Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

SENN OO ECKERSBERG
$o/?/zzz.s /zzz^^zz^zz /cr/sæ/ffr ^z/zc uS/zzz/z'cr orcr For/zo/z/^/ fzze//;/7z ^e/z/z
Æc/zfr^/zez^ og* /zzzzzizzszzr z/z*zz/zc Ozz/z^ o/ /zo^/e zz/&^zzzz/zzrz?zzz? pzzzz Bz7/cz/^r z/er
/zzzz/cs pzzzz //zr^c/z^przzn^ Mzz^ezz/zz /yz/ezzzfc pzzzz Ec/«?rs&erg\s Nzz^/z er/ar/a/5^ez/e.

W den hirschsprungske Samling hænger i Eckersbergs
M Rum to Aquarelmalerier, der i Katatoget benævnes hen-
H holdsvis Nr. 685: »Hoffolk« og 686: »Brandfolk«. Bil-
A lederne er uden Signatur og Aarstal, men staar for
Eckersbergs Navn.
Dette er imidlertid ikke rigtigt. Vi har i dem et Par særde-
les typiske, udmærket
bevarede Aquareller af
Senn fra ca. 1809. Det
første forestiller Hof-
funktionærer fra Chri-
stian d.7.s Hof, og som
Pendant til dette findes
endnu et Billede af
denne Art i Privateje,
forestillende forskelli-
ge Hoffunktionærer
fra Frederik den 6'tes
Hof, hvis Dragter ikke
er slet saa prunkende
som det førstes. Begge
Billeder er malte om-
kring Tronskiftet og
staar som de første i
en Række af Malerier
og Kobberstik, der fra
1809—15 gengiver
Frederik d. 6'tes Per-
son og Omgivelser.
Mange vil maaske
endnu have Erindring
om et af de mest po-
pulære Stik: »Den
høje elskede Familie.
— Det ædle Danner-
folk tilegnet«, der fo-
restiller Kongen spad-
serende med Gemal-
inde og Børn. Origi-
nalmateriet til dette
Stik vil man nu kunne
finde i Rosenborgsamlingen. — Senn, der — hvad vi ved
tidligere Artikler i »Samleren« har paavist — ofte beskæf-
tigede sig med Tidens aktuelle Emner og Personer, havde
i sin Arbejdsmaade en egen Methode. Efter udendørs Stu-
dier udarbejdede han sine Modelfigurer til Folkedragts-
stikkene, og komponerede senere af disse Enkeltfigurer
sine Folkelivsbilleder, af hvilke henved 30 endnu findes,
saaledes at man til Fuldkommenhed kan sætte sig ind i
hans Teknik og Udviklingslinie.
De oprindelige Studier til »Hoffolk«s enkelte Figurer
findes nu i den kongelige Kobberstiksamling, hvor man let
vil kunne gøre sig bekendt med dem, ligesom her ogsaa
findes Tegning til en Brandmajor, men dog vil det være

rimeligt at antage, at man i det som »Brandfolk« be-
tegnede Billede vil kunne finde Portrættet af en datidig
Brandofficer, indrammet af sine Underordnede.
Vort sidste Billede findes i Hirschsprungsamlingens
Eckersbergmappe og ligeledes under denne Kunstners
Navn; det kaldes: »Fasfelavnsløjer«, og giver et Billede
af den endnu i vore
Dage brugelige Tøn-
deridning i Byerne
paa Amager — Faste-
lavnsmandag.
At Scenen er paa
denne 0, og ikke paa
Frederiksberg Rund-
del, hvor Skikken og-
saa brugtes, ses deraf
at flere Tilskuere bæ-
ret Amagernes da bru-
gelige Vinterdragt.
Af den — i uærlig
Hensigt — næsten ud-
vidskede Tekst og
Signatur kan man end-
nu med Forstørrelses-
glas læse Aarstallet
1812, hvilket Aarstal
fastslaar, hvad Bille-
dets Teknik iøvrigt
har klargjort, at det
er malet af Senn, og
ikke, hvad det falske
E. i venstre Hjørne
gerne vil indbilde os,
af Eckersberg, thi fra
Aaret 1810—17 var
denne som bekendt
paa sin store Uden-
landsrejse i Frankrig
og Italien, en Kends-
gerning, som Katalo-
gets Forfatter jo ikke
har været uvidende om, thi i dette er Billedet anført under
Aarstallet 1807, rigtignok forsigtigt indsvøbt i en Parenthes.
Hensigten med disse Signaturfalsknerier, som Senn's
Billeder ofte er Genstand for, er jo at opnaa en Eckers-
bergsk Pris for dem, og næsten paradoxalt ser det ud, at
den tidligere — nu afdøde — Direktør for Hirschsprung-
samlingen, selve Eckersbergforskeren Emil Hannover, har
ladet sig hilde i denne Snare. At dette overhovedet har
kunnet lade sig gøre, skyldes den ofte paastaaede Lighed
mellem de to Kunstneres Arbejder, en Lighed, der dog ved
nøjere Undersøgelse bliver mindre paafaldende.
Der kan maaske her være Anledning til at paapege, at
af de to var Senn Aquarelmaleren par excellence; kun


/R2