Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 1.1924

DOI Heft:
Nr. 11 (November 1924)
DOI Artikel:
C. W. Eckersberg - Johannes Senn: Udstillingen i Charlottenborgs Antiksal
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0257

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
C. W. ECKERSBERO - JOHANNES SENN
UDST [LU NGEN 1 CHARLOTTENBORGS ANTIKS AL
/ rz/Arzzy/zzzzzg' 7z/ 7/z/57z//zzzpezz ÆeArers&erg-Bezzzz z C/zarfoffen&o/^s Azz/zAi^a/^zver Ba/zz-
/z*re/z /zer e/z Arar/ Oizer^^/ oizer Pzdezz/ar ag^ Ar/ezz a/ z/z^se Bz//ez/er, ^azzz/ /zvaz/ z/er er 7/ezz-
^z^/ezz zzzez/ z/ezzzze //z/^/z/Zzzz^ z/ezz zza/ar/z^c B/a/5/ezz paa z/e/ /ze/jzz/e/z^e Ar&e/z/e Afa/erezz
$øp/zzzs /zzr^ezz^ezz vez/ ^z/ze Ar/zAr/er /zer z ^azzz/erezz /zar^yar//ar a/ re/za/zz/z/ere Be/zzz^ A/zzzz/e.

I har selv oplevet det, saavist sotn Historien gen-
tager sig. Verdenskrigens Skyttegrave trak deres
Spærrelinier over Eu-
ropas Jord og Mili-
tærdiktaturen kommanderede
Trit og Retning for Storbyens
Liv. Krigen kan selvfølgelig
skabe sm Kunst; lægger man
behørig Vægt paa Præpositio-
nen, er sagt hvad siges kan om
Kunstens Levebetingeiser i den
Forbindelse. — Det var ikke
alene Spioner og Sjakrer,
Halvdamer og Desertører
Krigsbølgen skyllede op paa
den tørre Plet, der hedder Dan-
mark, det kunde vel hænde, der
var Skibbrudne imellem, hvis
væsentligste Bagage var Pen-
sel og Palet eller Pen og Pa-
pir. Naar Dønningerne engang
lægger sig, faar man se.
For hundrede Aar siden op-
levede vore Oldefædre altsaa
det samme. Den Udstilling,
der her i November aabnes i C/mrZotte/z&orgs Ant/'/rsu/, brin-
ger netop Bud om en af hine fremmede Kunstnere, som
Napoleonskrigenes Stormflod drev mod Nord — Sweit-
seren /o/;ann<?.s Senn.
Maleren Sop/ms /nrgensen
har i en Række Artikler her i
Samleren indgaaende belyst
denne interessante Kunstner-
personlighed, der i hvert Fald
som Tegner i mangt og meget
var forud for sin Tid og som
ikke mindst ved sin nære Til-
knytning til og Samarbejde
med Eckersberg har Krav paa
vor Interesse. Selvfølgelig har
dansk Kunsthistorie tidligere
beskæftiget sig med Senn, men
det er vel undskyldeligt at Stu-
diet af »den danske Maler-
kunst Fader« har optaget hans
Landsmænd saa stærkt, at
hans Medarbejdere og Kunst-
fæller, hjemlige eller frempie-
de, er blevet forfordelte. Man
overdriver ikke, naar man siger
det i alle Tilfælde har været
Senn's Skæbne i hans Forhold
til den danske Mester.

Lad være at vor hjemlige Kunstner-Leksigraf Ph. Weil-
bach opgiver hans Navn forkert og dertil afliver ham en
Menneskealder forinden hans
Dødsattest virkelig forelaa,
værre er det, at Eckersberg-
Forskeren Emil Hannover i en
tilsyneladende lidt anstrengt
Iver for at gøre Eckersberg til
en Dydsdragon gør Vennen
Senn til det modsatte, saaledes
at dennes historiske Stilling
nærmest bliver at ligne ved hin
arme Page, man i mere loyale
Tider lod opdrage sammen
med Tronfølgeren, for at hans
Rygstykker kunde kvittere for
de Klø kgl. Højheden gjorde
sig fortjent til. Men da alt, hvad
man ellers kan faa oplyst om
Senn egentlig ikke stempler
ham som Sybarit eller Udha-
ler af særlig ondartet Natur,
Vegetar, Filosof og glødende
Demokrat, som han var, rent
bortset fra et hæderligt og slid-
somt Arbejde i sit Fag som Tegner, Kobberstikker, Aqua-
relmaler og Lærer, havde Senns Minde vel nok overlevet
denne moralske Deklassering, havde man ikke samtidig,
nu man var saa godt i Gang,
ogsaa berøvet ham Frugten af
hans Arbejde, og dermed for
Alvor stødt ham ud i det
Glemslens Mørke, hvorfra kun
det Tilfælde trak ham frem, at
en kunstinteresseret Efterkom-
mer, selv Tegner og Maler,
ovennævnte Sophus Jtirgensen,
en Dag tog sig paa at rehabi-
litere sin Kunstfælles Minde.
At Senn ved at forlade Dan-
mark (i 1819) og rejse tilbage
til sit Hjemland uden at drage
mindste Omsorg for sit Efter-
mæle i det Land han havde of-
ret sin bedste Manddomsger-
ning, delvis selv har forskyldt
den Vanskæbne, der hidindtil
har overgaaet hans Minde, kan
ikke skjules — at han var syg,
fattig, ja forgældet ved sin Af-
rejse, forklarer dog noget dette
Forhold.
767



Provsterne rz'z/ezzz/e /z/ RYrAre z ^g*zzezz o/ Xze/ z JYa/s/en
7 .SzgTza/zzrezz.' /. C. IV. Bezzzz, sAra/ C. IV. — ÆeArers6ergs Før6øg*s/aver —
&e/egvze z/e/znes Azzpar/ z Bz//ez/e/*)


E/z S/zøvs/zøveJ-PzsArerArø/ze, en ÅPArArepzge sa/zz/ e/z
s/ze/Zn/zt/sAr A/zz/zze. — BzZZez/e/ er /zzaZe/ a/ Be/z/z, zzzezz /zar /zzz///Z przae/
zz/zz/er EeArersZze^ A'av/z
 
Annotationen