Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

POR

TR ÆT STUD

1 U M
5t?p/zzzs /zzr^ezzsczz /zzr/sæ//er sz/z DoAizzzzz^n/zi/zo/z zz/ /ztzor z/z/e z/zzzzs/r
Æzzzzs//zzs/zzrz'e /zar &e/zzznz//e/ /^zz/z/zgrs/zMcrezz /Wzz/erezz Jzz/zzzn. ^cnzz.
7/z/ire ezz^zzzz^ z/e/ Pzzr/rzB/ E//er/zz/czz /zar /aae/ aver/evere/ a/ /zzzzzz er aa/ea-
/zs/r, de//ores/z//er ea /ze// aaz/ea, az/ea/p/p/ z/ea szzzzz/zz/z^e Afo/z/zer^/zMer AaAz/e.

^ *^^ANSK Kunsthistorie har iide medhandlet Maieren
, ' m og Kobberstikkeren Johannes Senn. Vi har af
M # tidiigere Artikier set, hvoriedes Navn, Fødsels- og
Æ—Dødsaar er urig-
tigt angivet, hvoriedes hans
kobberstukne Folkedragts-
udgaver med rund Haand
er tiideit andre, uden Skyg-
ge af Ret har Lahde faaet
overdraget en Anpart, og
Rieter en anden, med
megen ringe Adkomst; li-
geiedes har vi set, at ad-
skiilige Materier og Teg-
ninger er givet Eckersberg
tit De), og dennegang skat
vi erfare, at ikke engang
det af Historien viste Por-
træt af Senn er autentisk.
i Tiltid til Hannover
bragte »Samleren« i sit 2.
Hefte paa Omsiagets Bag-
side det — fra Bogen om
Eckersberg — hentede
Portræt af Senn, som Pen-
dant ti) Forsidens halvt
satirisk, haivt humoristiske
Selvportræt, men siden da
har fortsatte Studier over
Emnet givet et Resultat,
som vi her skat forelægge
Biadets Læsere.
De eneste paaviseiige
Portrætter af Senn vi paa
dette tidiige Tidspunkt
kendte, var Biiiedet af
»Siaven« (4de Hefte), og
det nysnævnte paa Forsi-
den. Den Lighed, der er
meiiem disse to, og Tids-
rummet af omtr. 16 Aar,
der skiiler dem (det første er malet ca. 1806 — det sidste
ca. 1822) maa nødvendigvis angive dem som Selvportræt-
ter, hvoriedes skuide ve) etters Maleren have den samme
Model til Raadighed efter saa mange Aars Foriøb. Det før-
ste er nraiet i Danmark, det andet i Schweiz, og begges
Biik, der er direkte rettet mod Beskueren, angiver dem som
værende Spejibiileder.
Paa Bagsiden af det sidste — Vagabonden, der kigger
frem bag Træet — staar skrevet med Senns Haand det
danske Ord: »Hiisen«. Skuide man gætte meget forkert
ved at antage, at det har været Senns Hensigt at sende
Billedet ti! en Ven i Danmark? — rimeiigvis Eckersberg,

som en Ihukommelse af Spøgen fra 1806 (Siaven), som
Eckersberg var ve] vidende om, da dette Biilede havde Nr.
1 paa den fælles Udstiiiing i det Thottske Paiæ i 1808.
Siaar disse Grunde fast —
og her er vist ingen Tvivl
rnuiig — at vi her har to
autentiske Selvportrætter
af Senn for os, har vi
tillige et godt Grundlag
for videre Forskning, og
vi finder da i en guinet
Skitsebog, som er hjem-
bragt fra Senns Fødeby,
nogie Penneskitser, For-
studier til St. Jacobsiagets
staaiklædte Krigere, der
ved deres Stiiiing og Biik
— bundet til Spejlet -—
karakteriserer dem som
Studier, hvortit Maieren
har staaet Model, seiv
iklædt den middelalderlige
Krigerdragt. Af disse Stu-
dier, der alle er overens-
stemmende i Figur og An-
sigtstræk, bringer vi hos-
staaende, der viser os Senn
omkring 50 Aars Alderen.
Vi noterer i denne Teg-
ning, hvor han som
Schweizer kæmper helte-
modigt mod Armagnac'er-
ne i det blodige Slag ved
St. Jacob i Nærheden af
Basel i Aaret 1844, Lighe-
den i Ansigtstræk med de
foregaaende, og gør et
Spring omtrent 30 Aar til-
bage i Tiden til ca. 1802
og finder her en farvelagt
Tegning — signeret J.
Senn, der forestiller en Officer ved: »Zririches Frey Corps
zu Pferd«. Den Lighed i Holdning og Ansigtstræk, der er
mellem denne og de foranførte Billeder, synes ikke at lade
nogen Tvivl tilbage om, at vi her har et Selvportræt af Senn
fra de unge Aar, og Undersøgelsen af de nærmere Om-
stændigheder derved bekræfter denne Antagelse.
Som man ser har denne Tegning ogsaa den for et di-
rekte Spejlbillede nødvendige Egenskab, at Blikket er ret-
tet lige mod Beskueren, og den er — saa vidt mig be-
kendt — den eneste Senn har taget med fra Schweiz paa
Rejsen til Danmark i 1804, hvad jo maa anses for et ikke
uvæsentlig Moment ved Bestemmelsen af den.


S/zz/se/fgvzzzzg /z/ nzzz/z/e/zz/z/er/z^ Rrzger. .Se/ys/zzz/ze z?/ .Sezzn, czz. 7<§27

MS