nederlandske Renaissance i Danmark, findes et Billede,
H som har en ganske særlig Interesse for os Danske.
Navnlig en hidtil ukendt Tegning af Rosenborg, udført af
Christian IV.s Ingeniør Otto Heiden.
Tegningen, der findes i British Museum, skyldes saa-
ledes den samme Mand, som har udført den første Grund-
plan af Kongens Have, dateret 1649 d. 5. Maj (gen-
givet i min Bog
om Rosenborg S.
23) og af hvem
vi mulig har et
Portræt paa det
smukke Maleri
fra 1629, med
Christian IV og
Rosenborg. Kon-
gen holder til-
hest omtrent ved
Højen i nuv. Bo-
tanisk Have, i
Samtale med en
Ingeniør elle:
Arkitekt, — der
staar ved He-
stens venstreSide
— og peger over
mod Rosenborg.
Dette Billede
rinder os navnlig
ihu, naar vi be-
tragter den ny-
lig fremdragne Tegning, som ses her i Gengivelse. Og da
navnlig paa Grund af den paa begge Billeder forekommen-
de ejendommelige Detail ved Porttaarnet eller Porthuset.
Her vises nemlig mod Øst en Tilbygning ti! selve Port-
taarnet, men ikke saaledes som den senere tilbyggede øst-
lige Halvdel af Marskalshuset, den nuv. Inspektørbolig.
Denne er nemlig paa to Stokværk med almindeligt Sad-
deltag, medens den paa Maleriet er fremstillet som en
Bygning med Skraatag med Fortsættelse af Sandstens-
Volutterne paa Porttaarnet og prydet med Pyramider og
Kugler som disse.
De Højlærde har tidligere erklæret det for en Fejl paa
Maleriet, som man altsaa ikke behøvede at tillægge nogen
Betydning. Det var ganske utænkeligt, sagde de, at Port-
taarnet skulde have haft en Tilbygning paa den ene Side
og ingen tilsvarende paa den anden. En saadan Uregel-
mæssighed kunde Christian IV. dog ikke finde sig i.
Men en af de kloge Høns blev dog betænkelig, da For-
fatteren af disse Linier gjorde ham opmærksom paa, at
Porttaarnet, der ikke paa Maleriet, i Overensstemmelse
med Virkeligheden, viser nogen Tilbygning mod Vest, al-
deles afgjort har haft en saadan paa Østsiden. Det behø-
ver man ikke at komme op at skændes om, thi det kan ses
paa Murværket den Dag i Dag. Den sydlige Facademur
paa Tilbygningen mod Øst er nemlig opført i Forbandt med
Porttaarnet og saaledes ubetinget samtidigt dermed.
Og nu kommer denne Tegning og bekræfter det paa
den skønneste Maade. Tilbygningen viser sig her som en
»Lude« op til Porttaarnets østlige Side og med Skraatag
i Fortsættelse af Porttaarnets Saddeltag. Men den har kun
Taarnets halve
Dybde og er her
rigtigt vist som
en Bygning paa
eet Stokværk,
medens, den paa
Maleriet er vist
med to.
Medens Teg-
ningen paa det-
te Punkt saale-
des fremtræder
som et Korrektiv
G det omtrent
samtidige Male-
ri, er den bevis-
lig urigtig paa
andre Punkter.
Spiret paa det
store Taarn, med
de smaa Gavle
oven omkring ne-
derste Afdelings
Buer, har al-
drig set saaledes ud som vist her. Karnapperne paa Nord-
vestgavlen, som var Hængekarnapper, der afsluttedes i
Højde med 1. Stokværks Loft, er viist som gennemgaaende,
hvad de først blev ved Istandsættelsen i 1758. Den mær-
kelige Vægtergang oven paa Tagryggen er rigtig; derimod
savnes de for Rosenborgs oprindelige Ydre saa karakte-
ristiske Sidetrapper mod Øst, en paa hver Side af Trappe-
taarnet op til Hovedportalen paa 1. Sal.
Trappetaarnet fremtræder paa Tegningen uden Overdæk-
ning. Tegningen er lidt udvisket her, men det ottekantede
Taarn synes at afsluttes med sine nøgne Mure. Det kan
mulig skyldes, at Kunstneren af en eller anden Grund ikke
har faaet sin Tegning færdig. Men det kan ogsaa have sin
Grund i, at Trappetaarnet ikke var færdigt, og at Tegnin-
gen er gjort inden 1616, da Kuplen blev sat paa. Og det
turde vel være den naturligste Antagelse.
Umiddelbart ved Slottets Sydostgavl og i Fortsættelse
af dets Længdeakse ses en ejendommelig lav ottekantet
Bygning med to virkelige Porte og imellem dem en, som
det synes, blændet Port. Bygningen afsluttes med et Ræk-
værk, der har omsluttet en Promenade omkring en aaben,
/<9/
Bfyanfsfp^ni'ng' fa/ Of?o /ra omfr. l&M, ; ÆrMsA JMaspam.
VED BER/NG L//NBERG
w det smukke Værk, som Dr. Slothower udgav i Foraaret
" 1924 (hos v. Kampen & Zoon i Amsterdam) om den
i) nederlandske Renaissance i Danmark, findes et Billede,
H som har en ganske særlig Interesse for os Danske.
Navnlig en hidtil ukendt Tegning af Rosenborg, udført af
Christian IV.s Ingeniør Otto Heiden.
Tegningen, der findes i British Museum, skyldes saa-
ledes den samme Mand, som har udført den første Grund-
plan af Kongens Have, dateret 1649 d. 5. Maj (gen-
givet i min Bog
om Rosenborg S.
23) og af hvem
vi mulig har et
Portræt paa det
smukke Maleri
fra 1629, med
Christian IV og
Rosenborg. Kon-
gen holder til-
hest omtrent ved
Højen i nuv. Bo-
tanisk Have, i
Samtale med en
Ingeniør elle:
Arkitekt, — der
staar ved He-
stens venstreSide
— og peger over
mod Rosenborg.
Dette Billede
rinder os navnlig
ihu, naar vi be-
tragter den ny-
lig fremdragne Tegning, som ses her i Gengivelse. Og da
navnlig paa Grund af den paa begge Billeder forekommen-
de ejendommelige Detail ved Porttaarnet eller Porthuset.
Her vises nemlig mod Øst en Tilbygning ti! selve Port-
taarnet, men ikke saaledes som den senere tilbyggede øst-
lige Halvdel af Marskalshuset, den nuv. Inspektørbolig.
Denne er nemlig paa to Stokværk med almindeligt Sad-
deltag, medens den paa Maleriet er fremstillet som en
Bygning med Skraatag med Fortsættelse af Sandstens-
Volutterne paa Porttaarnet og prydet med Pyramider og
Kugler som disse.
De Højlærde har tidligere erklæret det for en Fejl paa
Maleriet, som man altsaa ikke behøvede at tillægge nogen
Betydning. Det var ganske utænkeligt, sagde de, at Port-
taarnet skulde have haft en Tilbygning paa den ene Side
og ingen tilsvarende paa den anden. En saadan Uregel-
mæssighed kunde Christian IV. dog ikke finde sig i.
Men en af de kloge Høns blev dog betænkelig, da For-
fatteren af disse Linier gjorde ham opmærksom paa, at
Porttaarnet, der ikke paa Maleriet, i Overensstemmelse
med Virkeligheden, viser nogen Tilbygning mod Vest, al-
deles afgjort har haft en saadan paa Østsiden. Det behø-
ver man ikke at komme op at skændes om, thi det kan ses
paa Murværket den Dag i Dag. Den sydlige Facademur
paa Tilbygningen mod Øst er nemlig opført i Forbandt med
Porttaarnet og saaledes ubetinget samtidigt dermed.
Og nu kommer denne Tegning og bekræfter det paa
den skønneste Maade. Tilbygningen viser sig her som en
»Lude« op til Porttaarnets østlige Side og med Skraatag
i Fortsættelse af Porttaarnets Saddeltag. Men den har kun
Taarnets halve
Dybde og er her
rigtigt vist som
en Bygning paa
eet Stokværk,
medens, den paa
Maleriet er vist
med to.
Medens Teg-
ningen paa det-
te Punkt saale-
des fremtræder
som et Korrektiv
G det omtrent
samtidige Male-
ri, er den bevis-
lig urigtig paa
andre Punkter.
Spiret paa det
store Taarn, med
de smaa Gavle
oven omkring ne-
derste Afdelings
Buer, har al-
drig set saaledes ud som vist her. Karnapperne paa Nord-
vestgavlen, som var Hængekarnapper, der afsluttedes i
Højde med 1. Stokværks Loft, er viist som gennemgaaende,
hvad de først blev ved Istandsættelsen i 1758. Den mær-
kelige Vægtergang oven paa Tagryggen er rigtig; derimod
savnes de for Rosenborgs oprindelige Ydre saa karakte-
ristiske Sidetrapper mod Øst, en paa hver Side af Trappe-
taarnet op til Hovedportalen paa 1. Sal.
Trappetaarnet fremtræder paa Tegningen uden Overdæk-
ning. Tegningen er lidt udvisket her, men det ottekantede
Taarn synes at afsluttes med sine nøgne Mure. Det kan
mulig skyldes, at Kunstneren af en eller anden Grund ikke
har faaet sin Tegning færdig. Men det kan ogsaa have sin
Grund i, at Trappetaarnet ikke var færdigt, og at Tegnin-
gen er gjort inden 1616, da Kuplen blev sat paa. Og det
turde vel være den naturligste Antagelse.
Umiddelbart ved Slottets Sydostgavl og i Fortsættelse
af dets Længdeakse ses en ejendommelig lav ottekantet
Bygning med to virkelige Porte og imellem dem en, som
det synes, blændet Port. Bygningen afsluttes med et Ræk-
værk, der har omsluttet en Promenade omkring en aaben,
/<9/
Bfyanfsfp^ni'ng' fa/ Of?o /ra omfr. l&M, ; ÆrMsA JMaspam.