DOI Heft:
Nr. 4 (April 1924)
DOI Artikel:Magnussen, Peter: I Kunsthandel gennem fyrretyve Aar, [1]
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0091
) KU NS THAN DEL GEN N E At FYRR ETYVE AAR
A*nns?Aan<M?r Pa?er #a^rn aa.saa paaAag*ynder</e^e TVammer a/ „Samferen"
xa;e Er;'n<fr;'aFer, og' fnd/e^er me<? en Aor^ AMAan'aA Oeere;gA over ForAoMane
Mden/or rTans^AandaAen omAn'ng SO'ernr, </a Aan og den nnge Po/yAeAn;'Aer
V. tVi'nAeA nnder AaaAaAaa Formår g*raa<//a^da de^ eenere /andsAend^e F;'rma.
H"—^OR henved 40 Aar siden fandtes der ingen egentiig
H Kunsthandei i København. Æidre Kunstvenner hu-
! sker gamie Hernnanns Kobberstikhandet paa Graa-
JHL brødretorv. Man gik op ad en udvendig Trappe til
en høj Stue, hvor den gamie Mand med sit store, hvide
Skæg modtog én med stor Veniighed og viste sine Skatte
frem, Han havde god Forstand
paa sine Sager og var meget dyg-
tig tii at restaurere Kobberstik.
Han var tidiigere Litterat og hav-
de udgivet en Mængde Romaner,
sasriig franske i gode Oversættei-
ser, men nu havde han skabt sig
en Retrætepost som Kobberstik-
handier og giædede mange Kunst-
eiskere ved at skaffe dem gode
Biade tii moderate Priser. Han var
en originai Personiighed og som
sagt en dygtig og eiskværdig
Af and; Hans Tegner har for Re-
sten benyttet ham tii Mode] for
Diogenes i »Piutus«. Paa samme
Torv boede Foriagsboghandier
Lind, som ogsaa handiede med
Kobberstik og havde mange gode
Ting i sin Butik. Han var saaiedes
Forhandier af Carl Biochs Rade-
ringer og mange husker sikkert
med Giæde den Tid, da man kun-
de gaa op tii Lind og for et Pat-
Kroner købe et af disse nydeiige
Biade. De er jo senere steget me-
get højt i Pris og vii sikkert i
mange Aar bevare Publikums Yn-
dest paa Grund af deres omhyg-
gelige og smukke Udføreise.
Herrmanns Forretning er for-
iængst ophørt ved Ejerens Død,
medens derimod Linds fortsættes
af Hans Frandsen.
Den bekendte Forretning paa
Hjørnet af Kronprinsensgade og
Piiestræde, H. L Bing & Søn, som i sin Tid soigte atie
muiige Siags Kunstsager, skiftede Karakter og biev tit al-
mindelig Gaianterihandei og ophørte tiisidst. Trydes Bog-
handei paa Østergade udstiiiede ogsaa Biiieder i Vindu-
erne og havde som Speciaiitet Goupiis Foriag, som jo ud-
gav mange gode Kobberstik og de nyopfundne Fotogra-
vurer, som dengang gjorde megen Lykke. Hvem husker
ikke fra Trydes Vinduer Fotogravurerne efter Geromes
køiige og udmærket komponerede Biiieder og Kobberstik-
kene efter P. Deiaroches historiske Biiieder. Af egentiige
Malcrihandiere fandtes der, saavidt jeg husker, ikke
mange; Boghandier Giese paa Vesterbro havde undertiden
Materier i sine Vinduer, tidt udmærkede Ting, som han
ogsaa soigte. Stockhoims »Dansk Kunsthandei« flyttede
fra Hovedvagtsgade tii Koncertpaiæet og havde en Række
af Aar Udstiiiinger der. Kieis paa Vesterbro og Lemming
paa Østerbro var begyndte som Giarmestre og Ramme-
magere og var paa den Maade
komne i Forbindeise med Kunst-
nerne og begyndte saa smaat at
handie med Materier. Ja, saa var
der Aug. With paa Købmager-
gade, som handiede med Farver
og saaiedes ogsaa kom tii at
handie med Materier. Hans For-
retning fortsattes som bekendt af
R. Wiistrup i Vimmeiskaftet.
Mensomsagt, aiie disse For-
retninger var mer eiier mindre
specieiie og det var derfor vor
Drøm at begynde en Forretning,
som omfattede mange forskeiiige
Kunstsager. Jeg var i nogie Aar
kommen i Godsejer Winkeis
gæstfri Hus i Kronprinsessegade,
de to af Sønnerne, Harald og
Viggo, var mine Venner og sidst-
nævnte og jeg havde den mest
levende Kunstinteresse og talte
aitid om Kunst sammen. Viggo
W. var Poiytekniker, men havde
meget iidt Interesse for Faget og
jeg gik dengang hos Løwener paa
Kristianshavn som Tegner og
Konstruktør, var ied og ked af
det, da jeg havde meget mere In-
teresse for Poesi og Kunst. Da
nu Winke) havde overstaaet Exa-
men, begyndte vi for Aivor at
tænke paa at udnytte vor Kunst-
interesse og ved Hjæip af en iillc
Kapitat, han fik af sin Moder, tog
vi fat paa Reaiisationen af vore
Pianer. Hos Etatsraad Aifred Benzon paa Østergade iejede
vi paa billige Viikaar 1ste Salen over Svaneapoteket; Søn-
nerne Aifred og Otto var begge meget kunstinteresserede
og seiv udøvende Kunstnere og de var os meget venligt-
sindede og støttede os med Raad og Daad. Vi begyndte
meget smaat, jeg, der var fingernem, iavede seiv Rammer
og stod om Natten og arbejdede, da jeg ikke turde for-
lade min Stiiiing før Forretningen var stabiliseret, hviiket
for Resten ikke varede saa iænge, et haivt Aar, tror jeg.
Winkel kerte Boghoideri, og saa gik det over Forventning
godt.
7*apm'n^ n/ /as/ran
Dan /ars/e Forra?A!'ny, ot'anoyar Syanaapo/sAa/
paa Øsfergacfa
fForfsa*Ma.s0
A*nns?Aan<M?r Pa?er #a^rn aa.saa paaAag*ynder</e^e TVammer a/ „Samferen"
xa;e Er;'n<fr;'aFer, og' fnd/e^er me<? en Aor^ AMAan'aA Oeere;gA over ForAoMane
Mden/or rTans^AandaAen omAn'ng SO'ernr, </a Aan og den nnge Po/yAeAn;'Aer
V. tVi'nAeA nnder AaaAaAaa Formår g*raa<//a^da de^ eenere /andsAend^e F;'rma.
H"—^OR henved 40 Aar siden fandtes der ingen egentiig
H Kunsthandei i København. Æidre Kunstvenner hu-
! sker gamie Hernnanns Kobberstikhandet paa Graa-
JHL brødretorv. Man gik op ad en udvendig Trappe til
en høj Stue, hvor den gamie Mand med sit store, hvide
Skæg modtog én med stor Veniighed og viste sine Skatte
frem, Han havde god Forstand
paa sine Sager og var meget dyg-
tig tii at restaurere Kobberstik.
Han var tidiigere Litterat og hav-
de udgivet en Mængde Romaner,
sasriig franske i gode Oversættei-
ser, men nu havde han skabt sig
en Retrætepost som Kobberstik-
handier og giædede mange Kunst-
eiskere ved at skaffe dem gode
Biade tii moderate Priser. Han var
en originai Personiighed og som
sagt en dygtig og eiskværdig
Af and; Hans Tegner har for Re-
sten benyttet ham tii Mode] for
Diogenes i »Piutus«. Paa samme
Torv boede Foriagsboghandier
Lind, som ogsaa handiede med
Kobberstik og havde mange gode
Ting i sin Butik. Han var saaiedes
Forhandier af Carl Biochs Rade-
ringer og mange husker sikkert
med Giæde den Tid, da man kun-
de gaa op tii Lind og for et Pat-
Kroner købe et af disse nydeiige
Biade. De er jo senere steget me-
get højt i Pris og vii sikkert i
mange Aar bevare Publikums Yn-
dest paa Grund af deres omhyg-
gelige og smukke Udføreise.
Herrmanns Forretning er for-
iængst ophørt ved Ejerens Død,
medens derimod Linds fortsættes
af Hans Frandsen.
Den bekendte Forretning paa
Hjørnet af Kronprinsensgade og
Piiestræde, H. L Bing & Søn, som i sin Tid soigte atie
muiige Siags Kunstsager, skiftede Karakter og biev tit al-
mindelig Gaianterihandei og ophørte tiisidst. Trydes Bog-
handei paa Østergade udstiiiede ogsaa Biiieder i Vindu-
erne og havde som Speciaiitet Goupiis Foriag, som jo ud-
gav mange gode Kobberstik og de nyopfundne Fotogra-
vurer, som dengang gjorde megen Lykke. Hvem husker
ikke fra Trydes Vinduer Fotogravurerne efter Geromes
køiige og udmærket komponerede Biiieder og Kobberstik-
kene efter P. Deiaroches historiske Biiieder. Af egentiige
Malcrihandiere fandtes der, saavidt jeg husker, ikke
mange; Boghandier Giese paa Vesterbro havde undertiden
Materier i sine Vinduer, tidt udmærkede Ting, som han
ogsaa soigte. Stockhoims »Dansk Kunsthandei« flyttede
fra Hovedvagtsgade tii Koncertpaiæet og havde en Række
af Aar Udstiiiinger der. Kieis paa Vesterbro og Lemming
paa Østerbro var begyndte som Giarmestre og Ramme-
magere og var paa den Maade
komne i Forbindeise med Kunst-
nerne og begyndte saa smaat at
handie med Materier. Ja, saa var
der Aug. With paa Købmager-
gade, som handiede med Farver
og saaiedes ogsaa kom tii at
handie med Materier. Hans For-
retning fortsattes som bekendt af
R. Wiistrup i Vimmeiskaftet.
Mensomsagt, aiie disse For-
retninger var mer eiier mindre
specieiie og det var derfor vor
Drøm at begynde en Forretning,
som omfattede mange forskeiiige
Kunstsager. Jeg var i nogie Aar
kommen i Godsejer Winkeis
gæstfri Hus i Kronprinsessegade,
de to af Sønnerne, Harald og
Viggo, var mine Venner og sidst-
nævnte og jeg havde den mest
levende Kunstinteresse og talte
aitid om Kunst sammen. Viggo
W. var Poiytekniker, men havde
meget iidt Interesse for Faget og
jeg gik dengang hos Løwener paa
Kristianshavn som Tegner og
Konstruktør, var ied og ked af
det, da jeg havde meget mere In-
teresse for Poesi og Kunst. Da
nu Winke) havde overstaaet Exa-
men, begyndte vi for Aivor at
tænke paa at udnytte vor Kunst-
interesse og ved Hjæip af en iillc
Kapitat, han fik af sin Moder, tog
vi fat paa Reaiisationen af vore
Pianer. Hos Etatsraad Aifred Benzon paa Østergade iejede
vi paa billige Viikaar 1ste Salen over Svaneapoteket; Søn-
nerne Aifred og Otto var begge meget kunstinteresserede
og seiv udøvende Kunstnere og de var os meget venligt-
sindede og støttede os med Raad og Daad. Vi begyndte
meget smaat, jeg, der var fingernem, iavede seiv Rammer
og stod om Natten og arbejdede, da jeg ikke turde for-
lade min Stiiiing før Forretningen var stabiliseret, hviiket
for Resten ikke varede saa iænge, et haivt Aar, tror jeg.
Winkel kerte Boghoideri, og saa gik det over Forventning
godt.
7*apm'n^ n/ /as/ran
Dan /ars/e Forra?A!'ny, ot'anoyar Syanaapo/sAa/
paa Øsfergacfa
fForfsa*Ma.s0