Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

„TIDEN AFSLØRER SANDHEDEN"
S<i/;/;HSyurgcnse/! /or/sæffcr s;'ne ;7Uer<?.ssana' S/H(/i'er ofer </c fo A*Hn.sf-
nc/e y.S^nn og' C.lV.ÆeAers'horg,ogpaaM'scrAf.o./iiwfcdc.snogfc 7*ogo;'nger,dorf;'ffKgoro
/mr ffggof poa ^oMoroHAsa/Hffngon ontfor Æc/r<7rs'6orgo Nofn, roffo/fgcro mna Ms/Mwos 5ono.

yOR Kunsthistorie ofrer ikke ret mange Biade
% / paa det Afsnit af Eckersbergs Liv, som faider
nreiiem Aarene 1805, da han fik den liiie Guld-
w medaiiie, og 18i0, da Perioden sluttedes med
den store Udentandsrejse. Ved Opnaaeisen af den iiiie
Guidmedaiiie biive han — som det dengang hed — Artist,
og her begynder i Virkeiigheden hans Kunstnerbane. Han
opgiver nu Maierhaandværket, og ser sig om efter — og
finder, efter forgæves at have forsøgt
sig som Porceiiænsmaler, i Arbejdet
hos Lahde, og Samarbejdet nred Senn,
et mere hensigtssvarende Levebrød.
Som Forkiaring paa Historiens
Uiyst tii at bskæftige sig med denne
Periode, skat det straks siges, at det
ikke er nogen heit iet Sag at rede der
indvikiede Spind, som navniig Samar-
bejdet med Senn viser sig at være,
ganske særiigt kræves der indgaaende
Kendskab til Fagets Virkemidler og
Materialer, samt til de to Kunstneres
Karakteregenheder og Udtryksmaader.
Der gives saaiedes Eksempter paa
Bilieder, der indtii Fuldendelsen -— i
tiere Tempi — har været bearbejdede
skiftevis af begge vore Kunstnere.
Forholdet var da ogsaa det, at Senn
tii Udføreisen af en vis Art af sin Bit-
leder benyttede Eckersberg tii det grovere Arbejde, d. v. s.
tii Staffagen og tii at lægge Tegningerne under med Farve,
som Grundiag for Senns videre Udførelse. Tii Gengæld
stak Senn i Kobber mange af Eckersbergs Tegninger og
Malerier.
Ved paa denne Maade — i intimt Samarbejde — at ud-
nytte hinandens specieiie Evner, med det Formaal at skabe
og udbrede deres Værker i saa vid Omfang som muligt,
forøgedes selvfølgelig Eksistensmulighederne, hvad sikkert
var paakrævet i en herhjemme saa slet Periode for Kunsten,
som den omhandlede.
Eftertiden har yderligere bragt Nettets Masker i Urede
gennem Forfalskninger af Signaturen og Aarstal, hvorved
vindskibelige Spekulanter har ment at kunne skaffe sig en
øjeblikkelig større Fordel.
Den tilsyneladende Lighed mellem de to Kunstneres Ar-
bejder har gjort disse Falsknerier mulige, saaiedes at man
nu, rundt paa vore Museers Vægge og i Mapperne finder
mange af Senns Arbejder under Eckersberg's Navn, et For-
hold, jeg ved Lejlighed nærmere skal gøre Rede for her i
»kamferen «.
Velsagtens af disse forskellige Grunde har Kunsthisto-
rien søgt at undgaa dette vanskelige Afsnit.
Ved Studierne over Maleren og Kobberstikkeren Johan-
nes Senn, af hvilke et af Resultaterne: »Danske og norske
Folkedragter« ganske kort er forelagt »Snm/<?ren«s Læsere,

har jeg ikke kunnet: »komme udenom«, og jeg skal Tid
efter anden, paa Kryds og Tværs, belyse Forholdet de to
Kunstnere imellem, da Emnet er for omfattende ti! at kunne
gøres af i en enkelt Artikel.
For nærværende vil vi tage vort Udgangspunkt fra
tvende Tegninger, der findes i en af Eckersbergs Mapper
i Kobberstiksamlingen, og som gengives her efter Origi-
nalerne (se Illustrationerne næste Side).
De har til Dato gaaet under Eckers-
bergs Navn og har tilhørt den Sam-
ling, som af Eckersbergs' Døtre — som
Arv — er overdraget Kobberstiksam-
lingen. De er uden Signatur og kun
mærket Tidsbetegnelserne henholdsvis
»Juny 1806« og »July 1806«,
Allerede her maa en opmærksom
Iagttager blive mistænksom, thi netop
Sommeren 1806 tilbragte Eckersberg
som Gæst hos Geheimeconferensraad
Btilow paa Sandcrumgaard, hvor han
selvsagt ikke har kunnet gøre Studier
efter levende Model, hvad ihvertfald
den 1ste Tegning sikkert fortæller.
De giver desuden en teknisk Moden-
hed og et Temperament til Kende, som
Eckersbergs øvrige Tegninger fra sam-
me Periode ikke udviser. Ikke heller
finder man hos ham Kompositioner,
hvor Idéligheder vil kunne gøres gældende.
Man maa her ikke glemme, at Senn er 3 Aar ældre end
Eckersberg, og allerede som 13aarig begyndte sin Uddan-
nelse paa Maximillian Ncusttichs Værksted i Basel.
Naar Tegningerne saaiedes, efter al Rimelighed ikke
kunde være af Eckersberg, laa den Mulighed, at de var
tegnede af Senn jo ikke fjern, men andre Pennetegninger
af denne til Sammenligning — var ikke for Haanden; saa
først en Rejse til Schweitz gav Bevis for denne Antagelses
Rigtighed.
Fra Senns Fødeby — Liestal — skriver sig hosstaaende
lille Studietegning i Pen, der ved Teknik og Susjet knyttet-
sig til, og sammenknytter, de to foran anførte Tegninger,
samt endvidere vedføjede Vandfarvemaleri, som i Senns
Liste over efterladte Arbejder staar anført som: »Die War-
heit wird durch die Zeit entschleyert. Allegoria.«
Og nu, da Værkets enkelte Dele — efter 1% Aarhundre-
des Forløb — atter samles, finder vi Forklaringen til Teg-
ningerne i Eckersbergs Mappe. De er første og andet Ud-
kast til den Opgave, som Professor Abildgaard i Somme-
ren 1806 gav Johannes Senn at løse, og Opgaven lød:
»Tiden afslører Sandheden.«
Hvorledes Opgavens Løsning skrider frem og fuldendes
som en karakteristisk abildgaardsk Allegori, med alle her-
hen hørende sindbilledlige Rekvisiter, ja selv med de kendte
abildgaardske langstrakte Figurer, behøver ingen anden


ÆcAers&erg-s /arsye
/øeff CAri'sf/w r?f6fA*Aa Af;'s.s;'ng'

57