Samleren: kunsttidsskrift (1.1924)

EN FRANSK SAMLER

W TAN hedder Art/m;- /Meyer og boer i
] ] Paris. Det meste af sin Levetid
A n har han baaret nye Numre tit en
ubetinget enestaaendeSamting af Littera-
turværker, hvorover han for faa Aar siden
lod trykke et Katalog. Professor ved Sor-
bonne F. Sfrows/d' har studeret Kataloget
med den særlige Spænding og Fornøjelse,
hvormed enhver ærlig Bibliofil og Bogken-
der fordyber sig i den Art Tryksager; se-
nere har han gennemgaaet selve Samlingen
i Meyers Hjem og i et lille Bind Essays
har han saa fortalt om sine Oplevelser paa
Vejen gennem de Meyer'ske Skatkamre.
Af Katalogets Forord citerer han: ...en-
hver Bibliofil haaber, at netop hn/M Sam-
ling er ganske forskellig fra alle andre.
Min Ærgerrighed har været: at samle
gamle og nye berømte Bøger og gøre
hvert Bind til et Unikum, der vækker Nys-
gerrighed, Interesse, ja, endog Rørelse. Ved
at føje Tegninger, Autografer, Original-
breve, Souvenirs af forskellig Art til den
enkelte Bog samt ved at lade den indbinde
paa særlig Maade har jeg søgt at naa dette
Maal.«
Som Eksempler paa, i hvor høj Grad
Arthur Meyer har naaet det Maal, han satte
sig, skal her fremdrages nogle særlige
Numre af Kataloget.
F. Eks. et Samlingsbind indeholdende
Dokumenter alle fra den franske Revolu-
tions Tid. Deri er der egenhændige Breve
fra Daufinen Ludvig d. 17. og fra Dronnin-
gen, en Beretning om Jordfæstelsen af
M.me Lamballes Hoved, egenhændige Bre-
ve fra Ludvig d. IR., fra M.me Elizabeth.
M.me Roland, M.He Sombreuil, Girondi-
sterne, Montaguarderne, fra Marat, Dan-
ton, Robespierre. Camille Desmoulins —
og endelig en Lok af Daufinens Haar ind-
viklet i et Ark Papir, hvorpaa Ludvig den
16. selv har skrevet, at Haarlokken er hans
Søns.
Af Saint-Simons Memoirer besidder
Meyer det eneste bevarede Eksemplar af
Boilisle-Udgaven paa Japanpapir — Ud-
gaven blev standset, makuleret og kun
Meyers Eksemplar er i Privateje.
Man finder et Eksemplar af Plutarks
»Traktat vedrørende Dyden og Lasterne«,
trykt i Paris 1911; paa sidste Blad har Ra-
belais skrevet sit Navn og rundt om i Bo-
gen har »Præsten i Mendon« skrevet An-
mærkninger paa sit Yndlingssprog Græsk.
Moliére er bl. a. repræsenteret ved et
smukt Eksemplar af den bekendte af Tony
Johannot illustrerede Udgave; denne er
ikke videre sjælden — men Meyers Eks-
emplar er dog et Unikum, thi det indehol-

der eEsfra 35 OrfgfuaffegHfnger af Johan-
not. Samtidig kan nævnes, at Meyers Eks-
emplar af Lafontaines »Fabtes choisies« i
fire Kvartbind indeholder fire Originalbla-
de af Oudry.
Tit Bøger, der ikke i Forvejen var illu-
strerede, har Arthur Meyer ladet udføre
særlige Blade af samtidige Malere og Gra-
fikere, f. Eks. af Hennes, Harpiquies, G.
Latouche. Detaille, Meissonier, Maurice Le-
loir, Tadé Styka. Til sit Eksemplar af Man-
passants »La Maison Tellier« har han faaet
selveste Degas til at udført et lille Mester-
stykke af en farvelagt Tegning. De mest
originale af alle Illustrationerne er dog
maaske Bladene tit et lille Oktavbind fra
1783 »Morale de Confucius«, som Meyer
sendte over til Kina, hvor en ukendt, kine-
sisk Maler forsynede det med nogle meget
morsomme Illustrationer.
Prof.Strowski, der er Historiker, føler
sig selvfølgelig særlig fængslet af de man-
ge interessante historiske Dokumenter og
Autografer, hvoraf Meyers Samling inde-
holder en stor Del, der har stor Værdi som
historisk Kildemateriale.
Saaledes indeholder hans Eksemplar af
Pascal »Pensées« et Brev fra Pascal til
Søsteren M.me Serier. Brevet er ganske
vist bekendt og ingen Pascal-Udgiver und-
lader at kommentere det; men ingen har
kommenteret det tilfredsstillende, fordi in-
gen hat set Originalen. Pascals Skrift er
livlig, sikker, ungdommeligt kunstfærdig
med dristigt henkastede Bogstaver, der sta-
dig bryder Liniernes Ensformighed, ved
hver Side lader han en regelmæssig Margin
staa aaben. Men midt paa anden Side
standser Pascal — og saa kommer hans
Faders sammentrængte Skrift, der langt fra
er rig paa store Bogstaver; han kender
overhovedet ikke til Margin. Faderen for-
tæller meget tørt og besværligt om de sid-
ste Familiebegivenheder. Saa slutter han,
og Blaise tager atter Pennen og den dri-
stigt svungne Skrift begynder igen, især er
der et »V«, hvis »Sving« gaar helt op paa
Midten af den paagældende Side. Saa
følger Underskriften og i et Hjørne har
Faderen endelig skrevet en Efterskrift.
Et Brev fra de Rochefoucauld til Made-
leine de Soudéry vidner om de tos intime
Samarbejde paa hans »Maximes et réflex-
ions«; han frembærer sin Tak for sin Tids
Sappho.
Mayer besidder et Manuskript til Chc-
niers 59. Elegi; det afviger temmelig me-
get fra de tidligere Udgaver og er desuden
psykologisk interessant derved, at det vi-
ser, at Digteren nedskrev sine Digte efter

Hukommelsen, thi et Sted, hvor han stre-
ger et forkert placeret Vers ud, giver han
sin Ærgrelse over sin egen Glemsomhed
Luft i denne Randbemærkning: »Jeg glem-
mer altid noget.«
For Grafologer frembyder Meyers Sam-
ling følgelig en rig Arbejdsmark. Han
ejer detene af de to eneste Breve fra
Louise de la Valliere, skrevet i hendes Klo-
stertid som Karmetitternonne Søster Louise
de la Misericorde; han har Breve med
Ronsards hastige, uregelmæssige Skrift; i
et Brev til Gabrielle déEstrées har han
Henrik IV's regelmæssige, propre og vel-
ordnede Skrift; et Brev, der bærer Vidne
om megen Omhu med Udfærdigelsen, fra
d'Artagnan til Mazarin, og sluttelig en ulæ-
selig Billet fra Napoleon til Josephine.
Ja, man kan blive ved at remse op man-
ge af Samlingens Numre har aldrig nogen-
sinde været trykte og fortjener absolut at
underkastes et Studium af Historikere,
Personalhistorikere og andre Fagfolk.
Noget Program for sine Erhvervelser har
Meyer ikke paa Forhaand opstillet. Hans
Bibliotek bestaar af gamle og nye Bøger,
franske og udenlandske, der syntes ham
at eje særlig Værdi eller være Mærkepæle
i Menneskeaandens Historie. Han er ende-
lig ikke besat af den Ide at ville have alt
og ligger heller ikke under for det mest
tyranniske Ønskemaal: »det fuldstændige
Katalog«: det lader han Frimærkesamlerne
om! Han har altid valgt efter sin egen
Smag og ledet af den har han taget, hvad
han er stødt paa. Samlingen har som
Strowski siger fundet sin indre Ligevægt
deri, at den er en levende Organisme, ikke
en død Masse.
Fra Bibliofiler af reneste Vand adskiller
Meyer sig deri, at han slet ikke er af-
hængig af, men ofte ser bort fra, om en
Bog er en Førsteudgave eller ej. Naar han
kommer ud for Førsteudgaver, saa fore-
trækker han dem naturligvis; men er de i
slet Tilstand, saa er en senere, ja, helt mo-
derne Udgave ham kærere. Paa samme
Maade forholder det sig med hans Bog-
bind; han foretrækker et smukt, nylavet
Bind langt frem for et makuleret samti-
digt. Hans Samling er derfor i sin Helhed
og i Enkeltheder meget smuk.
Det er særdeles velforstaaeligt, at Prof.
Strowski slutter sit interessante Essay med
Haabet om, at Arthur Meyers Samling ikke
gaar tabt for Frankrig; Strowsky betrag-
ter det med Rette som en Ulykke for sit
Land, om Samlingen blev splittet og ført
ud over det skønne Frankrigs Grænser.
C. E.

MALEREN CHR. ASMUSSENS UDSTtLLtNO AF TRÆSNiT

For Tiden er der i /?agvzar Æaggesens
Bog- og Kunsthandel paa Østerbro udstil-
let en Samling af Maleren Chr. ÆsmfMsen's
Træsnit.
Denne Kunstart bliver forholdsvis lidt

dyrket herhjemme og det er derfor glæde-
ligt at møde en saa fortræffelig Repræsen-
tant for denne smukke Kunst.
At man ogsaa i Udlandet har faaet Øje
paa Chr. Asmussen's Træsnit, ses deraf,

at »Victoria and Albert Museum« i London
har købt: »Røderbogen (Rothenburg)«,
»Tukan« og »Den Rothenburg Rakker«.
Afed en højt udviklet Teknik forener
Kunstneren en indtrængende Fortælleevne.

6/