Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 1.1924

DOI Heft:
Nr. 11 (November 1924)
DOI Artikel:
Petersen, Josef: Den grafiske Kunst i sin historiske Udvikling, [9]
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.31879#0262

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
DEN GRAFISKE KUNST
I SIN HISTORISKE UDVIKLING
Xlll.

ÆEDENS de germanske Lande og Italien hidtil
/n havde været omtrentlig ene om at dyrke den
# %/ m grafiske Kunst, træffes paa Rembrandts Tid
* A fremragende Grafikere i saa godt som alle
Lande. Ja, endogsaa i Danmark, hvor den inteitektueite og
kunstneriske Udvikling ellers,
paa denne Tid, ikke rigtig kun-
de hoide Trit med Udlandets.
Albert Haelwegh, som virkede i
Kjøbenhavn ved den Tid, var
nemlig en ypperlig Linjestikker,
fuldt ud værdig til at nævnes
sammen med de gode nederland-
ske Grafikere; men Omtalen af
denne Kunstner vil finde Sted i
det specielle Afsnit om dansk
grafisk Historie.
1 Frankrig betegnes Epoken
først og fremmest ved Navnene
Jacques Callot og Claude Lor-
rain, to Kunstnere, der — ri-
meligvis sig selv ubevidst —
supplerede hinanden paa en
særdeles heldig Maade ved de-
res i Art, Opfattelse og Stem-
ningsfarve vidt forskellige Tem-
perament.
/nernes Callof, der blev født
1592 og døde i Aaret 1635 er
teknisk set Frankrigs største Ra-
derer. Han havde paa mødrene
Side dansk Blod i Aarerne —
det være nævnet blot som et for
os Danskere behageligt Faktum,
der iøvrigt næppe har afgivet Bi-
drag til Udformningen af Kunst-
nerens Personlighedsbillede.
Baade som Kobberstikker og
Raderer, men særlig dog som
det sidste, har Callot ydet glimrende Arbejder. Hans Kunst
er først og fremmest karakteriseret af hans Sans for Men-
neskeskildring; han er i Besiddelse af Humor, en skarp
Psykologi og en koldblodig Satire, og hans Folkelivsbille-
der viser en forbløffende teknisk Evne. I højere Grad end
hos de fleste er hans Blade præget af en tendentiøs Be-
stræbelse, en Tro paa Kunstnerens Kald til at reformere
og advare. —
Callots Fladebehandling er mesterlig, idet han formaar at
anbringe en utrolig Mængde Detailfigurer indenfor Ram-
men af Billedet som Helhed, saaledes at denne Helhed bli-
ver kunstnerisk uantastet og saaledes at samtidig den en-
kelte Figur faar tilfredsstillet sit retmæssige Krav og kan
betragtes for sig, saaledes at den ikke lider nogen Skade
ved at lemlæstes i det kunstneriske Stilhensyns Prokrustes-

seng. Callot er derfor en af Verdens bedste realistiske For-
tællere og samtidig en smagfuld og bevidst opfattende
Linjevirtuos, elegant, skarp og stærkt pointerende.
Callots tekniske Eksperimenter har desuden beriget Ra-
deringens Kunst med nye Midler.
Den mest kendte af Jacques
Callots Raderingsserier hedder
»les miseres de la guerre«, og
satiriserer over Krigen, viser
dens sørgelige og hæslige Føl-
ger, dens Vanvid og Ødelæg-
gelse.
Claude Lorrain — hvis egent-
lige Navn var Claude Gellée —
fødtes Aar 1600 og døde 1682.
Som Kunstner var han en diame-
tral Modsætning til Jacques Cal-
lot. Som Menneskeskildrer har
han ingen Betydning, Figurerne
interesserer ham hovedsageligt
som landskabelig Staffage, ind-
føjet i Motivet for at tjene Bil-
ledvirkningen, og fuldstændig
behersket af Linje- og Flade-
virkningen i Helheden. Claude
Lorrain er i denne bevidste Stræ-
ben bort fra at se Detaljen som
en Ting, der har selvstændig In-
teresse, en af Pionererne for mo-
derne naturalistisk Kunst. Han
er stærkt paavirket af den be-
rømte Maler Nic. Poussin, og har
gennem ham lært at elske Anti-
ken, som imidlertid aldrig gav
ham direkte og betydningsfulde
Impulser, og ofte endog snarere
synes at have virket som et
Hæmningsmoment i hans frie
kunstneriske Udfoldelse. 1 Clau-
de Lorrains arkadiske Stemningsbilleder kan en Søjletorso
eller en overgroet Ruin undertiden virke positivt, men ofte
føles det antike Element som noget paaklistret. Stemnin-
gen er alt for Claude Lorrain. Hans Natur er beaandet,
man føler det vekslende Livs Varme bagved alt, dets Ve-
mod og Glæde, dets Nynnen, Jublen og Hulken. Claude
Lorrain har, bedre end de fleste, forstaaet, at det, der ses
umiddelbart, ikke er det vigtigste, at det, der ikke ses,
men anes, er nok saa betydningsfuldt og at det synlige bør
give Udtryk for det usynlige Liv for at virke rigtigt og
sanddru.
Claude Lorrain har kun efterladt sig ca. 40 Raderinger,
men disse giver ham en særlig og overordentlig vigtig
Plads indenfor Raderingens bedste Navne. .—-



/66
 
Annotationen